Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Martin, Bon Louis Henri - Martin, John - Martin af Tours, den hellige - Martineau, Harriet - Martinez de la Rosa, Don Francisco - Martini, Giovanni Battista, sædvanlig kaldet Pater Martini - Martinique - Martius, Karl Friedrich Filip von - Martos - Marts - Martyr - Marulk, Bredflab, Paddefisk - Marv. — Benmarvsbetændelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Martin
forsynet med Illustrationer. Hans Arbeider udmærker
sig ved streng Upartifkhed, historist Skarpblik og et
klart, flydende Sprog, og han betragtes medrette
som en af Frankriges mest fremragende Historikere.
1871 valgtes han til Medlem af
Nationalforsamlingen, hvor han sluttede sig til det republikanske
Venstre, og 1876 blev han Senator.
Martin, John, engelsk Maler, f. 1789, d. 1854,
uddannede sig under Italieneren Musso og gjorde
sig snart bemcrrket som en fremragende Kunstner.
Man har et betydeligt Antal Billeder fra hans
Haand, der alle udmcrrker sig ved rig Fantasi, stor
Natnrtrostab og fuldendt Farvebehandling. Blandt
hans berMteste Arbeider kan mcerkes: ??losva
byder Solen ftaa stille", ??Babylons Fald", ??Bel<
zazarS Fest", ??Herkulanums og Pompejis Under
gang", ??Ninives Undergang" m. fl.
Martin af Tours, den hellige, f. i
Pannonien (det nuværende Nedre-Ungarn) 316 af hedenske
Forældre, d. 409, blev af sin Fader, som var
Krigstribun, i en Alder af 16 Aar tvungen til at
gaa i Krigstjeneste. Senere gik han over til
Kristendommen. Han erhvervede sig hurtigt Ry
ved sin Fromhed, Troesiver og Velgjørenhed mod
de Fattige. Mod de arianske Lærdomme optraadte
han med Kraft, men ivrede ligesaa stærkt mod
at bekjæmpe Kjætteriet med andet end aandelige
Vaaben. 375 blev han Biskop af Tours. Hans
Dødsdag 11te Novbr. (Mortensdagen) feiredes
som Helligdag i den katholske Kirke.
Martineau, Harriet, engelsk Forfatterinde,
f. 1802, d. 1876, begyndte allerede i en Alder af
19 Aar sin Skribentvirksomhed. Fra hendes Haand
foreligger et betydeligt Antal social-reformatorifle
Skrifter, som vidner om grundige Kundstaber og
skarp Iagttagelsesevne, endog paa Statsøkonomiens
og Statistikens Omraade. Blandt hendes Skrifter
fortjener især at nævnes: „Illustrations of political
economy“ (9 Bd., 1832—34), „Society in
America“ (3 Bd., 1837), „Retrospect of Western
travel“ (3 Bd., 1838), Romanerne „Deerbrook“
(1839) og „The hour and the man“ (1840).
Martinez de la Rosa, Don Francisco, spansk
Statsmand og Digter, f. 1789, d. 1862, blev 1808
Professor i Granada og virkede ivrigt for den
nationale Reisning mod det franske Herred??mme.
1810 gik han til England for at scrtte sig ind i
den engelske Forfatning og havde en vcrsentlig
Del i Udarbeidelsen af den spanske Forfatning af
1812. Ved Ferdinand den syvendes Tilbagekomst
1814 blev Martinez fcrngstet og efter et halvt
Aars Fangenskllb forvist til Afrika, men kom 1820
tilbage og blev samme Aar Prcesident i Kortes.
1823 landsforvistes han paany og opholdt sig i
Paris, indtil han 1833 sik Lov til at vende til??
vage. Ncrste Aar blev han F^rsteminifter, hvilken
Stilling han indehavde 1½ Aar. Derefter var
han spansk Gesandt ved forskjellige europceiske
Hoffer, 1844—46 Udenrigsminister og senere Med
lem af Kortes. Som Digter optraadte han med
Dramaer, Lystspil, Romaner og lyriske Digre, af
hvilke flere rMer et ikke lidet Talent.
Martini, Giovanni Battista, sædvanlig kaldet
Pater Martini, fremragende italiensk Musiklærd,
f. 1706, d. 1784, indtraadte 1721 i
Minoriterordenen, studerede ivrig Musiken og blev 1725
Kapelmester ved Franciskanerkirken i Bologna. Han
var Grunder af den berømte Musikskole i Bologna,
hvorfra mange af det forrige Aarhundredes dygtigste
Komponister udgik, og han ansaaes for sin Tids mest
kompetente Dommer paa Tonekunstens Omraade.
Martinique (udt. Martinik), en af de smaa
Antiller i Bestindien, ligger mellem Øerne
Dominika og San Lucia. Størrelsen er 18 Kv.mil og
Indbyggerantallet 159,000. De vigtigste
Frembringelser er Kaffe, Sukker og Kakao. Øen, som
tilhører Frankrige, opdagedes 1493 af Kolumbus
og besattes 1635 af franske Kolonister.
Martius, Karl Friedrich Filip von, tysk
Botaniker, f. 1794, d. 1868, studerede i Erlangen og
deltog 1817—20 i en østerrigsk Expedition til
Brasilien, hvilken han beskrev i et større Verk:
„Reise til Brasilien“. Foruden dette har han
udgivet en Række botaniske Verker, hvoraf de vigtigste
er „Historia naturalis Palmarum“ (3 Bd.,
1823—45) og „Brasiliens Flora“ (72 Hefter, fortsat
efter hans Død af A. W. Eichler).
Martos, By i Andalusien i det sydlige
Spanien, 3 Mil sydvest for Jaen, med 11,700 Indb.
Marts, Aarets tredie Maaned, hos Romerne
den første, har sit Navn efter den romerske
Krigsgud; den har 31 Dage.
Martyr (Vidne) kaldes enhver, som ofrer sig
for en Idé og for denne trodser Skade og
Forfølgelse. Sædvanlig forstaar man ved Ordet de
Kristne, som i de første 3 Aarh. maatte lide Døden
for sin Tro; de, som standhaftig holdt fast ved Troen
og overstod Lidelserne, blev kaldt Konfessorer
(Bekjendere). Som den første Martyr nævnes
Stefanus (Av. Gj. 7). Martyrdøden ansaaes i den
ældre Kirke som en fuldgyldig Sonen for Synden
og som et sikkert Middel til at opnaa evig
Salighed, hvorfor mange af de første Kristne frivillig
overgav sig til sine Forfølgere. Martyrerne
æredes som Helgener, deres Dødsdage feiredes som
Kirkefester, deres Efterladenskaber opbevaredes som
hellige Gjenstande (Relikvier, s. d.), og tildels
byggedes der Kirker over deres Grave.
Marulk, Bredflab, Paddefisk (Lophius
piscatorius), Fisk af de Pigfinnedes Orden, bliver
indtil 3 Alen lang, har et fladt,
overordentlig bredt Hoved og en uhyre Mund, besat med
talrige, tildels tommelange Tænder. Den har et
yderst hæsligt Udseende og er en graadig Rovfisk.
Den forekommer langs hele Norges Kyst, dog ikke i
nogen stor Mængde, og opholder sig paa dybt Vand.
Marv, Indholdet i de rørformige Bens
centrale Kanal og i de svampede Bens Maskerum, i
de første en gulagtig, halvflydende Masse, for
største Delen bestaaende af Fedtvæv, i de sidste
mere rødlig paa Grund af større Rigdom paa Kar.
Benmarven synes at medvirke ved Dannelsen af
de røde Blodlegemer; mikroskopisk finder man
nemlig runde Celler, som indeslutter et eller flere røde
Blodlegemer. Denne Benmarvens Funktion
fremtræder især tydelig i visse saakaldte Blodsygdomme
(f. Ex. Leukæmi, progressiv perniciøs Anæmi), i
hvilke Blodets formindskede Rigdom paa røde
Blodlegemer ofte kan henføres til en Lidelse i
Benmarven som Aarsag. Benmarven er ikke ofte
Sæde for selvstændige Sygdomme. —
Benmarvsbetændelse (Osteomyelitis) er en akut, ofte
dødelig Sygdom i de lange Bens Marvhule; den beror
i mange Tilfælde paa en Infektion og bestaar i,
at Benmarven gaar over til Materie, som i Regelen
tilslut bryder gjennem den faste Bensubstans og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
