- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / K-R /
412

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Malstrøm - Malt. — Maltdrik. — Maltbonbons (Maltsukker). — Den Liebigs Maltextrakt eller Maltsirup. — Den Hoffske Maltextrakt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Mlllstrsm

Malstrøm, en voldsom kredsende Bevægelse i
trange Sund, opstaar i Regelen ved, at det
gjennem Sundet af Havets Stigen og Falden pressede
Vand har et bugtet Løb eller en Bund med
forskjellige Dybder at passere. Herved opstaar i
Strømløbet store Vandhvirvler, som med større eller
mindre Hastighet, dreier sig rundt og danner en
skaalformet Fordybning i Midten. Flydende
Gjenstande, som kommer indenfor en saadan Hvirvels
Omraade, drages hen til Midten af den og suges
ned under Vandoverfladen. Heftige Malstrømme
er ofte livsfarlige at passere med smaa eller tungt
lastede Farkoster; dog har man tidligere betydelig
overdrevet deres Farlighed. — I Moskøstrømmen
i Vestlofoten opstaar undertiden, navnlig naar
Floden løber mod Vinden, saadanne Malstrømme.

Malt kalder man Korn, som man ved Hjelp
af Fugtighed og Varme har ladet undergaa en
begyndende Spiring, der ved Tørring er bleven
afbrudt i rette Tid. Ved Spiringen dannes af
de kvælstofholdige Stoffer i Kornet Diastase, et
i Vand opløseligt, kvælstofholdigt Emne, som har
den Egenskab i vandig Opløsning at kunne
bevirke Omdannelsen af selv betydelige Mængder
Stivelseklister til Druesukker eller beslægtede
Sukkerarter (Maltose). Ved at udrøre knust Malt i varmt
Vand, faar man derfor en sukkerholdig Opløsning,
som kaldes Vørter, og som ved Alkoholgjæring
omdannes til Øl. Malt kan tilvirkes af forskjellige
Kornsorter, saasom Byg, Hvede, Rug, Havre,
Ris, Mais, Bønner osv., men i Regelen er Byg
det Materiale, som anvendes dertil, ialfald i
Europa. Som bekjendt er Malt Hovedmaterialet til
Ølbrygning, medens det ogsaa anvendes i
Brænderierne, navnlig i grøn Tilstand. I flere Lande
tilberedes Maltet sædvanlig i selve Bryggerierne,
medens de paa andre Steder, f. Ex. i England
fremstilles i egne Maltfabriker; dog har i den
senere Tid ogsaa de engelske Bryggere begyndt at
foretage Maltningen selv for at være bedre Herre
over Maltets Beskaffenhed. — Maltningen begyn
der med, at Bygget styrtes i et Kar med saameget
Vand i, at dette staar et Par Tommer over Kornet.
Vandet skiftes daglig, da det ellers let bliver
ildelugtende ved at de Stoffer, som det udtrækker af
Kornet, gaar i Gjæring og Forraadnelse. Kornet
optager ved denne Proces henved Halvdelen af sin
Vegt Band, fvulmer derftaa starkt op og bliver
tøieligt og blødt, saa at man kan skrive med det
som med Kridt. UdblMingen fortsettes i 3—4
Døgn. hvorefter man lader Vandet løbe bort, og det
gjennemfugtede Byg udbredes nu paa Gulvet i et
renligt og kjøligt Lokale, hvor Luften har rigelig
Adgang og Lyset kan dæmpes. Spiringen giver sig
sædvanlig den tredie Dag tilkjende ved en Varme
ndvikling, navnlig i Buntens Indre, og indtil den
har naaet det Punkt, da den stal afbrydes, bliver
Maltet ved heusigtsmassig Kastning af pvede Folk
bragt til at gro faa ensformig som mulig. Kast
ningen foretages med 8—12 Timers Mellemrum og
saaledes, at det Korn, som ligger inderst og altsaa er
varmest, nu kommer yderst, hvorved man opnaar, at
Kjernerne saavidt mulig kommer til at ,pire Me
meget. Under Spiringsprocessen stiger Varmen
jevnt, men den maa ikte stige over 22—24° C., hvor
for Maltningen bedst foretages i kjølige Rum,
saasom i Kjeldere, ligesom den ogsaa helst maa undlades
i Sommermaanederne; en Temperatur af 13—

Malt

20° C. vil være den mest passende, saaledes at
man begynder med den lavere og daglig stiger,
indtil man har naaet den høieste Varme. Efter
6—8 Dages Forløb — eftersom Operationen frem
skyndes ved at holde en Mere Temperatur eller
hemmes ved en lavere — er Spiringen saa vidt
fremskreden, at den maa afbrydes; Rodspiren er
da 1—1½ Gang saa lang som Kjernen, og Blad
spiren, der kun sees under Skallen, maa helst være
passeret ¾ af Kornets Længde. Maltet bringes
nu op paa et fugtigt Loft, spredes tyndt ud, luftes
ved Kastning og tørres derpaa enten alene ved
Luftens Paavirkning, hvorved man erholder det
saakaldte Luftmalt, eller ved kunstig Varme i en
Tørreovn eller MaltkMe, hvorved der fremstilles
KMemalt. I dette Tørreapparat, som for
Brandfarlighedens Skyld skal være hvelvet og opført af
Grundmur, spredes Maltet paa et Underlag, der
er gjennemhullet paa en saadan Maade, at Luften
kan stryge gjennem Bunken, uden at dog
Maltkornene kan falde gjennem Hullerne. Dette
Underlag, som kaldes KMeflagen, maa ligge saa høit
over Gulvet, at der nedenunder kan anbringes et
Varmeapparat, der uafbrudt beftryges af indledet
kold Luft, som ved Barmen udvides og bringes til
at stige og gjennemstrMme Maltbunkeu, hvorefter
den undstipper gjennem et i Loftet anbragt R^r.
Det paa denne Maade tilberedte Malt, som ogsaa
benævnes Hvidmalt, bliver tilsidst aldeles tørt og
skikket til lang Tids Opbevaring paa et tørt Sted.
— Forskjellige herfra er de saakaldte Brunmalt
køller, paa hvilke Tørringen sker ved at lade Bar
men fra Brandematerialet trange gjennem det
grpnne, friste, ikke tørrede Malt; man anvender
hertil helst tørt Træ, Trækul eller Cinders, for at
der ikke stal udvikles for megen RFg, hvilket vilde
give Maltet Afsmag og forringe dets Evne til at
omdanne Stivelsen i Kornet til Sukker. —
Køllemaltet adskiller sig fra Luftmalt ved en mere brun
lig Farve og en noget forskjellig Smag; det an
vendes hovedsagelig til de mere tyndtflydende, bitre
og holdbare Vlsorter, medens Luftmaltet mest be
nyttes til de tykkere og spdere Sorter Hvidtpl.
KMemaltets Farve beror paa den Mere eller
lavere Temperatur, som er anvendt ved Tørringen
af Hensyn til den lysere eller markere Farve, som
man vil give Øllet; wrres det for stærkt, bliver
det næsten sort og ligesom forbrændt. Godt KMe
malt maa vare aldeles gjennemtFrret, frit for alle
vandagtige Dele og Spirer, indvendig hvidt og
lade sig rive som Kridt; det maa brækkes let
mellem Tænderne, have en mild og sødlig Smag og
en krydret Lugt samt være saa let, at det flyder
paa Vand, førend det gjennemtrænges deraf, thi
dersom det strax synker tilbunds, er det enten ikke
tilberedt paa rette Maade eller gammelt og
fordærvet. Da godt Malt kan holde sig flere Aar
uden at fordærves, forsendes det ofte til Udlandet
fra Produktionsstederne i fardig Tilstand, hvorved
man opnaar billigere Transportomkostninger end
ved Forsendelsen af det Byg, hvoraf det er
produceret, da det omtrent veier 20 % mindre end
dette. — Det Byg, som anvendes til Tilvirkning
af Malt, maa bestaa af hele, tykke, korte,
tyndskallede, lysegule Korn, som er frie for Svampe
og muggen Lugt og aldeles tørre, uden tidligere
at have været vaade, hvilket kan kjendes paa, at
de har en smuk gul Farve og ikke er afblegede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:43:25 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/haandlex/2/0414.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free