Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Manning, Henry Edward - Mannit ell. Mannasukker. — Nitromannit - Manometer. — Aabne Manometre. — Lukkede Manometre. — Kolbemanometre. — Fjermanometre - Manresa - Mans eller Le Mans - Mansard, François. — Mansardtage. — Jules Hardouin Mansard - Mansfeld (Grevskab) - Mansfeld (Familie). — Ernst af Mansfeld - Mansfield - Manso, Johann Kaspar Friederich - Mansura - Mantegna, Andrea - Mantel - Manteuffel. — Eberhardt von Manteuffel. — Hans Karl Erdmann von Manteuffel. — Edwin Hans Karl von Manteuffel. — Otto Theodor von Manteuffel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mannit
Kardinalsværdigheden. Han har udgivet flere Skrifter til
Forsvar for den katholske Lære og har stedse optraadt
som en af de ivrigste Forsvarere as Pavens
Ufeilbarhed og verdslige Magt.
Mannit ell. Mannasukker (C6H14O6), et i
mange Planter forekommende sødtsmagende Stof,
der dog ikke som Sukkeret kan bringes til at gjære.
Det er farveløst, opløseligt i Vand og Alkohol og
danner med koncentreret Salpetersyre et explosivt
Stof Nitromannit.
Manometer, Trykmaaler, Instrument til
Maaling af Damp- eller Lufttryk i et indesluttet Rum,
især af stor Vigtighed far Dampmaskiner. Man
har aabne og lukkede Manometre; de aabne be
staar af et u-formigt Rør, fyldt med Kviksølv, og
kan kun bruges til ai maale Tryk, som ikke meget
overstiger 1 Atmosfæres. Til stærkere Tryk
bruger man lukkede Manometre, fyldte dels med
Kviksølv, dels med Luft. Desuden har man
Kolbemanometre, i hvilket en i en Cylinder
bevægelig Kolbe angiver Trykket, samt Fjermanometre,
hvori en Metalfjer er sat i Forbindelse med en Viser.
Manresa, By i det nordøstlige Spanien, 9 Mil
nordvest for Barcelona, med 15,000 Indb. Byen er
Sæde for en Biskop og har betydelig Silkeindustri.
Mans eller Le Mans (udt. Lø Mang),
Hovedstad i det franske Departement Sarthe,
18 Mil vest for Orleans, med 47,000 Indb.
Byen er Sæde for en Biskop, har flere prægtige
offentlige Bygninger og livlig Handel, især med
Manufakturer. 11—12te Jan. 1871 stod her et
blodigt Slag mellem Franskmændene under General
Chanzy og Tyskerne under Prins Fredrik Karl.
Chanzy tabte Slaget og maatte derefter overgive Byen.
Mansard (udt. Mangsar), François, fransk
Arkitekt, f. 1598, d. 1666, er Opfinderen af de
brudte Tage, de saakaldte Mansardtage. Han
ledede Opførelsen af flere Pragtbygninger,
deriblandt den franske Bank. — Jules Hardouin
Mansard, foregaaendes Brodersøn, f. 1645,
d. 1708 som Generaldirektør for de kongelige
Bygninger, var ligeledes en fremragende Arkitekt.
Af hans Bygverker kan nævnes Slottene i Clugny,
Marly og Versailles, den adelige Frøkenstiftelse i
St. Cyr og Invalidekirken i Paris.
Mansfeld, tidligere et Grevskab i den
oversachsiske Kreds, tilhører nu Distriktet Merseburg
i den preussiske Provins Sachsen.
Mansfeld, en ældgammel grevelig Familie
i Tyskland, af hvis Medlemmer flere erhvervede
sig et fremragende Navn. Særlig berømt er
Ernst af Mansfeld, f. 1585, d. 1626,
en af Protestanternes dygtigste Anførere i
Trediveaarskrigen. Han blev opdragen i den katholske
Religion og ydede Keiser Rudolf den anden
vigtige Tjenester; men da Keiseren ikke vilde
udlevere ham hans Faders Besiddelser, gik han
1610 over til Protestanterne og optraadte nu som
en af Huset Østerriges farligste Fiender. 1618
anførte han den bøhmiske Hær, som han ernærede
ved at brandskatte de Steder, hvor han opholdt
sig, og understøttede virksomt den nyvalgte bøhmiske
Konge Fredrik af Pfalz. Efter dennes Nederlag
fortsatte han Krigen paa egen Haand, og uagtet
han flere Gange blev slaaet, tabte han dog ikke
Modet. Da han 25de April 1626 tabte Slaget
ved Dessau mod Wallenstein, marscherede han ind
i Ungarn i den Tanke at forene sig med Fyrsten
af Siebenbürgen Vethlen Gabor, men da denne
førte Fredsunderhandlinger med Keiseren,
afskedigede Mansfeld sin Hær og tænkte at drage til
England. Svækket af Savn og Anstrengelser kastedes
han paa Sygeleiet og døde kort efter.
Mansfeld var en af sin Tids største Feltherrer og
lagde saavel paa Valpladsen som ved
Underhandlinger overordentlige Talenter for Dagen.
Mansfield, By i det engelske Grevskab
Nottingham, 5 Mil sydost for Sheffield, med 12,000 Indb.
og Bomulds-Kniplingsindustri.
Manso, Johann Kaspar Friederich, tysk
Skolemand og Historieskriver, f. 1759, d. 1826, studerede
Theologi og Filologi i Gotha, var først Medlærer
ved en Skole sammesteds, siden Rektor i Breslau.
Af hans Skrifter, der alle udmærker sig ved grundig
Forfining og Klarhed i Fremstillingen, kan
nævnes: „Sparta“ (3 Bd., 1800—05), „Konstantin den
stores Liv“ (1817), „Den preussiske Stats Historie“
(3 Bd., 1819—20) og „Det østgothiste Riges
Historie i Italien“ (1824).
Mansura, By i Ægypten, ved Nilens østlige
Hovedarm, 7 Mil sydvest for Damiette, med
16,000 Indb. og livlig Handel og Industri. Her
blev Ludvig den niende af Frankrige 1250 fangen
tilligemed sin Hær paa Toget til Kairo.
Mantegna (udt. Mantenja), Andrea, berømt
italiensk Maler, f. 1431, d. 1506, leverede allerede
i sit 17de Aar et opsigtvækkende Arbeide i en
Altertavle til Sofiakirken i Padua. Af hans talrige
Billeder er Cæsars Triumftog (i Slottet
Hamptoncourt [[** H.-//c., egtl. trykkfeil for to ord **]] i England) det mest berømte. Et andet
fortrinligt Billede af ham, den hellige Jomfru med
Barnet, findes i Verona. Han udmærkede sig
ogsaa som Kobberstikker.
Mantel, i Tekniken et Hylster, som omgiver
en Gjenstand, saaledes Dampcylindre, som man
omgiver med en Mantel af slette Varmeledere
for at forhindre Afkjølingen. Ved Metalstøbning
i Lerform kaldes den ydre Form Mantel.
Manteuffel, en gammel tysk Adelsslægt fra
Pommern, af hvilke flere Medlemmer har udmærket
sig som Statsmand eller Feltherrer. Eberhardt
von Manteuffel deltog som keiserlig Oberst under
Tilly i Trediveaarskrigen. — Hans Karl
Erdmann von Manteuffel, f. 1776, d. 1844, var
preussisk Geheimeraad cg Præsident for Overretten
i Magdeburg. — Edwin Hans Karl von
Manteuffel, preussisk Generalfeltmarskal, f. 1809,
blev 1828 Sekondløitnant, 1842 Premierløitnant,
Aaret efter Kaptein og 1848 Fløiadjutant hos
Kong Fredrik Vilhelm den fjerde. Efter at være
bleven anvendt i forskjellige diplomatiske Hverv,
udnævntes han 1860 til Generalmajor og Chef
for Kongens militære Kabinet, i hvilken Stilling
han havde stor Indflydelse paa Hærens
Reorganisation. Under Krigen med Danmark 1864 deltog
han i Træfningen ved Mysunde og blev Aaret
efter Guvernør i Slesvig. 1866 aabnede han
Fiendtlighederne med Østerrige ved at trænge den
østerrigske General Gablenz ud af Holsten, fik
Overbefalingen over den preussiske Mainarmé og
siog de sydtyske Rigstropper ved Hausen, Helmstädt,
Uettingen, Rossbrünn [[** vel egtl -brunn? **]] og Würzburg. Efter
Krigens Slutning blev han Kavalerigeneral og Chef
for et Armékorps. Ved Udbruddet af den
fransk-tyske Krig 1870 førte han første Armékorps, deltog
i Slaget ved Gravelotte og ledede Beleiringen af Metz.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
