- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / K-R /
395

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Magnet. — Magnetjernstenen. — Magnetisme. — Kunstige Magneter. — Jordmagnetismen. — „Magnetiske Uveir“ - Magnet-Elektricitet - Magnetisme, dyrisk, se Mesmerisme - Magnetjernsten og Magnetkis, se Jern - Magnetometer - Magni eller Magnus, Johannes. — Olaus Magni ell. Magnus - Magnium, se Magnesium

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Staal og mange andre Substanser, hvilke isaafald
danner kunstige Magneter. En Magnet
kaldes permanent, naar den stadig er i Besiddelse
af den omnævnte Tiltrækningskraft, temporær,
naar Kraften kun er tilstede en kort Tid eller under
særegne Omstændigheder. Hærdet Staal er det
bedste Materiale for permanente Magneter, blødt
Jern for temporære. — Magnetisme er den
(ukjendte) Aarsag, som ligger til Grund for de
magnetiske Foreteelser. De kunstige Magneter
gives sædvanlig Form af langagtige Stave (eller
Naale); den største Tiltrækningskraft ytrer sig da
henimod Enderne af Staven, hvilke derfor kaldes
dens Poler. Ophænges en saadan Magnetstav
i en fin Traad, saaledes at den kan svinge
frit i et horizontalt Plan, vil den altid indtage
en bestemt Ligevegtsstilling med sin Længderetning
<paa de fleste Steder af Jorden) omtrent i Syd
og Nord, idet altid den samme Ende peger mod
Nord og den anden altid mod Syd, hvilke derfor
henholdsvis kaldes Nordende (Nordpol) og
Sydende (Sydpol). Nærmer man til den bevægelige
Magnet en anden Magnet, viser det sig snart, at
Nordpol frastøder Nordpol, og ligeledes, at Sydpol
frastøder Sydpol, hvorimod en Nordpol og en
Sydpol tiltrækker hinanden, hvilket i Korthed kan
udtrykkes saaledes, at ensartede Magnetpoler
frastøder hverandre, uensartede
tiltrækker hverandre
. — Det er ved talrige og
nøiagtige Undersøgelser godtgjort, at Jordlegemet selv
i sin Helhed besidder magnetiske Egenskaber eller
magnetiske Kræfter, og at Jorden (ligesom de
kunstige Magneter) har sin magnetiske Nordpol og
sin magnetiske Sydpol, samt endelig, at det er denne
Jorden iboende magnetiske Kraft
(Jordmagnetismen), som bevirker, at en bevægelig Magnetnaal
(som ovenfor anført) overalt indtager en bestemt
Ligevegtsstilling. — De kunstige Magneter kan
dannes paa forskjellige Maader, f. Ex. ved at stryge
en Jern- eller Staalstav med Polerne af en anden
kunstig eller naturlig Magnet. Denne Magnetisering
foregaar meget let ved blødt Jern, men vanskeligt
ved hærdet Staal, hvilket imidlertid paa den anden
Side, naar det først er blevet magnetiseret, vil
bibeholde sin Kraft, medens Jernet nesten
Øieblikkelig taber den igjen. Ved Hjelp af den elektriske
Strøm kan man ogsaa frembringe meget kraftige
Magneter. Til det Øiemed leder man Strømmen
gjennem en med Silke omspunden Kobbertraad i
mange Vindinger omkring en cylindrisk Jernstav,
som derved bliver til Magnet, saalænge som
Strømmen vedbliver at cirkulere, men som
øieblikkelig taber sin Kraft, saasnart Strømmen
afbrydes. Skifter den elektriske Strøm Retning,
saa forandrer ogsaa Polerne i Jernstaven sin
Beliggenhed, d. e. Nordpol og Sydpol skifter Plads.
Saadanne Indretninger som den her beskrevne
kaldes Elektromagneter, hvilke i vore Dage
har fundet en meget vigtig og udbredt Anvendelse
i det praktiske Liv, f. Ex. ved elektriske Telegrafer,
Ringeapparater, Brandsignalapparater osv. Det
viser sig overhoved, at der existerer en saa nøie
Forbindelse mellem de magnetiske og elektriske
Foreteelser, at der ikke kan være nogen Tvivl om,
at de skyldes en og samme Aarsag eller Kraft,
med andre Ord, at Magnetisme og Elektricitet er
et og det samme — en Anskuelse, som først
fremsattes af den franske Fysiker Ampère, efterat Ørsted
(1820) havde gjort sin berømte Opdagelse angaaende
den elektriske Strøms Indvirkning paa
Magnetnaalen. — Jordmagnetismen er med stor
Flid og Dygtighed bleven gransket af Professor
Hansten (s. d.), som i det Øiemed foretog sin
verdensberømte Reise til Sibirien. Ved hans og
andres gjennem længere Tider fortsatte
Undersøgelser har man nu naaet frem til et temmelig
nøie Kjendskab til Jordens magnetiske Forhold.
Jordens magnetiske Poler falder ikke sammen med
de geografiske; den ene ligger i Nordamerika
omtrent under 73°.5 [[** sic, Salmonsen 2.udg/16/401 gir vel ca 69°... **]] n. B., den anden i Syd for
Van Diemensland, omtrent under 73°.5 [[** sic, Salmonsen 72.50 **]] s. B. En
horizontalt bevægelig Magnetnaal vil kun paa de
færreste Steder af Jorden stille sig nøiagtig i det
sande Nord og Syd; nesten overalt danner Naalens
Axe (Forbindelseslinjen mellem Polerne) en Vinkel
med Nord- og Sydlinien, hvilken af vore
Sjømænd kaldes (Kompassets) Misvisning
(Deklination). — Er Magnetnaalen bevægelig (om
sit Tyngdepunkt) i Vertikalplanet gjennem det
magnetiske Nord og Syd, vil dens Axe stille sig
i en større eller mindre Vinkel med Horizonten,
hvilken kaldes Inklinationen, og hvis Værdi
ligger mellem 0° (i Nærheden af Ækvator) og 90°
(ved de magnetiske Poler). Ved Deklinationen og
Inklinationen er den jordmagnetiske Krafts
Retning paa ethvert Sted bestemt. Jordmagnetismens
Styrke (Intensitet) er mindst i Nærheden af
Ækvator og tiltager derfra saavel mod Nord som
mod Syd; den har sin største Værdi paa 3 (eller 4?)
Punkter af Jorden, hvoraf de to ligger paa den
nordlige, ét (eller to?) paa den sydlige Halvkugle.
Saavel Deklinationen, Inklinationen og
Intensiteten undergaar forskjellige Forandringer, dels
regelmæssige eller periodiske og dels uregelmæssige.
Disse sidste kan undertiden vere temmelig
voldsomme og kaldes da „magnetiske Uveir“.

Magnet-Elektricitet (magneto-elektriske
Strømme) er elektriske Strømme, som opstaar, naar
Magneter bevæges i Nærheden af en Metaltraad
eller en anden (Elektricitets-) Leder.

Magnetisme, dyrisk, se Mesmerisme.

Magnetjernsten og Magnetkis, se Jern.

Magnetometer er et Instrument, som tjener
til at maale magnetiske Kræfter, navnlig
Jordmagnetismens Intensitet samt Deklinationen.

Magni eller Magnus, Johannes, svensk
Geistlig og Historieskriver, f. 1488, d. 1544,
studerede ved udenlandske Universiteter, blev
derpaa Sten Sture den yngres Gesandt ved
Pavehoffet og senere Lærer ved Universitetet i Perugia.
Efter det stockholmske Blodbad sendtes han som
pavelig Legat til Sverige og blev 1523 med
Gustav Vasas Samtykke Erkebiskop, men søgte at
modarbeide Reformationen og maatte efter en
Tid at være holdt under Bevogtning 1527
forlade Landet. I sine sidste Aar levede han i Rom
og skrev der Upsala Domkirkes Historie samt
„Historia de omnibus Gothorum Sueonum que
regibus“
(1554), i hvilket Verk han førte den svenske
Kongerække helt tilbaqe til Syndfloden. — Hans
Broder Olaus Magni ell. Magnus, f. 1490,
d. 1558, var en Tid Broderens Sekretær og
udnævntes efter hans Død til titulær Erkebiskop i
Upsala. Han udgav 1555 paa Latin et Verk om
de nordiske Folk.

Magnium, se Magnesium.


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jan 9 03:38:16 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/haandlex/2/0397.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free