Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Malerkunsten. — Tegningen. — Pastellen. — Akvarellen. — Gouache. — Temperamaleriet. — Oliemaleriet. — Freskobilledet. — Al secco. — Stereokromi. — Emaljmaleri. — Porcelænsmaleri. — Glasmaleri. — Mosaikmaleri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Malerkunsten
Til Malerens Studier lMer Anatomi og Per
spektivlcrre. — Gjenstande. Man skjelner mel
lem Historiemaleri, der behandler saavel den reli
gi??se (Helligbilleder), som den verdslige Historie,
Genrebilleder, der fremstiller almindellge Scener
saavel as Samtidens som af Fortidens (historisk
Genrebillede) Liv; Dyrmaleri, Blomster-,
Frugt- og Vildtstykker (Stilleben, nature morte); Land
ssabsmaleri og Arkitekwrmaleri samt Portratt??
maleri, hvisOpgave er at gjengive bestemte virke??
lige Personer i karakteristisk Lighed. Paa Grcrndsen
af Haandverket staar Dekorations- og Ornament
maleriet. — Stil. Den maleriske Stil kan enten
helde mod LinieskjMhed (Plastisk Stil i Maleriet)
eller mod ren Farvevirkning (egentlig malerisk
Stil). Inden denne har Lysets reflekterede Spil
ind i Skyggerne (Clairobscur) stor Betydning
(Rembrandt, Correggio). For^vrigt vil den pla
stiske Stil ncermest falde sammen med Idealisternes
Retning, den egentlig maleriske Stil med Realister??
nes. Den rent naturalistiske Gjengivelse af det
Tilfcrldige saaledes som det viser sig for Biet og
cWr Indtryk paa dettes Farveopfatning, kalder man
i de sidste Aar Imvressionisme. — Historie.
Hos de crldste historiske Folk i Orienten var Male
riet Me knyttet til Bygnings- og Billedhugger
kunsten, idet man udfyldte de paa Bygningernes
Vcrgge indhugne Basreliefer med Farve (Ægypten)
eller frembragte Billeder, navnlig Ornamenter paa
glaserede Tegl (Assyrien). Fprst hos Grækerne
fremtræder Maleriet som selvstændig Kunst, først i
saakaldte Monokromier, hvor Partiet indenfor Kon
turerne udfyldtes med en eneste Farve, senere gjen>
nem mere komplicerede Farver. Den attiste Skole
udvikles under Kimons Samtidige Polygnot (450
f. Kr.) i simple, storartede Former, der med Hensyn
paa teknisk Udvikling af Koloriten langt overtroeffes
af den ioniske Skole under teuxis (400) og ha??s
Samtidige Parrhasios, medens det aandige Ind
hold og Formens Gtorhed synes at staa tilbage
for Polygnot. Hellas berMtefte Skole var dog
den peloponnesiske, af hvilken den st??rste Maler i
Oldtiden, Apelles (330), Alexander den stores Maler,
fremg??. Disse Kunstneres Verker kjender vi kun
as Omtale. Ved Siden af det rent kunstneriske
Maleri frembragte Grcrkenland et paa Grcrndsen
as Haandverket staaende, yvperligt Basemaleri. De
??eldste Vaser er malede i brunlige Figurer paa den
gule Lergrund eller med sorte Figurer paa r??dlig
Grund; senere optrceder Figurerne lyse, rpdlige
paa den sorte Grund. Ogsaa Italien eier skjpnne
Baser. Fra Romertiden tjender vi smukke
Ornamenter (Grotesker) og enkelte Billeder i Rom
(Titi Thermer, Palatin), men den væsentlige
Kjendskab til det romerske Maleri hentedes fra det
gjenopgravede Pompejis Freskobilleder og Mosaiker,
der tildels viser os Kopier efter græske Kunstnere.
Dog tør disse Verker kun ansees som dekorative
og staar vistnok betydelig under, hvad de store
Mestere har frembragt. Den vigtige Samling
bevares hovedsagelig i Neapels Muséum. — Den
ældste kristne Malerkunst begynder i Roms
Katatomber og slutter sig i formel Henseende
umiddelbart til den synkende antike Kunst, medens den
henter sit Indhold fra det Gamle og Nye
Testamente. (Moses slaar Vand af Klippen, Jonas
under Græskartræet, Kristi Daab osv., men ikke
Korsfestelsen.) De ældste kristne Kirker smykkes
Malerkunsten
med Mosaiker, først paa blaa Grund, de romerske
Basiliker (S. Maria maggiore, San Cosma e
Damiano osv.), senere paa Guldgrund i de byzantinske
Kirker (Hagia Sophia o. fl.). Under den
byzantinske Indflydelse svinder de sidste Spor af Antikens
Skjønhed, og henad de byzantinske Kirkers Vægge
strækker sig lange, magre, blege, gulgrønne
Skikkelser af de Helgener, af hvilke den kristne Kirke
snart har dannet sin nye Olymp med Kristus og
Maria i Spidsen, med tunge Guldglorier, i
pragtfulde Brokadekaaber, men uden Liv og Handling.
Billedstriden i Konstantinopel fremkalder et
Prestevælde i Malerkunsten, idet Kunstnerne tvinges til
at fremstille hele den kirkelige Historie efter
bestemte i Detaljer vedtagne Regler, som indeholdes
i „Malerbogen fra Athos“ og endnu er herskende
i den græsk-katholske Kirke. Miniaturmaleriet i de
byzantinske Manuskripter har ialfald Fordelen af
rig ornamental Farvesans. Under Islam udvikles
ingen Malerkunst paa Grund af Profetens Forbud.
— Under den romanske Kunstperiode optræder den
livligere occidentale, navnlig germaniske Aand i
Tagmalerierne i de tyske Kirker (St. Michael i
Hildesheim, Domen i Braunschweig osv.) af en vis
bred Djervhed og sluttende sig Prægtig til
Arkitekturen; Mosaikskolerne blomstrer i Italien (S.
Marco i Venedig. de nyere Mosaiker i Maria
Maggiore, Rom og Domen i Monreale, Palermo,
medens Florentineren Giovanni Cimabue (f. 1240,
d. 1303) endnu fasthængende ved den byzantinske
Formbehandling dog synlig er paavirket af den
antike Skulptur (Fresker i St. Franciscus i Assisi),
ligesom Paa lignende Principer den Sienesiste
Stole skabes as Duccio di Buouinsegna, hans
yngre Samtidige (Domen i Siena). De frankiste
og angelsachsiske Miniaturer er i denne Periode at
mærke ved Siden af de byzantinske. — Den
Omstændighed, at Gothiken opløste alle Vægflader i
Murpiller og Vinduer, satte Freskomaleriet tilbage,
medens den fremmede Glasmaleriet (Domerne i
Rheims, Chartres, Bryssel, Köln og S.te Chapelle
i Paris). I Italien, som modstaar denne Gothi
kens Indflydelse, holder Freskobilledet sig i den
florentinske Skole under Cimabues Elev, Giotto
di Bondone (1276—1336), som indfører de livlige
Handlingsbilleder. Orcagna, Taddeo Gaddi og den
fromme Fiesole tilhører hans Skole. Sienaskolen
fortsættes ved Simone di Martino (1276—1344).
— I Tyskland dyrkes i denne Periode
Staffelibilledet i Pragerskolens bløde Farveovergange og
brede Former under Karl den fjerde, i den frankiske
Nürnbergerskoles strengere Modellering og
Kölnerskolens fromme Ynde under Meister Wilhelm (ca.
1380) og Stephan (1420). — Med Renaissancens
Begyndelse forberedes det moderne Maleris høieste
Blomstring. I den tidlige Renaissance udmærker
Florentinerskolen i det 15de Aarh. sig ved sin
livfulde Realisme under Masaccio, Filippo Lippi,
Ghirlandaio, Andrea Verocchio og Cortoneseren
Luca Signorelli. Den paduanske Skole under
Mantegna udmærker sig ved sin under Antikstudier
opøvede Tegning. I Milano og Pavia blomstrer
den lombardiske Skole under Borgognone, og den
farveglødende venetianske Skole danner sig under
Giovanni Bellini (1425—1516). Fromt religiøs
og yndig blomstrer den umbriske Skole under
Pietro Perugino (1446—1524). — I Nederlandene
indføres i det 15de Aarh.s Begyndelse Oliemaleriet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
