Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maintenon, Françoise d’Aubigné, Marquise de - Mainz (Erkestift) - Mainz, lat. Moguntia (By). — Moguntiacum - Maire - Mais. — Den almindelige Mais. — Den hvide, bredkornede Mais. — Hestetandmais. — Hønsemais. — Spidskornet Mais. — Græskarkjernemais. — Stenkorn. — Den store Mais. — Cinquantino eller Quarantino
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mainz
med hendes haarde Skjebne; han giftede sig med
hende, men døde 1660, og hun var nu i meget
trange Kaar. Hun stod netop i Begreb med at
gaa til Spanien som Guvernante, da hun ved
Mad. Montespans Mellemkomst fik en Pension af
Hoffet. 4 Aar efter blev hun Opdragerinde for
de to Sønner, som Mad. Montespan fødte
Kongen. I denne Stilling lærte hun Kongen at
kjende og vidste at fængsle ham ved sine
Yndigheder og sin tilsyneladende strenge Tilbageholdenhed
ligeoverfor hans Tilnærmelser. Kongen skjænkede
hende 100,000 Livres, hvorfor hun kjøbte Godset
Maintenon, efter hvilket hun tog Navn. Ved sin
kloge Optreden lykkedes det hende ganske at vinde
Kongen og fortrenge sin BelgjMerinde Mad.
Montespan as hans Gunst. For at opnaa sine
egennyttige Hensigter paavirkede hun Kongen i
Retning af det Drste Bigotteri og fik saa stor
Magt over ham, at han 1685 endog gik ind paa
at crgte hende. Uagtet hun foregav ikke at ville
blande sig i Politiken, sik hun dog en stedse uorende
skadelig Indftydelse paa Statens Anliggender.
I Forbund med Hofgeistligheden virkede hun for
Proteftanternes Forfølgelse og Omvendelse med
Vaabenmagt og fit det nantiske Edikt ophevet.
Hendes Yndlinger og Kreaturer blev Ministre og
Generaler eller fik store Pensioner, som bidrog til
at forarme Statskassen. Omgiven af den største
Glans og æret som en Dronning følte hun sig
imidlertid ikke lykkelig. Det faldt hende ligesaa
vanskeligt at holde den gamle og over Skjebnens
Omvexlinger mismodige Konge i godt Humør som
at bære det Had, hun selv var Gjenstand for hos
Folket. Efter Ludvigs Død 1715 trak hun sig
tilbage til det paa hendes Foranstaltning til et
FrMnkloster omdannede Abbedi St. Cyr, hvor hun
opholdt sig til sin Død, æret som Cnkedronning,
skjønt hun selv aldrig gjorde Krav paa dette.
Mainz, tidligere Erkestift i Tyskland, hvis
Erkebiskop var den fyrste af Rigets tre geistlige
Kurfyrster samt Erkekansler i Tyskland, omfattede
ved Freden i Luneville 1801 ca. 148 Kv.mil
med 209,000 Indb. De kurmainziske Lande laa
paa begge Sider af Rhinen, skilte i flere mindre
Strekninger. Bed Freden i Luneville blev Byen
Mainz med den paa venstre Side af Rhinen lig’
gende Del af Landet overladt til Frankrige; Kur
fyrsten maatte desuden aftrede Erfurt til Preussen,
men fik i Erstatning Fyrstendømmet Regensburg
og Grevskabet Wetzlar. — Erkebispedømmets
Stiftelse striver sig fra ca. 750, den dermed forenede
Kurfyrsteværdighed fra 996. Den sidste Kurfyrste
var Friedrich Karl af Erthal, som døde 1802. Ham
efterfulgte som Rigsertekansler den tidligere Koa
djutor Karl Theodor v. Dalberg, som 1806 blev
suveren Fyrste for Rhinforbundet og senere Stor
hertug af Frankfurt, men 1813 maatte give Afkald
paa alle sine Besiddelser.
Mainz, lat. Moguntia, den gamle Residens
for Erkebiskoperne og Kurfyrsterne af Mainz, nu
Hovedstad i den hessiske Provins Rhinhessen, ligger
paa venstre Side af Rhinen, ligeoverfor Floden
Mainz’s Munding og har 57,000 Indb. Mainz
er paa Grund af sin Beliggenhed et Punkt af stor
militer Vigtighed. De siden 1871 betydelig ud??
videde Festningsverker har et Omfang af ⅔ Mil.
Mainz er en af Tysklands eldste Byer og bygget
i middelalderlig Smag. Den har ni katholske og
Mais
én evangelisk Kirke, to Synagoger, et Gymnasium,
en Real- og en Haandverksskole. Det 1477 stiftede
Universitet blev 1798 opheoet. Blandt Kirkerne
er de merkeligste Ignatinskirken, hvis Loft er
prydet med Malerier, fremstillende Begivenheder
af den hellige Ignatius’s Liv, og Domkirken med
6 Taarne, 14 Altre og 20 Sidekasteller. Mainz
er en af de mægtigste Handelspladse ved Rhinen.
Handelen, som i den nyere Tid lettes ved flere
betydelige Jernbaner, der berører Byen, omfatter
iser Trcelaft, Korn og Vin, som navnlig gaar
til Neverlandene og Nordtystland. Ogsaa Industrien
har hcevet sig betydelig i den senere Tid. — Paa det
Sted, hvor nu Mainz ligger, anlagde Drusus 13
f. Kr. et Kastel, som kaldtes Moguntiacum, og i
hvis Nærhed der lidt efter lidt opstod en By, som
imidlertid i Romertiden endnn ikke strakte sig ned
til Rhinen. Den blev 406 ødelagt af Vandalerne
og 451 af Hunnerne og henlaa nu to hundre Aar
i Ruiner. Derpaa begyndte den at reise sig igjen;
Karl den store lagde Grunden til dens Blomstring
ved at indrømme den Privilegier, og den hellige
Bonifacius ved her 748 at oprette en Erkebispestol.
Maire (udt. Mær) kaldes i Frankrige den
Øvrighedsperson som staar i Spidsen for en
Kommune, altsaa omtrent det samme som Borgermester
eller Byfoged. Ordet kommer sandsynligvis
af det latinske major. Republikens Præsident
udnævner Mairerne i alle Departementers,
Arrondissementers og Kantoners Hovedstæder, medens i
alle andre Kommuner Mairen vælges af
Municipalraadet blandt dettes Medlemmer.
Mais (Zea), Slægt af Græsfamilien, udmærker
sig ved sine Enboblomster, af hvilke Hanblomsterne
staar i en Rispe i Toppen af Straaet,
Hunblomsterne i Kolber i BladWrnerne, indesiuttede i
Bladstederne, hvoraf kun de lange Grifler rager frem.
Slægten hører hjemme i Amerika og omfatter
forholdsvis store Planter; flere Afarter af den
almindelige Mais (Zea Mais) dyrkes
almindelig i Amerika og de varmere Dele af Europa som
Brødkorn. Fruene er af en Erts Størrelse eller
større, sammentrykte ved Grunden og kantede,
glinsende, hvidgule, undertiden ogsaa røde, blaa,
graa, brunlige, sortagtige eller isprengte med flere
Farver; de indeholder en af et gult Mel bestaaende
Kjerne, som er et godt Næringsmiddel baade for
Mennesker og Dyr, og som i flere Lande udgjør
Befolkningens Hovednæringsmiddel. Kornene
bruges ogsaa som Kaffesurrogat, til Tilberedning af
Stivelse og Gryn, som Tilsætning til flere Slags
Spisevarer og i den nyere Tid i stor Udstrækning
til Brændevinsbrænding. For Amerikas tropiske
og subtropiske Zone er Mais, som der kan give
indtil et Par hundre Fold, af største Vigtighed
som Næringsplante, idet en stor Del af det
Brød, som bruges der, bages af Mais. Ogsaa
i Ungarn, Tyrkiet, Italien, Spanien, Irland og
flere Lande benytter man hyppig Maismel til
Bagning, dog sædvanlig blandet med Hvede-,
Byg-, Rug- eller Potetmel. Af Maismalt brygger
man ogsaa Øl, som i Styrke og Velsmag ikke skal
staa tilbage for det bedste Bygøl. De umodne
Maiskolber spises paa mange Steder i ristet eller
kogt Tilstand eller nedsyltede i Eddike. — Mais
er en af de mest udbredte Kornsorter i Verden
og dyrkedes allerede i Amerika, da denne
Verdensdel blev opdaget, som den eneste der voxende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
