Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Malm, tysk Erts - Malmaison - Malmesbury, James Harris, Greve. — James Howard Harris, Grev Malmesbury - Malmström, Bernhard Elis. — Karl Gustaf Malmström - Malmström, Johan August - Malmö. — Malmöhus. — Malmöhus Län - Malo, se Saint Malo - Malpighi, Marcello - Malplaquet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Malm, tysk Erts, almindelig Benævnelse for
Stenmasse, der indeholder saa meget af et Metal,
at dette med Fordel kan udvindes deraf. Malmen
forekommer paa mangeslags Vis, enten som
Fyldning i Sprækker i Fjeldet (Gange) eller som Lag
eller indsprengt i Form af Korn eller Klumper.
Om de Malme, hvoraf de forskjellige Metaller
udvindes, samt om Maaden, hvorpaa dette sker,
henvises til Artiklerne om hvert enkelt Metal.
Malmaison, Lystslot i Nærheden af Paris,
betjendt som Undlingsopholdssted for Napoleon
den første og Keiserinde Josefine, hvilken sidste døde
her. Paa Malmaison underskrev Napoleon 1815 sin
anden Tronfrasigelse. Slottet er nu Privateiendom.
Malmesbury (udt. Malmesberri), [[** trykket sic, ukorrekt **]] James
Harris, Greve, engelsk Diplomat, f. 1746, d. 1820,
indehavde fra 1767 en Række diplomatiske Poster
og hørte som Politiker til Whigpartiet, ved hvis
Spaltning han sluttede sig til Burke. Hans
Memoirer er vigtige for hans Samtids Historie. —
Hans Sønnesøn James Howard Harris,
Grev Malmesbury, f. 1807, udgav sin Bedste.
faders Memoirer og gjorde sig bekjendt som ivrig
Konservativ. 1852 (Febr.—Decbr.) og 1858—59
var han Udenrigsminister i Derbys Kabinet, men
??den i denne Stilling at indlegge sig nogen For
tjeneste; 1866—68 og 1874—76 var han Geheime
seglbevarer.
Malmström, Bernhard Elis, svensk Digter,
f. 1816, d. 1865, studerede fra 1835 i Upsala og
blev 1843 Docent i Æsthetik sammesteds. Efter
en Udenlandsreise til Italien, Tyskland og Frank
rige blev han 1848 konstitueret og 1858 udnævnt
til Professor i LEsthetik. Literatur- og Kunsthistorie
i Upsala. 1849 blev han efter Franzén indvalgt
i det svenske Akademi. Allerede 1838 havde han
debuteret som Digter ved et Epos „Ariadne“,
som dog var af mindre Betydning; smere udgav
han Fortellingen „Fiskarflickan från Tynnelsö“
og 1840 Elegien „Angelica“, som indbragte ham
Akademiets store Pris. S. A. strev han i en
poetisk Kalender sit mest berømte Digt „Hvi suckar
det så tungt uti skogen?“ 1845 udgav han den
fyrste Samling af sine Digte, paa hvilken der
1847 fulgte en anden. Hans Digte udmærker sig
ved varm, noget sværmerisk Følelse, en i høi Grad
fuldendt Form og en mild, tiltalende Stemning.
Paa Prosa skrev han bl. a. den akademiske
Afhandling „Aristotelis lära om poesien“ (1843),
„Literaturhistoriska studier“ (1860) og „Grunddragen
af svenska vitterhetens historia; akademiska
föreläsningar“ (1—5, 1866—68). — Hans Broder
Karl Gustaf Malmström, f. 1822, blev 1849
Docent i Historie i Upsala. hvor han 1858 blev
Adjunkt i Historie og Statistik og 1863
extraordinær Professor. Han har til Gjenstand for
sine historiske Studier fortrinsvis valgt Sverige
i den nyere Tid; hans vigtigste Arbeide er
„Sveriges politiska historia från Karl XII’s död till
1772“, hvori han paa en fremragende dygtig
Maade tegner et Billede af Sverige under den
saakaldte Frihedstid.
Malmström, Johan August, svensk Maler,
f. 1829 i Østergötland, var Søn af en Bonde,
som, da han opdagede Guttens Anlæg for Tegning,
gjorde de største Opofrelser for at skaffe ham Midler
til at komme til Stockholm og uddanne sig der.
1850 fik han Adgang til Kunstakademiet, som han
gjennemgik med Hæder, hvorefter han som
Størstedelen af de samtidige Kunstnere tog Veien til
Düsseldorf. Herfra hjemsendte han sine to første
større Verker, „Heimer og Aslög“ og „Ragnar
Lodbroks Sønner faar Budskab om Faderens Død“;
sammen med Hans Gude malede han „Vikinger,
som begraver sine Døde“. Den Kunstretning, som
var raadende i Düsseldorf, kunde imidlertid ikke
helt tilfredsstille Malmström, som derfor drog til
Paris, hvor han arbeidede paa Coutures Atelier
og havde et syvaarigt Ophold til 1864, kun afbrudt
af en Reise til Rom, hvor han dog kun opholdt
sig et Aar (1860). Efter sin Hjemkomst blev han
Professor ved Kunstakademiet i Stockholm.
Malmström har med Forkjærlighed behandlet Emner af
den gammelnordiske Sagnverden og af
Folkeeventyrene; deriblandt kan nævnes „Heimer og
Aslög“, „Ingeborg, modtagende Budskab om
Hjalmars Død“ og fremfor alle „Elfvalek“ hans mest
populære og tillige mest finttænkte og poetiske
Arbeide, hvor han i Taagen. der leirer sig over en
stille Sjø, lader skimte Omridsene af de lette, aande
agtige Befener, hvormed Folketroen udstyrer dette
Fenomen. Malmström har desuden siden 1867
været beskjeftiget med en kolossal Fremstilling af
Braavallaslaget, Ogsaa som Genremaler indtager
han en høi Rang, særlig ved sine ypperlige
Fremstillinger af Børnenes Liv.
Malmö, By i Skåne og Hovedstad i
Malmöhus Län, ligger i en smuk og frugtbar Egn ved
Øresund og har 33,000 Indb. Den er velbebygget
med lige og brede Gader, har et smukt Raadhus
m. fl. andre anselige offentlige Bygninger og en ved
Kunst dannet god Havn. Det gamle Slot
Malmöhus bruges nu som Tugthus. Af
Undervisningsanstalter kan mærkes en lærd Skole, en teknisk
Skole og en Navigationsskole, af milde Stiftelser
det rigt doterede Sindssygeasyl. Industrien om
fatter navnlig Fabrilation af Tobak, Handster,
Ulduarer og Sebe samt Skibsbygning. — Malmö
omtales fyrste Gang i Midten af det 13de Aarh.
og flyttedes i det 14de Aarh. til sin nuverende
Plads. — Malmöhus Län udgjør den
sydvestlige Del af Skåne, er 86⅕ Kv.mil stort, med
334,000 Indb. Dette Län er det baade absolut
og i Forhold til Udstrækningen bedst befolkede i
Sverige; Næringsveiene er hovedsagelig Agerbrug,
Sjøfart og Fiskeri. Det deles i 5 Fogderier.
Malo, se Saint Malo.
Malpighi, Marcello, italiensk Anatom, Fysiolog
og Fysiker, f. 1628, d. 1694, studerede i Bologna,
hvor han blev Professor i Medicinen, flyttede
1657 i samme Egenskab til Pisa, derpaa tilbage
til Bologna, 1662 til Messina og senere igjen til
Bologna. 1691 kaldte Pave Innocens den 12te
ham til Rom som sin Livlæge. Han var den
første, som ved Undersøgelser af Blodomløbet
betjente sig af Mikroskopet. Hans Arbeider over
forskjellige af det menneskelige Legemes Organer
saavelsom over Silkeormen, over enkelte fysiologiske
Processer samt over Planternes Anatomi blev af
stor Betydning for Naturvidenskabens Udvikling.
Malplaquet (udt. Malplake), Landsby i
Frankrige nær den belgiske Grændse, bekjendt af den
Seier, som de forenede Englændere og Østerrigere
under Prins Eugen og Marlborough den 12te
September 1709 her vandt over Franskmændene
under Marskal Villars.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
