Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Manutius. — Aldus Manutius (den ældre). — Paulus og Aldus Manutius den yngre - Manytsch - Manzanares - Manzanillo - Manzoni, Alessandro, Greve af - Manæter, se Gopler - Maorier, de Indfødte paa Nyséland (s. d.) - Mara, Gertrud Elisabeth, f. Schmähling - Marabustork, se Stork - Marabut - Maracaibo - Maragha - Maranhão. — Luis de Maranhão - Maranon, se Amazonfloden - Marasmus - Marasquino - Marat, Jean Paul
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Manutius Marat421
Manutius, italiensk Bogtrykkerfamilie i det
15de og 16de Aarh. Aldus Manutius (den
ældre), f. 1449, d. 1515, anlagde 1488 et
Bogtrykkeri i Venedig. Han afskaffede Munkeskriften
og indførte Brugen af Antikva og lod flere græske
klassiske Verker udgive. Forretningen fortsattes
af hans Søn Paulus og Sønnesøn Aldus
den yngre, som ligeledes indlagde sig store
Fortjenester af Bogtrykkerkunsten.
Manytsch, Steppeflod i det nordlige Kaukasien,
70 Mil lang. I den tørre Aarstid bestaar den
fordetmeste af salte Sumpsjøer.
Manzanares, 1) By i den spanske Provins
Ciudad Real (Nykastilien) , med 10,000 Indb.
2) Flod i Spanien, udfpringer paa Sierra
Atienza, gaar forbi Madrid og falder i Henares, 12
Mil lang.
Manzanillo, By paa Kuba i Vestindien, med
12,000 Indb.
Manzoni, Alessandro, Greve af, en af de
berømteste nyere italienske Digtere, f. 1784, d. 1873,
studerede i Mailand og Pavia og gik 1805 til Paris,
hvor han fik Adgang til Historikeren Fauriel. 1810
udkom hans opsigtvækkende Digtsamling „Inni sacri“
og 10 Aar senere Tragedien „Il Conte di
Carmagnola", som modtoges med almindeligt Bifald og
vakte selv Goethes Beundring. Hans Hovedverk
er „Il Promessi Sposi“ (3 Bind, 1825—26), en
historisk Roman fra det 17de Aarh. I sine senere
Aar forlod han den med ualmindeligt Held
betraadte Digterbane, idet han lagde sig efter
filologiske Studier, og blev 1860 italiensk Senator.
Manæter, se Gopler.
Maorier, de Indfødte paa Nyséland (s. d.).
Mara, Gertrud Elisabeth, f. Schmähling, berømt
tysk Sangerinde, f. 1749, d. 1833, var Datter
af en fattig Violinspiller i Kassel. Allerede fra
sit 5te Aar fik hun Undervisning af sin Fader paa
Violin og havde efter 2 Aars Forløb bragt det
saa vidt, at hun vakte Musikkjenderes Opmærksomhed
og ved disses Hjelp blev sat istand til at reise til
Frankfurt, hvor hun fik Undervisning hos en
fremragende Lærer. Efter et 2aarigt Ophold i
Frankfurt begav Faderen sig paa en Kunstreise
med den 9 Aar gamle Gertrud. Hun kom til
Wien, hvor hun gjorde glimrende Lykke, og reiste
derpaa, efter Opfordring af den engelske Gesandt
og med Anbefalingsbreve fra denne, til London.
Her gjorde hun ligesaa megen Lykke som i Wien,
og her blev man tillige opmærksom paa hendes
klare, fuldtonende Stemme, hvilket bevægede
Faderen til at lade hende tage Undervisning i
Sang, først hos den italienske Sanger Paradisi
og senere hos Johan Adam Hiller i Leipzig. 21
Aar gl. debuterede hun paa Operaen i Dresden
og blev derefter ansat i Berlin med en aarlig
Gage af 3,000 Thaler. Her giftede hun sig med
Violoncellisten Mara, en dygtig Musiker, men et
slet Menneske, som ødelagde alt, hvad hun
fortjente. Senere blev hun skilt fra sin Mand og
efterat hun ved sine Koncertreiser havde samlet
sig en stor Formue, tog hun 1805 fast Bolig i
Moskva, for der i Ro at ende sine Dage. Ved
Moskvas Brand 1812 mistede hun imidlertid sin
hele Formue og maatte paa sine gamle Dage tage
sin Tilflugt til at undervise i Sang. Hun flyttede
til Reval, hvor hun døde almindelig agtet.
Marabustork, se Stork.
Marabut, tidligere Navn paa en muhamedanfk
Sekt i det nordvestlige Afrika, som opnaaede ni
betydelig politisk Magt og grundede Almoravidernes
Dynasti (s. d.). Navnet betegner nu en inspireret,
hellig Person, som kan gjøre Mirakler og
forudsige tilkommende Ting. Marabuterne staar i stor
Anseelse blandt de uvidende Muselmænd. Ogsaa
saadan en Persons Grav kaldes Marabut.
Maracaibo, 1) en 300 Kv.mil stor Indsjø i
Venezuela i Sydamerika, der ved en Kanal staar i
Forbindelse med det Karaibiske Hav. 2) By ved
Indsjøen af samme Navn, med 22,000 Indb., er
smukt bebygget og har flere videnskabelige Anstalter,
en befæstet Havn, Slibsbyggerier og Handel med
Kakao, Huder, Farvetrær, Copaivabalsam og Bomuld.
Maragha, By i det nordlige Persien, paa
Østsiden af Indsjøen Urmia, med 20,000 Indb. I
dens Nærhed findes flere mærkelige i Fjeldet
indhugne Grotter og Ruiner af et astronomisk
Observatorium.
Maranhão, Provins i det nordøstlige
Brasilien, 8,350 Kv.mil stor, med 360,000 Indb. Den
gjennemstrømmes af flere Floder, af hvilke
Parnahyba er den vigtigste. Landet er frugtbart og
frembringer Sukkerrør, Ris, Bananer, Mais,
Sydfrugter og Bomuld, men er fattigt paa Skov.
Hovedstaden Luis de Maranhão ligger ved
Atlanterhavet paa en Ø, som dannes af flere
Flodarme. Den har 30,000 Indb. og betydelig
Handel og Skibsfart.
Maranon, se Amazonfloden.
Marasmus, Afkræftelse, Tæring, Hensvinden
af Legemet.
Marasquino, en fin Likør, som faaes ved
Destillation af enslags i det sydlige Europa voxende
Kirsebær, de saakaldte Marasker.
Marat (udt. Mara), Jean Paul, en af den
store franske Revolutions værste Uhyrer, f. 1744,
d. 1793, studerede Medicin og Fysik, opholdt
sig kort Tid i Edinburgh som Lærer i Fransk
og udgav der 1774 paa Engelsk sit revolutionære
Skrift „Slaveriets Lænker“, som han senere
oversatte til Fransk. Et andet Skrift „Mennesket“
indviklede ham i en Feide med Voltaire. Ved
flere Skrifter om Ilden, Lyset og Elektriciteten
søgte han navnlig at gjendrive Newton. Han
nedsatte sig endelig som Læge i Paris og erholdt
Ansættelse hos Greven af Artois. Da Revolutionen
udbrød, sluttede han sig strax til den som en af
de videstgaaende Demagoger, og i sit Blad
„Folkevennen“ angreb han uophørlig Hoffet,
Nationalforsamlingen og Ministrene og udspredte de frækkeste
Løgne om Styrelsen samt ophidsede Pøbelen til
stedse nye Udskeielser, og i Septembermyrderierne
1792 havde han en væsentlig Del. Han sluttede
sig til Danton, da denne blev Justitsminister
efter Kongens Afsættelse, og blev Medlem af
Konventet, hvor han opførte sig som en Afsindig, der
ikke kunde faa udgydt Blod nok. Han drev
ogsaa Loven af April 1793 igjennem, hvorved
400,000 Mennesker fængsledes, og som Præsident
i Jakobinerklubben undertegnede han en Adresse,
hvori der opfordredes til at myrde Girondinerne.
Dette vakte de Maadeholdnes Uvillie, og han
stilledes for Revolutionstribunalet, men frikjendtes
og blev i Triumf og pyntet med Borgerkranse ført
bort af Mængden. I en kort Tid var han
sammen med Robespierre og Danton den styrende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
