- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / K-R /
393

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mager (Prester). — Magi. — Naturlig Magi. — Magisk. — Magiske Kvadrater - Magerø - Mageskifte - Magister, fuldst. Magister artium liberalium. — Magister disciplinae. — Magister scholarum. — Magister matheseos, kaldes den pythagoræiske Læresætning (s. d.). — Magister sacri palatii - Magistratus. — Magistrat - Magna Charta. — Charta libertatum

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Magers

magiste Overtro var de saakaldte Hexeprocesser (s.d.).
— Siden Naturvidenskaben har fordrevet Begrebet
af Overnaturlighed fra Naturopfatningen, taler man
om en naturlig Magi, d. e. den Kunst og
Ferdighed ved fysiske, kemiske og mekaniske Midler
at frembringe Virkninger, som er ubegribelige og
overraskende for den Uindviede (se Taskenspiller).
Magisk, hemmelighedsfuld, trolddomsagtig.
Magiske Kvadrater (Tryllekvadrater)
kaldes de af Grækeren Moschopulos opfundne
Sammenstillinger af et kvadratisk Antal Tal, hvorved
disse stilles saaledes i Rubrikkerne af et Kvadrat
at man af hver enkelt Linie faar samme Sum
enten man adderer paalangs,
paatvers eller paaskraa. Saaledes
vil f. Ex. hosstaaende Kvadrat, som
bestaar af Tallene 1—9, i enhver
Retning give en Sum af 15.
Opgaven bestaar som oftest i at finde
Tal, der giver en opgiven Sum.
6 72
159
834


Magerø, Norges nordligste Ø, er ved det 3 Mil
lange, men temmelig smale Magerøsund adskilt fra
Fastlandet. Størrelsen er ca. 20 Kv.mil. Paa
dens Nordside ligger Forbjerget Nordkap (s. d.).

Mageskifte, Overdragelse af en fast Eiendom
mod en anden. Gives der paa den ene eller
begge Sider foruden de faste Eiendomme ogsaa
Penge eller Løsøre, kaldes dette Mellemlag.
Om Mageskifte gjelder i det vesentlige samme
Retsregler som om Salg. Kun merkes, at hvor
Odelsjord uden Mellemlag mageskiftes med
Odelsjord, gaar baade Eiernes og deres Slægters
Odelsret over fra den overdragne til den er
hvervede Eiendom. Ved Mageskifte behøver kun
Adkomstdokumentet paa den ene Eiendom at skrives
paa stemplet Papir til en Taxt, der svarer til den
værdifuldeste Eiendoms Værdi.

Magister, fuldst. Magister artium
liberalium
, en akademisk Værdighed, som har sin
Oprindelse fra gammel Tid, før Universiteternes
Oprettelse. Navnet skriver sig fra de saakaldte 7
frie Kunster (artes liberalis): Grammatik,
Rhetorik, Dialektik, Arithmetik, Geometri, Astronomi
og Musik, og betegnede den, der var berettiget til
at optrede som Larer i disse Videnskaber. Ved
Uniuersiteterne var Studiet af de „frie Kunster“ en
nødvendig Forudbetingelse for Fagstudierne. I
det 12te og 13de Aarh. stod Magistergraden i saa
høi Anseelse, navnlig i Frankrige, at de mest ansete
Mend kappedes om at opnaa den. Genere sank den
i Anseelse paa Grund af Indførelsen af
Fakultetsforholdet, som Følge af Universiteternes tiltagende
Antal og mange i Forbindelse med den opkomne
Misbrug. Da i Slutningen af det 18de Aarh.
Doctorværdigheden i det almindelige Omdømme
stilledes over den altfor hyppig og i Fleng uddelte
Magisterværdighed, begyndte i Tyskland mange af
de Magistre, der tillige var kreerede til Doctores, at
benytte sig af denne sidste Titel, hvilket gav Anled
ning til megen Strid. — Magister
disciplinae
kaldtes i den katholske Kirke den Geistlige i
et Kloster, som beskikkedes til at undervise og ftre
Opsyn med de for Klosterlivet bestemte Børn. —
Magister scholarum, en ved en Hovedkirke
ansllt Skoletilsynsmand, Forsanger og Koranfører.
Magister matheseos, ??Mathematikens
Lærer eller Mester", kaldes fra gammel Tid af den
pythagoræiske Læresætning (s. d.). — Magister
sacri palatii
kaldes den af Paven udnævnte
Dominikaner i Rom, som har at prøve alle trykte
Skrifter og undersøge, hvorvidt de er af kjættersk
Indhold eller ikke (se Artiklerne Censur og Index).

Magistratus, hos Romerne saavel en
Øvrighedspersons Embede som denne selv. Alle
Magistrater valgtes i Folkeforsamlingerne paa
Foranstaltning af den øverste Embedsmand, og deres
Funktionstid var i Regelen et Aar. — Ved
Magistrat forstaaes i Norge en Embedsmand eller en
Flerhed af Embedsmænd i hver By, som i
Forening med Formænd og Ræpresentanter bestyrer
Byens kommunale Anliggender. Desuden henhører
under Magistraten en Mangfoldighed af
Forretninger vedkommende Valg- og Mandtalsvæsenet,
Formyndervæsenet osv. I de større Byer bestaar
Magistraten af Borgermesteren, hvortil i Kristiania
og Bergen kommer to Raadmænd. I de mindre
Byer indehar Stedets Byfoged
Magistratsværdigheden, og i Ladestederne og de Kjøbstæder, hvor
ingen Byfoged er ansat, i Regelen det Distrikts
Foged eller Sorenskriver, hvortil Ladestedet eller
Kjøbstaden hører.

Magna Charta, „det store Kart (Brev)“,
engl. The great charter, kaldes det
Frihedsbrev, som Adelen og Geistligheden i England
1215 tvang Kong Johan uden Land til at
underskrive. Allerede Henrik den første søgte at befæste
sig paa Tronen ved Udstedelsen af et
Frihedsbrev (Charta libertatum). Dette Dokument
stadfæstede de angelsachsiske, angivelig af Edvard
Confessor samlede Retsstatuter med de af Vilhelm
Erobreren gjorte Forandringer, lovede Agtelse for
Kirkens Gods og Frihede, ordnede Lensforholdene
og gav Byen London store Privilegier. Ogsaa
Kongerne Stefan og Henrik den anden, hvis Ret
til Tronen var tvivlsom, bekræftede frivillig sine
Forgjængeres Indrømmelser. Derimod
foranledigede Johans usle Regjering Adelen og
Geistligheden til med væbnet Haand at aftvinge ham
Stadfæstelsen af Nationens Friheder. Efter tre
Dages Underhandling paa Runnymede ved
Windsor maatte han 19de Juni 1215 underskrive det
nye Frihedsbrev, som kaldtes Magna Charta.
Dette Dokument indeholder i 60 Artikler
Bekræftelse paa Edvard Confessors Love, Vilhelm den
førstes Forandringer heri samt Charta libertatum
med vigtige Ændringer og Udvidelser.
Geistligheden fik sine Interesser bedst varetagne og fik
bl. a. fuldstændig Uafhængighed af den verdslige
Jurisdiktion. Lensforholdene blev formildede;
Baronerne skulde kun betale en maadelig fastsat
Lensafgift til Kongen; de kunde derhos gifte sine Døtre
med hvem de vilde og havde kun i enkelte faa
Tilfælde at svare en saakaldt „Nødskat“ til Kronen.
Kongen forpligtede sig derhos til kun at hæve den
bestemte Pengeerstatning for Lenstjenester
(scutagia) og overordentlige Skatter, naar disse paa en
Rigsforsamling var blevne ham bevilgede af Adel
og Geistlighed. Byerne fik gratis Bekræftelse paa
sine Privilegier, Befrielse for ikke lovhjemlede
Byrder samt Handelsfrihed. Foruden disse specielle
Bestemmelser fastsatte ogsaa Magna Charta flere
almindelige retslige Grundbestemmelser. Ingen
fri Mand skulde kunne forfølges eller straffes uden
efter Dom. Udlændinger fik Ret til frit at drive
Handel i England. I det hele Land skulde for
Fremtiden bruges ens Maal og Vegt. Endelig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:43:25 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/haandlex/2/0395.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free