Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Makedonien. — Makedonerne - Maki (Lemur) - Makkabæerne. — Judas. — Jonatan. — Simon.— Aristobulus. — Antigonus. — Makkabæernes Bøger - Mako - Makrel. — Den almindelige Makrel. — Thunfisken (s. d.) - Makrobiotik - Makulatur - Mala fides - Malabarkysten. — Mapilla ell. Mopla. — Det malabariske Sprog eller Malayalam. — Malabar. — Kananur, engl. Cananore. — Baipur ell. Beipur. — Tellitsjerry
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
saakaldte Diadokher, som til Slutning delte det
makedoniske Rige mellem sig. Det egentlige
Makedonien tilfaldt Antipater, medens Alexanders
aandssløve Halvbroder Filip den tredie Aridæus
nominelt var dets Konge. Efter Antipaters Død
318 kjæmpede Kassandros og Polysperkleon om
Makedonien, som 296 kom i Demetrios
Poliorketes’s Besiddelse, 287 i Pyrrhos’s og 286 i
Lysimakhos’s. Efterat den sidstnævnte 281 var falden
ved Kurupedion, blev Seleukos Landets Hersker,
men myrdedes kort efter af Ptolomæus Keraunos,
som selv blev dræbt ved Gallernes Indfald i
Makedonien. Demetrios Poliorketes’s Søn
Antigonas Gonatas fik endelig Magten og efterfulgtes
af en Række Konger af sin Slægt; under de
Bevægelser, som paa denne Tid fandt Sted i
Grækenland, blev de makedoniske Konger jevnlig nødte til
at slutte sig enten til det akhæiske eller det ætoliske
Forbund eller endog at indtage en defensiv
Stilling ligeoverfor dem begge. Da Filip den femte
beleirede Athen, kaldte dettes Indbyggere Romerne
til Hjelp, og disse slog 197 Filip ved Kynoskefalæ,
hvorved Makedonien til en vis Grad blev
afhængigt af Rom. Allerede Filips Efterfølger
Perseus maatte opgive sit Rige og førtes efter
Slaget ved Pydna 168 fangen til Rom. Æggede
af Romernes haarde Herredømme reiste den
makedoniske Befolkning sig 148 under Anførsel af
Andriskos, en foregiven Søn af Kong Perseus; men
Qvintus Ececilius Metellus Macedonicus slog
dem, hvorefter Adelen udvandrede og Landet 146
tilligemed Thessalien og en Del af Illyrien blev
gjort til en romersk Provins.
Maki (Lemur), en Slægt af Halvaber, som
forekommer paa Madagaskar. De har spids Snude
og lang, busket Hale.
Makkabæerne, en bekjendt jødisk Slægt,
nedstammende fra Mattatias (d. 166 f. Kr.), som havde
fem Sønner: Johannes, Simon, Judas, Eleazar
og Jonatan. — Judas, der ved Faderens Død
kaaredes til Hærfører i Kampen mod Syrerne, var
„kjæk som en ung Løve“ og fik Tilnavnet Makkabi
(Hammeren), der blev Fællesnavn for hele Slægten.
Efter Mattatias’s Fader Hasmon blev Slægten
ogsaa kaldt Hasmonæer. Judas faldt (160) i det
eneste Slag, han tabte; mod Syrernes 22,000 havde
han kun kunnet stille 800. Judas er en af de
ædleste Helte, som nogensinde har reist sig for at
frelse sit Land fra Trældom og Grusomhed. Efter
ham blev først Jonatan (d. 143) og saa Simon
(d. 135) Landets Styrere. Simons Sønnesøn
Aristobulus (d. 105) tog Kongenavn. Ved
Romernes Hjelp styrtede Herodes den store den
makkabæiske Slægt; den sidste makkabæiske Konge,
Antigonus, blev fangen og i Lænker ført til Antiokia,
hvor Antonius, lokket dertil af Herodes, lod ham
halshugge, 37 f. Kr. — Makkabæernes to Bøger,
der af Protestanterne regnes blandt Apokryferne,
holdes af Katholikerne for kanoniske Skrifter af
anden Rang.
Mako, By i det ungarske Komitat Csanád,
ved Floden Maros, 4 Mil øst for Szegedin. Den
har 28,000 Indb. og livlig Handel med
Landbrugsprodukter.
Makrel (Scomber), Slægt af de pigfinnede
Fiske, udmærker sig ved, at den bagerste Del af
Ryg- og Analfinnen er delt i en Række enkelte
Smaafinner. Makrelerne har smaa Skjæl og en
stærk Hale, henimod hvilken Legemet smalner stærkt
af. Den almindelige Makrel er 30—60 Ctm.
lang, oventil blaa, nedentil sølvhvid og paa Ryggen
tegnet med talrige mørkere Tverbaand. Den lever
i Havet ved de fleste europæiske Landes Kyster og
fanges i Mængde og spises. Ved Norges Sydkyst
foregaar aarlig ikke lidet vigtige Makrelfiskerier
(se Fiskeri). — Til de makrelartedes Familie
(Scomberoidei) hører ogsaa bl. a. Thunfisken (s. d.),
som i Norge kaldes Makrelstørje.
Makrobiotik, Læren om Muligheden af at
forlænge Livet og Maaden, hvorpaa dette antages
at kunne ske.
Makulatur (af lat. macula, Plet) betegner
egentlig de under Trykningen beskadigede eller
tilsmudsede Ark, dernæst ogsaa alle trykte Sager,
som ikke kan afsættes og derfor kun har Værd som
Makulatur og sælges efter Vegt til
Indpakningspapir o. lign.
Mala fides, Troløshed, Svig. En Person,
som er sig sin retsstridige Handling bevidst, siges
at være mala fide. Se forøvr. Bona fides.
Malabarkysten kaldes den sydlige Del af
Vestkysten af den forindiske Halvø, fra dennes Sydspidse
Kap Komorin, til Fortet og Floden Tschandragiri
under 12° 27′ n. B. og fra det Arabiske Hav i Vest
til de vestlige Ghatsbjerge i Øst. Udstrækningen er
ca. 590 Kv.mil. Landet gjennemstrømmes af mange
smaa Floder og er for det meste bjergfuldt.
Vegetationen er yppig, Klimatet behageligt og Jorden
vel dyrket. Med Hensyn til Produkter af
Dyr- og Planteriget stemmer Malabarkysten overens
med det øvrige tropiske Indien. En af
Hovedfrembringelserne er Peber; af mineralske Produkter
udvindes navnlig Salt. I Fjeldegnene findes store
Skove, deriblandt af Teaktræer. Beboerne bestaar
for en stor Del af Hinduer, dernæst af de saakaldte
Mapilla eller Mopla (engl. Moplays), d. e.
Muhamedanere, som nedstammer fra indvandrede
Arabere. De sidste dannede indtil Midten af
forrige Aarh. en blomstrende Stat, var tidligere
berygtede som Sjørøvere og beherskede indtil den
nyere Tid Lakediverne. Nu staar de under en af
England afhængig Vasalfyrste, som residerer i
Kananur. Desuden findes i Landet de saakaldte
sorte og hvide Jøder, af hvilke de første skal være
udvandrede fra Judæa til Indien endnu før den
kristelige Tidsregning, samt tyrkiske eller St.
Thomaskristne og Europæere. Det malabariske Sprog
eller Malayalam hører til de mest velklingende
indiske Sprog. — Hele Malabarkysten deles i det
engelske Distrikt Malabar, hvortil ogsaa det
forhenværende Kongerige Kalikut hører, og to engelske
Forbundsstater, Kotsjin og Travancore; det hele
hører til Præsidentskabet Madras. — Distriktet
Malabar er ca. 280 Kv.mil stort og har
2,261,000 Indb. Hovedstaden Kananur, engl.
Cananore, har en af et Fort beskyttet Havn og
et engelsk Militærkantonnement samt 31,000 Indb.
Der udføres især Peber, Kokosnødder og
Bygningstømmer. Byen blev i det 16de Aarh. tagen i
Besiddelse af Portugiserne og i det 17de af Hollænderne.
Andre vigtige Byer er Kotsjin, Kalikut og
Baipur ell. Beipur, en Sjøstad med 6,000
Indb. Ved den fra Madras hidledede Arm af
Madras-Jernbanen fik Byen forøget Betydning.
Desuden maa nævnes Tellitsjerry, en Sjøstad
og engelsk Militærstation med et stort Fort og god
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>