Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Malt. — Maltdrik. — Maltbonbons (Maltsukker). — Den Liebigs Maltextrakt eller Maltsirup. — Den Hoffske Maltextrakt - Malta, af de Gamle kaldet Melite. — Malteserriddere - Malte-Brun, se Bruun, Malte Konrad - Malthus, Thomas Robert - Maltraitere - Maltzan, Heinrich Karl Eckardt Helmuth von
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Malta
eller graalige; Kornene maa dertil være helt
modne, lige modne, lige store, fra samme Aar og
dyrkede paa samme Mark, samt bære saakaldte
Melkorn med en hvid og blød Snitflade og ikke
Glaskorn, som har en haard, mørkebrun, hornagtig
Snitflade. De af Kornene fremkomne smaa
Rødder, de saakaldte Maltrødder eller Maltspirer,
falder enten af sig selv af under Tørringen eller
fjernes fra Maltet paa seregne Mastiner, da de
vilde give Vllet en fremmed Smag; de kan afgive
et meget godt Kvægfoder og er i Forhold til sit
Indhold af Næringsstoffer billigere end Hvedeklid
og Palmekager og staar i denne Henseende Rug
klid nermest. — Ved en Paagydning af hedt Vand
paa Bygmalt tilbereder man Maltdrik (Infusum
Malti), som anvendes mod forskjellige Sygdomme,
navnlig mod Skjørbug, og desuden benyttes det
ogsaa til Fremstilling af flere dietetiste Nerings
og Helbredelsesmidler, saasom Maltbonbons
(Maltsukker) mod Halslidelser. Maltextrakt er en
hver koncentreret Ølvørter, men under dette Navn
selges sædvanlig den saakaldte Liebigs
Maltextrakt eller Maltsirup, som er det klarede og
til Extrakts-Tykkelse inddampede Maltudtræk. Det
har fundet betydelig Anvendelse i Medicinen som
et styrkende, nærende og letfordøieligt dietetisk
Middel, der anvendes mod Svækkelse i
Fordøielsesorganerne og af Brystpatienter. Maltextrakt
kaldes ogsaa forskjellige koncentrerede Ølsorter med
medicinske Tilsætninger for at befordre Fordøielsen.
Den Hoffske Maltextrakt er en saadan
Ølsort, som fabrikeres i Berlin og selges for en
forholdsvis høi Pris. Den er egentlig ikke en
Extrakt, men kun en Sort stærkt og mørkt Øl, som
stal vare tilsat et Afkog af Frangulabark og enkelte
Kryderier. I Sverige og Danmark tilberedes lig
nende Maltøl, som skal være ligesaa godt og sælges
meget billigere. — Af Malt indfMe Norge 1879
ca. 18,600 Hektoliter til en Værdi af 251,000
Kroner, hvoraf igjen udførtes 643 Hektoliter.
Malta, af de Gamle kaldet Melite, en Ø i
Middelhavet, mellem Sicilien og den
nordafrikanske Kyst, er omgiven af en Del mindre Øer
og har sammen med disfe et Fladeindhold af
6⅔ Kv.mil og en Folkemængde af 146,000
Mennesker. Ven er bakket og klippefuld, men har
en serdeles yppig Plantevext; der voxer i Over
flod Hvede, Bælgfrugter, Bomuld, Sukkerrør, Syd
frugter og Vin; Skou sindes kun paa enkelte Steder
i det sydvestlige. Klimatet er varmt, men sundt.
Ved Siden af Agerbrug drives betydelig Kvægavl
samt Fiskeri og Bergverksdrift paa Marmor, Alabast
og andre vigtige Stenarter. Industrien er af
liden Betydning, hvorimod Ven har betydelig
Handel og Skibsfart. Befolkningen hører til den
maltesiske Stamme af den semitiske Æt og
bekjender sig for det meste til den romersk-katholske
Kirke. Siden 1823 er Sproget for alle offentlige
Forretningers vedkommende Engelsk; desuden tales
ogsaa Italiensk samt paa Landet Arabisk, blandet
med Ord af flere andre Sprog. Malta er Midt
punktet for den engelske Handel og Skibsfart i
Middelhavet og har tillige stor strategisk Betydning,
hvorfor det har sterke Befestninger og store Verfter
og Arsenaler. Hovedstaden er Lavaletta (s. d.);
den gamle Hovedstad, Malta eller Civitavecchia,
ligger i det Indre af Ven og har 7,000 Indb.
— Malta og den i Nærheden liggende Ø Gozzo
Maltzan
var ca. 1400 f. Kr. tyrisk-fønikiske Kolonier, og
af Bygverker fra den Tid findes endnu Levninger
paa Gozzo. Man antager, at Malta var den Ø
Ogygia, der omtales i de homeriske Digte som
beboet af Nymfen Kalypso (se Art. Odyseen). Ca. 400
f. Kr. blev Malta besat af Karthagerne, som efter
den anden puniske Krig fortrengtes af Romerne.
454 e. Kr. erobredes Ven af Vandalerne, 494 af
Gotherne, 533 af Byzantinerne under Belisar. 870
af Araberne, 1090 af de sicilianske Normanner.
Af Karl den femte blev Øen given til Johaniterne,
som efter den fik Navn af Malteserriddere.
1798 indtoges den af Bonaparte paa hans Tog
til Ægypten; men 1800 maatte den franske
Besætning vige for Englænderne, i hvis Besiddelse
Malta senere er forbleven. Den staar under en
engelsk Guvernør og har en Besætning af 7—8,000
Mand engelske Soldater.
Malte-Bruun, se Bruun, Malte Konrad.
Malthus, Thomas Robert, berømt engelsk
Statsøkonom, f. 1766, d. 1834, studerede i Cam
bridge, hvor han siden indehavde en underordnet
Lererstilliug, og ansattes 1804 som Professor i
Historie og politisk Vkonomi ved det ostindifke
Kompagnis Kollegium i Haileybury. Allerede 1798
havde han offentliggjort sit ber??mte Skrift om
Principet for Befolkningen „An Essai on the
principle of population“, og den Opsigt, som
hans dristige og Paradoxe Paastande vakte,
foranledigede ham til at opstille sine Anskuelser i et
System. Efter 1800 at have bereist det europeiske
Fastland og anstillet Undersøgelser over
Befolkningen udgav han sin Bog paany i udvidet
Skikkelse. Han paastod ligesom hans Forgjængere
Wallace, Townshend og Ricci, at Subsistens
midlernes For^gelse ikke holdt skridt med Men
nestenes Formerelse. Han har den Fortjeneste
ftrst uidenflabelig at have behandlet Befolknings,
problemet. Den af ham opftillede Lov kan f^res
tilbage til følgende Hovedsætninger: 1) Naturen
har begavet Menneskene med en saadan Forplant
ningsevne, at Befolkningen, hvor ingen Hindring
træder i Veien, har Tendens til at fordoble sig i
25 Aar og stadig hvert 25de Aar voxe i geometrisk
Progression (1, 2, 4, 8, 16, 32 osv.). 2) Deri.
mod kan Næringsmidlernes Produktion under de
nuværende Forhold ikke forøges i samme Grad,
men kun i arithmetisk Progression (1, 2, 3, 4, 5, 6
osv.). 3) Et Misforhold mellem Befolkningens
Mængde og Næringsmidlerne er derfor nær
forestaaende. 4) De Hindringer, som stiller sig i Veien
for Menneskeslægtens Formerelse, er dels
forebyggende, der ikke tillader en overskydende Folkemængde
at opstaa, saasom frivillig Afholdenhed, moralsk
Tvang eller et udsvævende Levnet, dels regressive,
som igjen fjerner en overskydende Befolkning,
saaledes Fattigdom, Farsotter, Krig osv. 5)
Menneskehedens Fremskridt er betinget af en videre
Udbredelse af den frivillige Afholdenhed og den
moralske Tvang. — Malthus’s Theorier, der har vundet
mange Tilhængere, men ogsaa er blevne ivrigt
bekjæmpede, kan siges at være modbeviste af faktiske
Kjendsgjerninger. Af hans øvrige Skrifter mærkes
„Principles of political economy“ (3 Bd.,
1819—21) og „Definitions in political economy“ (1827).
Maltraitere (udt. maltrætere), mishandle.
Maltzan, Heinrich Karl Eckardt Helmuth von,
tysk Ethnograf og Sprogforsker, f. 1826, d. 1874,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
