Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maria Theresia (rom.-tysk Keiserinde) - Mariager - Mariamne - Mariana, Juan - Marianerne, se Ladronerne - Maria-Theresiopel, se Theresienstadt - Mariazell - Maribo. — Maribo Amt - Mariboe, Ludvig - Maridalsvand - Marie Antoinette (fransk Dronning) - Marie Galante - Marie Louise (fransk Keiserinde) - Marie af Medici
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
døde 1765, blev Sønnen Josef Keiserindens
Medregent. Hun ofrede sig nu udelukkende for
Keiserrigets indre Forvaltning, idet hun overlod
Militærvæsenet og de udenrigske Anliggender til Sønnen,
og gjennemførte en Række gavnlige, men forsigtige
Reformer. Ved Polens første Deling, hvori hun,
som det siges, modstræbende tog Del, udvidedes
hendes Besiddelser med Galicien og Lodomerien;
af Tyrkiet erholdt hun 1777 Bukowina. — Maria
Theresia var af en fast, næsten mandig Karaktér og
erhvervede sig almindelig Agtelse ved sin strenge
Sædelighed, Velgjørenhed og retskafne Handlemaade.
Mariager, By i det nordlige Jylland, ved
Mariagerfjord, 3 Mil nord for Randers, 750 Indb.
og Handel med Kornvarer.
Mariamne, Datterdatter af Makkabæeren,
ypperstepresten Hyrkan, ægtede Herodes den store,
medens han 37 f. Kr. beleirede Jerusalem. 29 f. Kr.
blev hun, paa ugrundet Mistanke om Utroskab,
henrettet af Herodes. Med Herodes havde hun to
Sønner; da disse truede med at hevne Moderen,
lod Herodes dem kvæle i Samaria.
Mariana, [[** NB kildens vannrette strek er nok en trykkmarkering, Salomonsen gir á, spanske kilder gir ingen aksent **]] Juan, spansk Jesuit og
Historieskriver, f. 1536, d. 1623, skrev „Historia de rebus
Hispaniae“, et Verk paa 30 Bøger, der udmærker
sig baade ved grundige Forskninger og et elegant
Sprog. Han optraadte ogsaa som politisk
Forfatter i sin berømte Afhandling „De rege et regis
institutione“, hvori han lærer, at kun Pavens
Autoritet er absolut, men at Fyrsternes Autoritet
udgaar fra Staten eller Folket (Folkesuverænitet).
Marianerne, se Ladronerne.
Maria-Theresiopel, se Theresienstadt.
Mariazell, Landsby i Steiermark, det
berømteste Valfartssted i det østerrigske Monarki.
Den prægtige gothiske Kirke med et Mariabillede
af Lindetræ samt to Sølvbilleder af Gud Fader
og Kristus besøges aarlig af 200,000 Pilegrime.
Maribo, By paa Laaland i Danmark, ved
Maribosjø, 2,200 Indb. og Handel med Korn og
Fedevarer. — Maribo Amt indbefatter Øerne
Laaland og Falster med omliggende Smaaøer.
Mariboe, Ludvig, norsk Forretningsmand og
Politiker, f. i Kjøbenhavn 1782 af jødiske
Forældre, d. 1841, blev 17 Aar gl. døbt og tilbragte
derpaa en Del Aar i Livorno paa et Handelskontor.
1805 kom han til Kristiania, hvor han
overtog den udenlandske Korrespondance for det
Ankerske Fideikommis; under Krigen oprettede han
1808 et Frikorps under sin egen Anførsel og blev
1813 Kaptein à la suite i Arméen. Efterat han ved
en omfangsrig Fabrik- og Handelsvirksomhed havde
samlet sig en betydelig Formue, som han tildels
anvendte til paa en liberal Maade at støtte det nye norske
Universitet (4,000 Rd.) og Selskabet for Norges Vel
(12,000 Rd.), tabte han den for Størstedelen under
de uheldige Pengeforhold før, under og efter Krigen.
1817—22 opholdt han sig i Stockholm som
Adjutant hos Karl den trettende; senere levede han
dels i Høland, dels i Kristiania eller paa sin Gaard
Økern i Aker. 1830 var han Storthingsmand
fra Kristiania og 1833 fra Akershus Amt; 1833—39
var han Statsrevisor. Under Forhandlingerne
om den bekjendte „Bodøsag“ opholdt han
sig i længere Tid i England, hvor han forgjeves
forsøgte at faa Sagen indbragt for Parlamentet.
Høsten 1839 blev han sindssyg og kom Mai 1840
til Sindssygeasylet i Slesvig, hvor han efter nogle
Maaneders Forløb blev helbredet, men forblev paa
Grund af legemlig Svaghed i Byen Slesvig, hvor
han afgik ved Døden 19de Juni 1841. Mariboe
forfattede en Række Skrifter, hovedsagelig af
økonomisk og politisk Indhold; 1824—32 udgav han
Tidsskriftet (senere Ugebladet) „Patrouillen“, hvis
Indhold for Størstedelen forfattedes af ham selv.
Maridalsvand, Indsjø i den for sin
Naturskjønhed bekjendte Maridal, en Mil nord for
Kristiania. Fra Maridalsvandet henter Kristiania
Størstedelen af sin Vandforsyning gjennem en
Ledning fra Vandets sydlige Ende.
Marie Antoinette, fransk Dronning, Datter
af Keiser Frans den første af Tyskland og Marie
Theresia, f. 1755, blev 1770 gift med den franske
Dauphin Ludvig, den senere Ludvig den sextende.
Hun havde faaet en udmærket Opdragelse, men
ved sin Lyst til Pragt og sin mindre forsigtige
Optræden, hvorved hun brød med den strenge
Hofetikette, skaffede hun sig snart flere Modstandere
og gav Bagvaskelsen Næring, hvortil den famøse
Halsbaandshistorie (se Lamothe) i høi Grad
bidrog. Under den tiltagende Misnøie blandt de
lavere Klasser sluttede hun sig til Adelen og havde
ofte en uheldig Indflydelse paa sin Gemals
Handlemaade, hvilket yderligere bidrog til at gjøre hende
upopulær. Ved Revolutionens Udbrud stod hun
modig ved sin Mands Side og udviste langt mere
Bestemthed og Kraft end han. Hun delte
Kongens Fangenskab i Temple og blev efter hans
Henrettelse 1793 ført til Forbryderfængslet
Conciergeriet, hvor hun udstod mange Lidelser. Nogle
Maaneder efter førtes hun for
Revolutionstribunalet, og uagtet man intet Bevis kunde
fremføre til hendes Fældelse, blev hun dog dømt til
Døden og guillotineredes 16de Oktbr. s. A. Hele
Tiden og selv i det sidste Øieblik viste hun et
Mod og en Fatning, som imponerede selv hendes
Fiender.
Marie Galante (udt. Mari Galangt), en
Frankrige tilhørende Ø blandt de smaa Antiller i
Vestindien, syd for Guadeloupe, 4½ Kv.mil stor,
med 14,000 Indb.
Marie Louise, Datter af Keiser Frans den
første af Østerrige, f. 1791, d. 1847, blev 1810
gift med Napoleon den første, hvem hun fødte en
Søn, den senere saakaldte Napoleon den anden
(s. d.). Da Napoleon 1814 frasagde sig den
franske Trone, drog hun tilligemed sin Søn til
Østerrige og blev 1816 Regentinde i
Hertugdømmerne Parma, Piacenza og Guastalla. 1822
indgik hun morganatisk Ægteskab med
Generalfeltmarskalløitnant Grev Neipperg.
Marie af Medici, fransk Dronning, f. 1573,
d. 1642, blev 1610 efter sin Mand Henrik den
fjerdes Mord Regentinde under Sønnen Ludvig den
trettendes Mindreaarighed. Hun førte Regjeringen
egenmægtigt og var tillige uduelig og ødsel.
Den høit fortjente Sully blev fjernet fra
Statsstyrelsen, og Dronningens Yndlinge indtog hans
Plads. Richelieu, som var hendes Sekretær, fik
stor Indflydelse, og til Held for Landet benyttede
han den til at frarive hende Magten. Hun blev
fængslet, men undkom, og efter et forgjeves
Forsøg paa med sin Søn Gaston at tilvende sig
Herredømmet ved Vaabenmagt, drog hun 1638 til
England og derfra til Köln, hvor hun døde i
Fattigdom.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
