Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mars (Planet). — Deimos. — Fobos - Mars, Anne Françoise Hippolyte Boudet-Monvel - Mars la Tour - Marsala - Marsch (Bevægelse). — Frontmarsch. — Flankemarsch. — Dragningsmarsch. — Marschdisciplin. — Marschdag. — Ilmarsch. — Forcert Marsch. — Marsch (Komposition) - Marschner, Heinrich - Marseillaisen - Marseille
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mars Marseille432
Mars, i vort Solsystem den fjerde Planet fra
Solen. Dens Bane ligger mellem Jordens og
Jupiters i en Middelafstand fra Solen af ca.
30½ Millioner Mil og fra lordbanen af 10½ Mill.
Mil. Dens OmlMstid om Solen er 1 Aar og
322 Dage, og dens Rotationstid 24 Timer og
37 Minuter. Diameteren er lidt over Halvdelen,
Rumfanget vel en Syvendedcl af Jordens og
Tcetheden noget mindre end dennes. Mars ud
mcerker sig fremfor de ??vrige Planeter ved sin
rMige Glans. Da den af de ydre Planeter staar
Jorden narmest, kjender man bedre til dens Be<
skaffenhed end til de ??vrige Planeters. Saaledes
ved man, at den omgives af en Dnnstkreds, at
Vandllnsamlingerne paa den er forholdsvis mindre
end paa Jorden, og at der paa Grund af dens
sElvators sterre Vinkel med Banen er lidt sterre
Forstjel vaa Aarstiderne end paa Jorden. Bed hver
af dens Poler har man opdaget en hvid Plet, som
voxer og t??ger af eftersom Solen ncrrmer sig dens
Vinter- eller Sommersolhverv, og som derforantages
at verre Sne. I 1877 opdagede man to Maaner,
som bevceger sig om den, den yderste paa 30 T.
18 M., den inderste paa 7 T. 39 M., altsaa
hurtigere end Planeten dreier sig om sin Axe. De
er for smaa til, at deres St??rrelse kan maales;
men af deres Lysstyrke har man siuttet, at Gjen
nemsnittet ikke er mere end 1 à 2 Mil. Den ydre
har faaet Navnet Deimos, den indre Fobos.
Mars, Anne Françoise Hippolyte
Boudet-Monvel, berømt fransk Skuespillerinde, f. 1779,
d. 1847, har især grundet sit Ry ved sin Frem
stilling af Molieres Komedier. I denne Retning
har hun neppe sin Lige blandt de franske Kunst
nerinder. Hendes Spil udmcerkede sig ved Kraft
og en sjelden Naturlighed og Sikkerhed.
Mars la Tour (udt. Mar la Tur), Landsby
i det franske Departement Meurthe-Moselle, 3 Mil
vest for Metz. Her og ved Vionville stod samtidig
den 16de August 1870 et blodigt, uafgjørende Slag
mellem Tysterne under Prins Fredrik Karl og
Franstmcrndene under Bazaine.
Marsala, By i Provinsen Trapani paa
Siciliens Vestkyst, med 34,000 Indb. og livlig
Handel med Korn, Olie, Vin og Salt. Marsala
udgjør en Del af den gamle By Lilybæum, som
under den første puniske Krig udgjorde
Karthagernes Hovedbolverk paa Sicilien. I Byens Nærhed
har man fundet flere Oldtidslevninger, som
Statuer, Rester af Vandledninger osv.
Marsch kaldes en Troppeafdelings Bevægelse i
militær Orden. Sker Bevægelsen ret fremad eller
bagud i Frontstilling, kaldes den Frontmarsch,
sker den i Flankestilling, kaldes den
Flankemarsch, og sker den i skraa Retning, kaldes den
Dragningsmarsch. — I det norske Infanteri
er Marschtakten fastsat til 114—116 Skridt i
Minutet. I ét Minut skal der tilbagelægges 90
Meter. Infanteriets Marscharter er: 1) Vanlig
Marsch og 2) Springmarsch, hvert Skridt 80 cm.,
3) Store Skridt, hvert Skridt 90 cm., 4) Korte
Skridt og 5) Tilbagemarsch, hvert Skridt 45 cm.,
6) Paa Stedet Marsch og 7) Gaa paa Marsch, der
bestaar i, at der stormes frem mod Fienden i fuldt
Lpb under Hurraraab og med Bibehold af Orden,
Anslutning og Agtpaagivenhed. Under Reise- eller
Togmarscher er det Mandskabet tilladt at marschere
utvungent og bære Geværet efter eget Tykke samt
at tale. Marschhastigheden er da kun 100 Skridt i
Minutet, hvorhos Afstanden mellem Gelederne,
ifald Frontmarsch benyttes, forøges fra 1 til 2
Skridt. Under længere Fredsmarscher tilbagelægges
omtrent 30 Kilometer om Dagen. Hver 3die eller
4de Dag holdes i Almindelighed Rastdag. —
Kavaleriets Marscharter er: 1) Skridt, hvori
tilbagelægges 90 m. i Minutet, 2) Manøvertrav
225 m. og 3) Karriere 450 m. i Minutet. Paa
Kommandoordet: Marsch-Marsch! gjør Kavalleriet
Angreb i Karrière og derpaa Indhug. —
Artilleriets Marscharter er: Skridt 90 m., Trav
under Marsch 180 m., under Manøver 225 m.,
Galop 375 m. i Minutet. — Ved
Marschdisciplin forstaaes Overholdelsen af de Regler,
som betrygger Orden og Lydighed under
Reisemarscher, saa at Førerne altid kan have Troppen
i sin Magt og undgaa at faa Marodører eller
Efternølere. Paa en Marschdag tilbagelægges i
Regelen 25 à 30 km. med Rastdag hver 3die
eller 4de Dag. Ved Ilmarscher tilbagelægges
daglig 38—45 km. uden Rastdag. Ved forcerte
Marscher marscheres Dag og Nat, indtil 90 km.
er tilbagelagte. — I Musiken er Marsch en
Komposition med skarp markeret Rhytmus, følbare
Indsnit og Afsatser til at marschere efter.
Marschner, Heinrich, fremragende tysk
Komponist, f. 1796, d. 1861, studerede først
Retsvidenskab i Leipzig, men opgav snart dette Studium
for udelukkende at ofre sig for Tonekunsten. 1823
blev han Musikdirektør ved Operaen i Dresden,
1831 Hofkapelmester i Hannover, hvilken Stilling
han indehavde til 1859. Han har komponeret et
betydeligt Antal Operaer, Korsange og
Klaverstykker, af hvilke flere har gjort glimrende Lykke.
Af hans mest fremragende Kompositioner kan
nævnes Operaerne „Der Vampyr“, „Templer und
Jüdin“ og fremfor alle „Hans Heiling“.
Marseillaisen (udt. Marseijæsen), den berømte
franste Frihedshymne: „Allons enfants de la
patrie“, der blev skreven efter Krigserklæringen
April 1792. Baade Texten og Melodien er af den
franske Ingeniørkaptein Claude Joseph Rouget de
Lisle (se Rouget).
Marseille (udt. Marsei), Frankriges vigtigste
Sjøhandelsstad, ligger i Departementet
Rhonemundingerne ved Middelhavet. Byen, der med
Hensyn til Folkemængden er den tredie i
Frankrige, har ca. 320,000 Indb. Den bestaar af to
Dele: den ældre By, med trange og uanselige
Gader, og den nye By, der udmærker sig ved
prægtige, snorlige og med dobbelte Alléer prydede
Gader og paladslignende Bygninger. Byen har
to udmærkede Havne, den ældre, der rummer over
1000 Skibe, og den nye, „La Joliette“, som især
benyttes af de større Dampskibe og har 5 Bassiner
samt en storartet Dok. Paa Rheden er 4
Fyrtaarne. Af Byens offentlige Bygninger kan
nævnes den tidligere Kathedralkirke, der er Galliens
ældste Kirke, opført af Ruinerne af et
Dianatempel, den nye Katedralkirke, en Basilika i
byzantinsk Stil, endvidere Raadhuset, det storartede
Justitspalads med Berangers Statue foran
Indgangen, Børsen, opført i Form af et græsk Tempel,
det nye Præfektur, Erkebispens Palads, det store
Theater, Kvarantæneanstalten, Banegaardene m. fl.
Byen er Sæde for en Erkebiskop, flere
Retstribunaler, et videnskabeligt Akademi, en Skole for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
