- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / K-R /
431

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marokko - Maroniter - Marons, Maronnegre eller Busknegre - Maros - Maros Vásárhely - Marot, Clément - Marozia - Marpurg, Friedrich Wilhelm - Marquesasøerne - Marquetteri, se Mosaik - Marquis. — Marquise - Marrast, Armand - Marryat, Fredr. - Mars (Gud), se Gudelære, den romerske

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Maroniter

Forviklinger med Middelhavsmagterne, saaledes 1832
med Frankrige paa Grund af, at Marokko vilde
tilegne sig en Del af Oran. 1844 kom det i
Krig med Spanien og Frankrige. Ved Isly blev
den marokanske Hær slaaet af Franskmændene,
Byerue Tanger og Mogador bombarderede, og
Marokko maatte stutte Fred. 1845 maatte det give
Afkald paa den af Norge, Danmark og Sverige
erlagte Tribut for Handelsstibe. Ncrfte Nar gav
Franskmændene det en ny Tugtelse, fordi det havde
understøttet Abd-el-Kader. Paa Grund af
gjentagne Konflikter med de spanske Besiddelser i
Nordafrika erklærede Spanien 1859 Krig. En
Hær paa 50,000 Mand sendtes til Marokko under
O’Donnel som fuldstændig slog Sultan Sidi
Muhamed ved Tetuan 4de Februar 1860 og
ved Fondeh 23de Marts. Sultanen maatte nu
slutte Fred, afstaa endel Landstrækninger og
betale 20 Millioner Piastre i Krigsomkostninger.
Sidi Muhamtd efterfulgtes 1873 af Sønnen
Mulei Hllssan, den nuvcrrende Sultan. —
Marokko, Landets Hovedstad, ved den nordvestlige
Fod af Atlasbjergene, i en henrivende Egn, har
50,000 Indb. Den anlagdes 1070 af Abu Bekr.
I det 12te Aarh. skal den have havt 700,000 Indb.

Maroniter, en kristen Sekt, som bebor Egnen
om Libanon i Syrien og teller ca. 130,000 Be
kjendere. Sekten staar under en af den selv valgt
Patriark, hvis Valg dog stadfestes af Paven, og
som fører Titel af Patriark af Antiokia. Skjønt
Undersaatter af Tyrkiet styres Maroniterne af egne
Høvdinger og erlægger kun en aarlig Tribut til
Sultanen. De er af syrisk Herkomst og har be
holdt det synste Sprog i sin Liturgi. — Sekten
opstod under de monotheletiske Stridigheder i
fprste Halvdel af det 7de Aarh. og samlede sig
omkring det gamle Marons Kloster, hvoraf
Navnet. Under Korstogene afstod de fra sine
monotheletiske Kjætterier og 1445 underkastede de sig
den romersk-katholske Kirke og siuttede sig til
Tridenter-Konciliets Bekjendelse. Et Aarhundrede
senere stiftedes et maronitisk Kollegium i Rom,
fra hvilket der er udgaaet flere ansete Lærde. For
Tiden lever Maroniterne i stor Fattigdom paa
Grund af Drusernes Undertrykkelser. De er
edruelige, gjestfrie og flittige, og deres Sæder er
høist patriarkalske.

Marons, Maronnegre eller Busknegre,
en Negerstamme i Guiana og Vestindien,
nedstammer fra flygtede Negerslaver og lever i fri
Tilstand i Skov- og Bjergegnene.

Maros, Flod i Siebenbürgen og Ungarn,
udspringer nær Moldaus Grændse, løber mod Vest
og falder ved Szegedin i Theiss. Den er 65
Mil lang, hvoraf de to Trediedele er seilbare.

Maros Vásárhely (Neumarkt), By i
Siebenbürgen, ved Floden Maros, med 13,000 Indb.
Den er Sæde for en Domstol, har et Slot, et
offentligt Bibliothek paa 60,000 Bind og livlig
Handel med Tobak, Vin og Frugt.

Marot (udt. Maro), Clément, fransk Digter,
f. 1495, d. 1544, var først Skuespiller, vandt
derpaa ved sit Digt „Temple de Cupido“ Frans
den førstes Gunst og blev Kammertjener hos
hans Søster Marguerite, senere Dronning af
Navarra. Paa Grund af religiøse Stridigheder
blev han fiere Gange fængslet, men igjen frigiven
ved Hjelp af sine formaaende Velyndere. Marot
strev en Mcengde Kansoner, Elegier, Ballader og
Epigrammer, og hans Stil er let og flydende.

Marozia, en berygtet Romerinde af fornem
Byrd, levede i det 10de Aarh. Hun var tre
Gange gift, sidste Gang med Kong Hugo af Arles
og Italien, og herskede næsten med despotisk Magt.
En Tid var hun Pave Sergius den tredies
Elskerinde og blev ved ham Moder til den senere Pave
Johan den ellevte. Pave Johan den tiende tog
hun af Dage ved Kvælning. Hendes Søn
Alberik lod hende sætte i Fængsel, hvor hun døde
933.

Marpurg, Friedrich Wilhelm, tysk
Musiktheoretiker, f. 1718, d. 1795 som Krigsraad og
Lotteridirektfør i Berlin, har erhvervet sig store
Fortjenester af Harmonilæren. Af hans mange
Arbeider i Musikliteraturen kan nævnes: „Abhandlung
von der Fuge“ (2 Bind, 1793), „Histor.
kritische Beiträge zur Aufnahme der Musik“ (5 Bind,
1756—78) og „Handbuch bei dem Generalbass und
der Composition" (1762).

Marquesasøerne (udt. Markesas), en af 11
Øer bestaaende Øgruppe i Stillehavet nord for
Tusmotuøerne, mellem 7° 25′ og 10° 25′ s. Br.
og 120° 48′ og 122° 40′ v. L. De er alle af
vulkansk Oprindelse, meget bjergfulde og
særdeles frugtbare. De Indfødte er velvoxne, men
staar i moralsk Henseende yderlig lavt. — Øerne
opdagedes 1575 af Spanieren Mendana. 1842
toges de i Besiddelse af Frankrige, som
underholder en Garnison paa den største Ø Nukahiva.

Marquetteri, se Mosaik.

Marquis (udt. Marki), it. Marchese, i
Frankrige, England m. fl. Steder Titel for en
Adelsklasse, som i Rang staar mellem Greve og Hertug.
Marquise, en Marquis’s Hustru eller Datter.

Marrast, Armand, fransk Journalist, f. 1801,
d. 1852, blev i en Alder af 17 Aar Overlærer
ved Gymnasiet i Orthez, gik derpaa til Paris,
hvor han begyndte at udgive Flyveskrifter, blev
1831 Redaktør ved Bladet „Tribune“ og
udviklede som saadan et glimrende publicistisk Talent.
1834 indvikledes han i en Proces og maatte flygte
til England, vendte 1838 tilbage og overtog
Ledelsen af Bladet „National“. Som saadan bidrog
han i væsentlig Grad til at fremkalde
Revolutionen 1848, blev efter Kongens Fordrivelse
Medlem af den provisoriske Regjering og af den
betroet den vigtige Mairepost i Paris. Som
Medlem af Nationalforsamlingen blev han indvalgt i
den Komité, som skulde udarbeide den nye
Forfatning, og blev senere Forsamlingens Præsident.
Efter 1849 trak han sig tilbage til Privatlivet og
døde i stor Fattigdom.

Marryat (udt. Marriæt), Fredr., eng.
Romanforfatter, f. 1792, d. 1848, traadte i en Alder af
14 Aar ind i Marinen, deltog i den amerikanske
Krig 1812—14, var 1823 Chef for den Eskadre,
som sendtes mod Birma, og blev 1825 Flaadekaptein.
Marryat har erhvervet sig et fortjent Ry ved sine
fortræffelige Romaner, der uagtet noget bredt
anlagte indeholder træffende Karaktérskildringer og er
holdte i en kvik, naturlig og Malende Stil.
Marryats Skrifter er oversatte til flere Sprog.
Som Sjømand indlagde han sig Fortjeneste ved
at opfinde det nu brugelige Signalsystem tilsjøs.

Mars, Romernes Krigsgud, se Gudelære, den
romerske.


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 16:04:30 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/haandlex/2/0433.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free