- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / K-R /
420

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Manteuffel. — Eberhardt von Manteuffel. — Hans Karl Erdmann von Manteuffel. — Edwin Hans Karl von Manteuffel. — Otto Theodor von Manteuffel - Mantinea - Mantisse - Manto - Mantua (it. Mantova) - Mantzius, Kristian Andreas Leopold - Manu, se Sanskrit - Manual (Tastatur) - Manuducere. — Manuduktør - Manuel, Eugène - Manuel, Jaques Antoine - Manuel, ogsaa kaldet Deutsch, Nikolaus - Manuel, Pierre Louis - Manufaktur. — Manufakturvarer - Manuskript

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Mantwe??

Efter denne Fastnings Fald fik han Kommandoen over
den Hær, der sendtes mod den franske Nordarme
under Faidherbe, slog denne i flere Slag og besatte
Normandiet, gik derpaa til den tyske Sydarmé og
tvang General Bourbacki til at flygte ind i
Schweiz, hvorved Frankriges Modstandskraft var
brudt. Efter Fredsslutningen fik han
Overbefalingen over den i Frankrige staaende tyske
Okkupationshær og udnævntes Aaret efter til
Generalfeltmarskal. — Otto Theodor von Manteuffel,
preussisk Statsmand, f. 1805, d. 1882, studerede
Retsvidenskab i Halle, blev 1841
Overregjeringsraad i Königsberg, 1845 Direktør i
Indenrigsministeriet og 1848 Indenrigsminister. Som
saadan havde han en væsentlig Del i Forfatningen
af 5te Decbr. 1848. To Aar efter blev han
Ministerpræsident og søgte som saadan at regjere i streng
konservativ Aand. 1858 fratraadte han
Regjeringen og har siden været Medlem af Herrehuset.

Mantinea, By i det gamle Arkadien, bekjendt
af Thebanernes Seier 363 f. Kr. over
Spartanerne. De førstes Anfører, Epaminondas, faldt
i Slaget. 222 f. Kr. blev Byen ødelagt.

Mantisse, i Mathematiken Decimalerne i en
Logarithme (det hele Tal kaldes Karakteristiken).

Manto, græsk Seerinde, Datter af Tiresias
fra Theben, blev, da Epigonerne erobrede Theben,
bortført som Fange og tilligemed andre Fanger
viet den delfiske Apollon. Hun sendtes til Lilleasien,
hvor hun grundede den klariske Apollons Tempel
ved Kolofon.

Mantua (it. Mantova), stærkt befæstet By i
Norditalien paa en Ø i Floden Mincio, med 27,000
Indb. Byen, der er Sæde for en Biskop, er rig
paa prægtige Bygverker, hvoriblandt kan nævnes
den hertugelige Borg, et af de største Paladser i
Europa, Justitspaladset, Kathedralkirken og den
storartede San Andreakirke med et 230 Fod høit
Taarn. Af offentlige Anstalter findes et
Videnskabsakademi, med Maleri- og Antiksamling, en
theologisk Læreanstalt, to Gymnasier, en botanisk Have
og et Bibliothek paa 80,000 Bind. Byen, som
er omgiven af en bastioneret Ringmur, beskyttes
mod Nord og Øst ved Mincios sumpige
Bredder, mod Vest forsvares den af Hornverket
Pradalla, mod Syd af den stærkt befæstede Ø Cerese
og Udenverket Miglioretto samt af et vældigt
Sluseverk, der kan sætte Omegnen under Vand.
Paa Nordsiden ligger det store Citadel di Porto,
og paa Østsiden Fortet San Giorgio. —
Mantua er en ældgammel By og stod paa Romernes
Tid i fuld Blomst. Efter Romerrigets Fald
tilhørte den først Østgotherne, dernæst Longobarderne,
blev af Karl den store indlemmet i det frankiske og
af Otto den store i det tyske Rige. 1433 blev
Byen og Omegnen ophøiet til Markgrevskab og
1530 til Hertugdømme. Under den spanske
Arvefølgekrig annekteredes dette af Østerrige, som besad
det indtil 1797, da Napoleon efter Mantuas
Overgivelse indlemmede det i den cisalpinske og senere
i den italienske Republik. Østerrige gjenerholdt
efter Napoleons Fald Hertugdømmet, som 1866
forenedes med Italien. — Den italienske Provins
Mantua (Byens Omegn) er 47 Kv.mil stor og
har 290,000 Indb.

Mantzius, Kristian Andreas Leopold, dansk
Skuespiller, f. 1819, d. 1879, blev 1837 Student
og lagde sig efter Theologi, men opgav efter nogle
Aars Forløb Studeringerne for at ofre sig for
Scenen. 1842 debuterede han paa det kongelige
Theater i Kjøbenhavn og høstede meget Bifald
for sit kvikke og naturlige Spil. 1848 tog han fast
Ansættelse ved Kjøbenhavns Theater, hvor han med
en enkelt Afbrydelse forblev til 1871. Mantzius
var en af de mest fremragende nyere danske
Skuespillere, hvis kunstneriske Talent gjorde ham skikket
snartsagt for hvilketsomhelst Fag. Især var han
udmærket som Komiker og Fremstiller af Figurer i
Holbergs og Hostrups Komedier. Efter at have
fratraadt Scenen, holdt han deklamatoriske
Oplæsninger, der stedse var talrig besøgte.

Manu, se Sanskrit.

Manual, paa Orgeler det Tastatur, som spilles
med Hænderne, i Modsætning til Pedal (se Orgel).

Manuducere, veilede, undervise, navnlig i et
Videnskabsfag. — Manuduktør, en, som
underviser en anden, særlig i boglige Videnskaber.

Manuel (udt. Manyel) Eugène, fransk Forfatter,
f. 1823, udgav 1866 en Digtsamling, som kronedes
af Akademiet, og 1870 et Drama „Les ouvriers“,
som gjorde stor Lykke. I sine senere Arbeider har
han ved at skildre de Fattiges Kaar søgt at vække
den almindelige Opmærksomhed for dem. Desuden
har han i en Række Digte skildret Paris’s sidste
Beleiring.

Manuel (udt. Manyel) Jaques Antoine, fransk
Statsmand, f. 1775, d. 1827, traadte 1793 ind i
Arméen og avancerede til Kaptein, men opgav
Militærtjenesten efter Freden til Campo-Formio og
blev Advokat. 1818 valgt til Medlem af
Nationalforsamlingen udmærkede han sig som Taler og
varm Patriot. Han hørte til yderste Venstre og
opponerede skarpt mod den reaktionære Styrelse.
Paa Grund af nogle uforsigtige Ytringer om
Ludvig den sextendes Henrettelse blev han 1823 udstødt
af Nationalforsamlingen og fjernet derfra af
Gensdarmer [[** sic! **]], hvilken Voldshandling ikke bidrog lidet
til at undergrave Bourbonnernes vaklende Trone.

Manuel, ogsaa kaldet Deutsch, Nikolaus, tysk
Maler, Digter og Statsmand, f. ca. 1484, d. 1530,
studerede en Tid under Tizians Veiledning. Hans
Hovedverk, en paa Domkirkemuren i Bern malet
Dødningedans, kjendes nu kun af Kopier.

Manuel (udt. Manyel), Pierre Louis, fransk
Konventsmedlem, f. 1751, levede som Huslærer
og Forfatter i Paris og blev fængslet for et
mod Styrelsen rettet Flyveskrift. Efter at være
bleven fri, sluttede han sig til den udbrydende
Revolution som en af de ivrigste Jakobinere, blev
1791 Kommuneprokurør, var Leder af
Urolighederne 20de Juni og 10de August 1792 og bidrog
væsentlig til Monarkiets Ophævelse. Under
Rædselsherredømmet viste han imidlertid stor Mildhed
mod de Dødsdømte og reddede mange af dem,
hvorved han gjorde sig mistænkt. Da han ogsaa
modsatte sig Kongens Henrettelse, var hans Skjebne
afgjort. Han maatte forlade Konventet, blev
fængslet og guillotineret 15de November 1793.

Manufaktur, Fabrik, Verksted. —
Manufakturvarer, fabrikmæssig tilvirkede Varer, især
Tøivarer.

Manuskript, Haandskrift; Original, hvorefter
der i Bogtrykkerierne skal sættes; skrevne Bøger
eller Afhandlinger i Modsætning til trykte, bruges
især om Skrifter fra Tiden før Bogtrykkerkunstens
Oprindelse.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:43:25 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/haandlex/2/0422.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free