Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Major domus - Majorat - Majoritet - Majorka, se Mallorca - Majuskelskrift. — Minuskelskrift - Makadamisering - Makâme - Makao - Makart, Hans - Makedonien. — Makedonerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
naar det behøvedes, Kongens Person, og da
Merovingerne stadig blev svagere og ofte kom paa Tronen
i umyndig Alder, tilfaldt den hele Regjeringsmagt
ham. Den sidste Major domus var Pipin den
lille, som efterat Kong Karloman 747 var gaaet
i Kloster herskede alene; 752 lod han i Soissons
den sidste merovingiske Konge, Childerich den tredie,
afsætte og sig selv udraabe til Konge i hans Sted,
hvorved Major domus-Embedet ophørte.
Majorat, den Arvefølge, hvorved den ældste
Arving af lige nær staaende Slægtninger arver
den Afdøde. Nu bruges Betegnelsen i Regelen
kun, hvor der er Tale om faste Eiendomme, som
paa denne Maade udelt gaar i Arv til den ældste
af de nærmeste Arvinger.
Majoritet (af lat. major: større), Flertal,
især ved Afstemninger, altsaa Stemmeflerhed (i
Modsætning til Minoritet, Mindretal).
Majorka, se Mallorca.
Majuskelskrift kaldtes den i den senere
Middelalder benyttede Skrift, hvortil man kun anvendte
store Bogstaver (Uncialer); Minuskelskrift,
Skrift med udelukkende smaa Bogstaver.
Makadamisering, enslags Veibygning, først
anbefalet og anvendt i 1820 af den til Amerika
udvandrede Skotlænder John London Mac Adam.
Den bestaar i at fylde Veibanen med et flere
Tommer tykt Lag af Puksten, som sammenpresses
med en tung Valse under Paaførsel af Sand og
Vand, indtil Veibanen bliver haard og fast.
Makâme, arab., oprindelig Forsamling, der
næst visse hos de gamle Arabere brugelige literære
Sammenkomster, i hvilke enkelte ved aandrige
improviserede Foredrag underholdt Tilhørerne.
Senere uddannede sig for deslige Foredrag en
egen Kunststil, som hovedsagelig bestaar i en Prosa,
hvis enkelte Sætninger rimer med hverandre og
hvori der er indstrøet talrige virkelige Vers. Den
berømteste Makâmeforfatter er Harîrî (s. d.).
Makao, By paa Øen af samme Navn ved
Kantonflodens Udløb i det Kinesiske Hav, har
60,000 Indb. og er befæstet og smukt bebygget.
Dens fornemste Udførselsartikler er Opium,
Kryderier og Olier.
Makart, Hans, berømt østerrigsk Maler, f. 1840
i Salzburg, [[** NB tillegg s. 495: d. 1884 **]] var oprindelig bestemt til Gravør, men
viede sig til Malerkunsten, først i Wien, dernæst i
München, hvor han blev Elev af Piloty og
tilegnede sig dennes koloristiske Virtuositet. Til hans
første Billeder hører en Leda med Svanen, en
Scene af Shakespeares „Lystige Koner i Windsor“,
og det yndige lille Billede „Barneeventyret“. Da
han 1866 fremkom med Billedet „En sovende
Ridder lader sig kysse af skjønne Vandnymfer“,
vakte han almindelig Opmærksomhed, hvilket endnu
mere blev Tilfældet ved hans derpaa følgende
Billede „Moderne Amoretter“. Endelig vakte han
uhyre Opsigt ved det store Billede, som snart kaldes
„Pesten i Florens“, snart „De syv Dødssynder“;
selve Verket blev dog Gjenstand for meget
forskjellige Domme. 1869 reiste Makart til Rom,
hvor han malede „Romeo ved Julies Baare“;
efter sin Tilbagekomst malede han for Grev Pálffy
to Fremstillinger af „Abundantia“ i store
Dimensioner i Spisesalen i Grevens Palæ. Af hans senere
Billeder kan nævnes „Venus, som holder
Tanhäuser tilbage“, en sovende Sanger, med hvis Harpe
Havnymfer leger, to Munke i en Celle,
„Venetianernes Hyldning af Catarina Cornaro“ (1873),
„Kleopatra“ (1874), „Dianas Jagt“ m. fl. 1876
gjorde han en Studiereise til Ægypten, fra hvis
Folkeliv han senere har hentet Emnerne til flere
Genrebilleder. 1878 vandt hans „Karl den femtes
Indtog i Antwerpen“ den store Medalje; derimod
var hans Portræt af Sarah Bernard paa
Wienerudstillingen 1882 mislykket. Endelig har han leveret
Tegninger til Illustration af Uhlands og
Shakespeares Verker samt Georg Ebers’s „Ægypten“. —
Makart er en af de Malere, om hvem Dommen
lyder mest forskjellig. I ethvert Fald kan han ikke
frakjendes en fremragende Begavelse og Dygtighed,
navnlig i koloristisk Henseende, medens han paa den
anden Side maa bebreides et ofte altfor pikant
Valg af Emner, en ikke sjelden inkorrekt Tegning,
mindre omhyggelig Udførelse og en vis Affektation
i det hele.
Makedonien, et Landskab paa den græske
Halvø, laa udenfor det egentlige Hellas, men blev
i Tidens Løb fuldstændig helleniseret. Det skiltes
i Syd ved Olympen og de kambuniske Bjerge fra
det græske Landskab Thessalien, i Vest ved
Böonbjergene fra Epiros og Illyrien, grændsede i Nord
til Pelagonernes og Pæoniernes Land og havde
oprindelig sin Østgrændse ved Floden Axios og
den thermæiske Bugt, men udvidedes allerede
tidlig til den strymoniske Bugt. Det egentlige
Makedonien udgjør nu for Størstedelen det tyrkiske
Vilajet Salonik samt delvis Vilajetet Monastir,
er ca. 712 Kv.mil stort og har ca. 700,000
Indb. Landet er frugtbart og var allerede i
Oldtiden bekjendt for sin Rigdom paa Olie og Vin;
af Mineralier forekommer bl. a. Sølv og Guld.
Makedoniens Hovedstad i Oldtiden var Pella;
desuden fandtes flere andre rige og blomstrende Byer,
saasom Pydna, Thessalonike, Ægæ, Herakleia,
Filippi, Amfipolis osv. — Makedonerne var
oprindelig en illyrisk Folkestamme, men med stærk
Indblanding af thrakisk-frygiske, maaste ogsaa
pelasgiske Elementer. Makedoniens egentlige Historie
tager først sin Begyndelse med ca. 490 f. Kr., da
den daværende Konge Alexander den første maatte
underkaste sig Perserne og deltage i Xerxes’s Tog
mod Grækenland. Efter Persernes Tilbagetog efter
Slaget ved Platæa 479 blev Makedonien atter
uafhængigt. Kong Perdikhas den anden (454—13)
blev indviklet i den peloponnesiske Krig og holdt
snart med Athenerne, snart med Spartanerne;
Landet kom ved denne hans vaklende Holdning i
en mislig Stilling, men hævede sig igjen under
hans Søn og Efterfølger Arkhelaos (413—399),
som tog sig af dets aandelige og materielle Kultur
og forbedrede Militærvæsenet. Da Arkhelaos var
bleven myrdet, fulgte en 40aarig Periode af
blodige Tronstridigheder; Enden derpaa blev, at Filip
den anden, der var Formynder for sin Brodersøn
Amyntas, 359 benyttede Leiligheden til at gjøre
sig selv til Konge (se Filip). Han var en
usædvanlig dygtig, energisk og statsklog Mand, som
vidste at føre sig de i Grækenland raadende
Stridigheder til Nytte og endelig i Slaget ved
Khæroneia 338 at gjøre sig til Grækenlands Hersker.
Endnu mere udrettede Filips Søn Alexander med
Tilnavnet den store (s. d.), som under en kort,
men glimrende Erobrerbane hævede Makedonien
til et Verdensrige. Efter hans Død 323 opstod
der Uenighed og Krig mellem hans Hærførere, de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
