- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / K-R /
438

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Massinger, Filip - Massiv - Massmann, Hans Ferdinand - Masson, Antoine - Massys, se Messis - Mast - Master - Mastix. — Pistacia Lentiscus - Mastodon - Mastricht ell. Maastricht - Masudi, Ali Abul Hassan - Masulipatam - Masurer - Matador - Matamoros - Matanzas - Matapan, se Kap Matapan - Mataro - Matejko, Johann - Matera - Materialisme. — Materialist - Materie - Mathematik. — Ren Mathematik. — „Mathematisk Sikkerhed“. — Anvendt Mathematik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

er „The virgin martyr“, „The duke of Milan“,
„The fatal dowry“, „The city madam“ og „A
new way to pay old debts“
.

Massiv, tæt, vægtig, i Modsætning til løs;
Plump, uhaandterlig.

Massmann, Hans Ferdinand, tysk
Sprogforsker, f. 1797, d. 1874, blev 1826 Turnlærer i
München og 1846 Professor i Berlin. Han har
leveret et stort Antal sproglige Verker, deriblandt
„Mindesmærker af tysk Sprog og Literatur“, „Tyske
Digte fra det 12te Aarh.“, „Tyske Afsværgelses-,
Skrifte-, Bods- og Bedeformler fra det 8de til
det 13de Aarh.“, „Ulfilas’s Skrifter“ m. fl.

Masson (udt. Massong), Antoine, fransk
Kobberstikker, f. 1636, d. 1700, var først Vaabensmed,
men overtaltes af Maleren Mignard til ganske at
ofre sig for Kobberstikkerkunsten, i hvilket Fag han
har skaffet sig et navnkundigt Ry. Det berømteste af
hans Arbeider, „Kristus med Disciplene i Emmaus“
efter Tizian (sædvanlig kaldet „Borddugen“), er
selv i de mindste Enkeltheder udført med en
sjelden Fuldkommenhed. Der haves fra hans Haand
86 Blade, for Størstedelen mesterlig udførte
Portræter, deriblandt af Turenne, Colbert og Richelieu.

Massys, se Messis.

Mast, i Skibe de opretstaaende runde Træer, som
tjener til at bære Ræerne og Seilene. De hviler
paa Skibets Kjøl og støttes forefter af Stag og
til Siden af Vanter. Efter Masternes Antal
inddeles Seilskibene i énmastede (Slupper, Jægter osv.),
tomastede (Galeaser, Skonnerter, Brigger m. fl.)
samt tremastede Skibe (Barkskibe, med den agterste
Mast skonnertrigget ɔ: Mesanseil og Gaffeltopseil,
og Krydsseilskibe, med Mærs og Ræer paa alle tre
Master); paa tremastede Skibe kaldes den forreste
Mast Fokkemast, den midterste Stormast og den
agterste Krydsmast eller Mesanmast. Paa mindre
Fartøier bestaar Masten tildels af ét Træ, paa
de større derimod af flere Stykker, som er forenede
ved Mærsene eller Salingerne. De forskjellige
Stykker benævnes efter sin Plads Undermast,
Topstang, Bramstang osv. — I de nyere Dampskibe
har man til Master begyndt at anvende Jern
istedenfor Træ.

Master (udt. Mæster, forkortet Mr.), en engelsk
Titel, som omtrent svarer til det norske Herr.

Mastix (Resina Mastix), en hvid eller
lysegul, gjennemsigtig Harpix, som faaes af Pistacia
Lentiscus
, et paa Øen Chios voxende Træ. Den
benyttes bl. a. i Medicinen samt til Lakering og
ved Forgyldning.

Mastodon, [[** NB den heter -nten! nedenfor **]] et til Elefantslægten hørende
Forverdenens Dyr, som har levet i den miocene
Periode under Tertiærtiden. Af Størrelse og
Bygning har Mastodonten paa det nærmeste lignet
Nutidens Elefanter. Dens Stødtænder har været
betydelig længere end Elefantens og staaet ret
frem. I den senere Tid har man især i det
nordlige Amerika fundet en Mængde Knokler af dette
Dyr, og der er bleven udgravet fuldstændige
Skeletter, dog har Mastodon ogsaa forekommet i
Europa og Asien.

Mastricht ell. Maastricht, By i den
nederlandske Provins Limburg, tæt ved den belgiske
Grændse, 13 Mil øst for Bryssel. Byen, som er
stærkt befæstet, har 30,000 Indb., flere anselige
offentlige Bygninger samt 9 Kirker foruden en
jødisk Synagoge. Handelen er livlig, især med
Korn- og Fabrikvarer. I Nærheden af Byen er
de mærkelige Petersberger Stenbrud med en
Labyrint af underjordiske Gange.

Masudi, Ali Abul Hassan, berømt arabisk
Historieskriver og Geograf, f. i Bagdad i
Slutningen af det 9de Aarh., d. 956, gik i sin
Ungdom paa Reiser, under hvilke han besøgte Persien,
Indien, Landene om det Kaspiske Hav, Spanien
og det byzantinske Rige samt flere Dele af Afrika.
Sine sidste Leveaar tilbragte han dels i Syrien,
dels i Ægypten. Af hans mange og omfattende
geografiske og historiske Verker er kun
„Morudsjalzeheb“ (De gyldne Enge) opbevaret til Nutiden.
Dette i sin Slags mesterlige Arbeide giver mange
og værdifulde Oplysninger om de østerlandske
Forhold.

Masulipatam, befæstet By i Præsidentskabet
Madras i Forindien, ved den Bengalske Bugt, 45
Mil nord for Madras, med 36,000 Indb. og
livlig Handel med Bomuldsvarer, Tobak og Indigo.
Dens Havn er en af de bedste paa
Koromandelkysten.

Masurer, en polsk Folkestamme, som bebor
Masovien (s. d.).

Matador (Slagter), den, som ved de spanske
Tyrekampe giver Tyrene Dødsstødet; uegentl.
forstaaes ved Matador en mægtig Mand; i
forskjellige Kortspil betegner Ordet de høieste Trumfer.

Matamoros, By i Mexiko, ved Floden Rio
Grande, med 12,090 Indb. og livlig Handel med
Bomuld.

Matanzas, By paa den vestindiske Ø Kuba,
10 Mil øst for Havaña, med 36.000 Indb. Byen
har en god Havn og driver betydelig Handel.
Dens fornemste Udførselsartikel er Sukker.

Matapan, se Kap Matapan.

Mataro, By i den spanske Provins
Barcelona, ved Middelhavet, med 16,000 Indb. og
livlig Handel og Industri.

Matejko, Johann, polsk Historiemaler, f. 1838,
er Direktør for Kunstskolen i Krakau. Af hans
Arbeider, der alle udmærker sig ved en briljant
Teknik, kan nævnes „Rigsdagen i Warschau“ og
„Unionen i Lublin“.

Matera, By i Syditalien, i Provinsen
Basilicata, 10 Mil øst for Potenza, med 15,000 Indb.
og Geværfabriker. Byen er Sæde for en
Erkebiskop.

Materialisme, den filosofiske Betragtning, som
kun antager de for Sanserne mærkbare Ting som
existerende Væsener og som Grundlaget ogsaa for
alle aandelige Foreteelser. Materialismen
fornegter alt aandeligt og anser det sjelelige Liv kun
for en Virksomhedsform af det organiske Liv;
følgelig fornegter den ogsaa den menneskelige Villies
Frihed. — Blandt Materialismens mere
fremragende Forkjæmpere kan nævnes i Oldtiden
Leukippos og Demokritos, og i den nyere Tid Hobbes,
Feuerbach, Karl Vogt og Moleschott. —
Materialist, Tilhænger af Materialismen.

Materie, Stof i Modsætning til Form; det,
hvoraf noget bestaar, især det væsentlige af alt
legemligt, som blot saadant, det, der fylder
Rummet. — Materie, i Lægevidenskaben den i Bylder
og Saar forekommende Vædske; se Betændelse.

Mathematik, Størrelselære, Læren om
Størrelser, hvori behandles dels disses eiendommelige
Naturlove, dels de som Følge af de mere og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:43:25 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/haandlex/2/0440.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free