- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / K-R /
442

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mauch, Karl - Maupertuis, Pierre Louis Moreau de - Maure ell. Snerre - Maurepas, Jean Frédéric Phélippeaux, Greve af - Maurer. — Moriscos - Maurer, Georg Ludvig von. — Konrad Maurer - Mauritanien. — M. Tingitana og M. Cæsariensis - Mauritius eller Isle de France - Maurokordatos. — Alexander Maurokordatos - Mauromichailis, Petros. — Konstantin og Georg Mauromichailis

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Mauch, Karl, tysk Afrikareisende, f. 1837, d. 1875,
gjennemreiste 1863—66 den transvaalske Republik
l Sydafrika. Senere foretog han to større Reiser
til det indre Afrika gjennem fordetmeste ukjendte
Egne og overskred Vandskillet mellem Zambese og
Limpopos Flodsystemer. 1871 foretog han en
tredie Reise mod Nord, paa hvilken han opdagede
de storartede Ruiner af Zimbabye.

Maupertuis (udt. Maapertyi), Pierre Louis
Moreau de, fransk Mathematiker, f. 1688, d. 1759,
gjorde 1736 en Reise til Lapland som Chef for
en Gradmaalingsexpedition og gik kort efter til
Peru for at udfinde Jordens Figur. 1746 blev han
Præsident for Akademiet i Berlin. Hans Skrifter
vidner alle om megen Lærdom og Begavelse.

Maure ell. Snerre (Galium), Plante af
Krapfamilien, med hjulformet Krone, tynd, tildels
klatrende Stilk og kransstillede Blade. I Norge
forekommer flere Arter, deriblandt Hvid Maure
(G. boreale), Myrmaure (G. palustre),
Sumpmaure (G. uliginosum) og Guldmaure (G.
verum
).

Maurepas (udt. Maar’pa), Jean Frédéric
Phélippeaux, Greve af, fransk Statsmand, f. 1701,
d. 1781, blev 1725 Marineminister, men paa Grund
af et bidende Epigram, som han havde skrevet
om Madame Pompadour, afskedigedes han i Unaade
og levede fjernet fra Hoffet i 25 Aar. Da Ludvig
den sextende kom paa Tronen, blev Maurepas
Førsteminister, men hans uheldige Politik bidrog
i høi Grad til at ophidse Gemytterne og
fremskynde Tronens Fald.

Maurer, Beboerne af det gamle Mauritanien,
en blandet Araberstamme i Nordafrika. Herfra
satte de sig fast i Spanien, hvor de forvexledes
med de egentlige Arabere og med Saracenerne.
Fra dem nedstammede de saakaldte Moriscos,
som efterat Muhamedanernes Herredømme var
tilintetgjort i Spanien vedblev at bo der og af
Ferdinand den katholske blev tvungne til at antage
Kristendommen i Navnet. Drevne til Fortvivlelse
ved Filip den andens Undertrykkelser gjorde de
1568—70 Opstand, hvilket havde til Følge, at de
blev behandlede endnu værre, 100,000 bragtes over
til Nordafrika, hvor en stor Del af dem omkom.
De øvrige forlod frivillig Spanien, som derved
mistede sine flittigste og vindskibeligste
Undersaatter, og bosatte sig i Nordafrika, hvor de drev
Sjørøveri.

Maurer, Georg Ludvig von, tysk Retslærd,
f. 1790, d. 1872, studerede 1808—11 i Heidelberg
og gik 1812 til Paris, hvor han fortsatte sine
retshistoriske Studier. 1824 blev han
Statsprokurator i Frankenthal og udgav i denne Tid
sin af Videnskabsakademiet i München prisbelønnede
Historie om den oldgermaniske mundtlige
Rettergangsmaade. 1826 udnævntes han til Professor
i Retsvidenskab i München, 1829 til Statsraad
og 1831 til Rigsraad. 1832—34 var han Medlem
af Regentskabet i Grækenland og blev 1847 baiersk
Justits- og Udenrigsminister. Han har udgivet
flere betydelige Verker om Retsvæsenet; det
vigtigste af disse er „Geschichte der Mark-, Hof-,
Dorf- und Städteverfassung in Deutschland [[** avsl. anf.tegn mgl. i kilden **]] (12 Bd.,
1854—1870). — Konrad Maurer, foregaaendes
Søn, f. 1823, er ogsaa en fremragende Retslærd.
Siden 1847 er han Professor i München. Han
holdt i første Halvaar 1876 Forelæsninger ved
det norske Universitet over den ældste norske
Retshistorie, med hvilken han fortrinsvis har
beskjeftiget sig, og til hvis grundigste Forskere han
hører. Blandt hans Skrifter kan nævnes: „Den
norske Stammes Omvendelse til Kristendommen“
og „Island fra dets første Opdagelse til Fristatens
Undergang“ samt „Udsigt over de nordgermaniske
Retskilders Historie“, hvilket Verk er udgivet paa
Norsk af den Norske historiske Forening.

Mauritanien, i Oldtiden den nordvestlige
Del af Afrika, indbefattede omtrent det nuværende
Marokko og beboedes af Maurerne (s. d.). Under
den jugurthinske Krig 108 f. Kr. kom Romerne
for første Gang i nærmere Berøring med dette
Folk ved at dets Konge Bocchus, som tog sin
Svigersøn Jugurthas Parti, fik Krig med
Romerne. Bocchus tilkjøbte sig imidlertid Fred og
Forlig ved at udlevere Jugurtha. Men da hans
Æt 32 f. Kr. var uddød, overdrog Keiser Augustus
Landet til Kong Juba af Numidien, hvis Land var
blevet indlemmet i det romerske Rige. Aar 43
e. Kr. blev Mauritanien af Keiser Claudius erklæret
for romersk Provins og Landet delt i to Dele,
M. Tingitana og M. Cæsariensis, Med hver sin
Statholder. I det 7de Aarh. bemægtigede
Araberne sig Landet og herfra erobrede de det
vestgothiske Spanien.

Mauritius eller Isle de France, Ø i det
Indiske Hav, 120 Mil øst for Madagaskar, under
20° s. Br. og 75° ø. L., tilhører Maskarenernes
Øgruppe. Øen, der er af vulkansk Oprindelse og
bjergig, er 32 Kv.mil stor og Folkemængden
353,000. Den er meget frugtbar og frembringer
alleslags tropiske Kulturplanter; dens vigtigste
Udførselsartikel er Sukker. Hovedstad Port Louis.
— Øen opdagedes af Portugiserne og blev 1598
besat af Hollænderne, som ovtaldte den efter Prins
Morits af Oranien. Efterat disse 1710 havde
forladt den igjen, toges den 1715 i Besiddelse af
Franskmændene, som gav den Navnet Isle de
France. Ved Pariserfreden 1814 afstodes den til
England, blandt hvis Kolonier den nu hører.

Maurokordatos, Navnet paa en berømt græsk
Fanariotfamilie. — Alexander
Maurokordatos
, f. i Konstantinopel 1791, d. 1865, var først
ansat hos sin Onkel Hospodar Karadsji i Valakiet,
hvorefter han drog udenlands. Da den græske
Frihedskrig udbrød 1821, gik han til Grækenland
og virkede saavel i Felten som i
Nationalforsamlingen for Grækenlands Sag. Som Præsident i
Forsamlingen offentliggjorde han
Uafhængighedserklæringen og blev kort efter Regjeringens øverste
Medlem. I denne Stilling forestod han Styrelsen
med Kraft og Dygtighed trods de mange
Vanskeligheder, som blandt andet de forskjellige Hærføreres
Stivsind og Ulyst til at lystre nogen Overordnet
beredte ham. Under Kong Ottos Regjering var
han 1832—34 Førsteminister, men udtraadte af
Ministeriet indtil 1844, da han paany en kort
Tid var Førsteminister. 1850—54 var han Gesandt
i Paris og var derpaa atter en kort Tid i Spidsen
for Styrelsen.

Mauromichailis, Petros, f. 1775, d. 1848,
græsk Statsmand og Hærfører, var under
Frihedskrigen Bei (Chef) for Manioterne og var den
første, som begyndte Kampen med Tyrkerne, i
hvilken han ved flere Leiligheder udmærkede sig.
Sammen med Maurokordatos stod han en Tid i Spidsen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:43:25 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/haandlex/2/0444.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free