Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mediation. — Mediatør - Mediceiske Venus, se Venus - Medici. — Salvestro dei Medici. — Cosimo eller Cosmo dei Medici. — Lorenzo dei Medici (med Tilnavnet Magnifico). — Giovanni dei Medici, Pave under Navn af Leo den tiende. — Alessandro dei Medici. — Cosmo den første. — Ferdinand den første og Cosmo den anden. — Johan Gasto - Medici, Giacomo - Medicin. — Medikamenter. — Den indre Medicin. — Statsmedicinen. — Den legale Medicin eller Retsmedicinen - Medicinalfond. — Medicinalfondet for Nordlands og Tromsø Amter. — Medicinalfondet for Finmarkens Amt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mediation, Mægling, Mellemkomst, Forlig.
— Mediatør, Mægler, Voldgiftsmand,
Fredsstifter.
Mediceiske Venus, se Venus.
Medici (udt. Meditsji), en berømt florentinsk
Slægt, som allerede i det 13de Aarh. paa Grund
af sin Rigdom havde erhvervet sig stor Indflydelse.
Af dens mere fremragende Medlemmer kan
nævnes: Salvestro dei Medici, som 1378 blev
Gonfaloniere (Præsident) i den florentinske
Republik og sluttede sig til Folkepartiet, hvorved det
lykkedes ham at fortrænge sin Rival, Familien
Albizzi. — Cosimo eller Cosmo dei Medici,
f. 1389, d. 1464, vandt et stort Ry for sin
Gavmildhed og Understøttelse af Kunst og Industri.
1433 forvistes han af Albizzierne, som igjen var
komne til Magten, men næste Aar sattes han i
Spidsen for Styrelsen, som han ledede til sin
Død. Sin uhyre Formue anvendte han for en stor
Del til Byen Florens’s Forskjønnelse med
pragtfulde Bygninger og fremmede paa enhver Maade
Kunst og Videnskab. — Lorenzo dei Medici
(med Tilnavnet Magnifico ɔ: den prægtige),
foregaaendes Sønnesøn, f. 1449, d. 1492, blev tillige
med sin Broder Giuliano 1478 overfalden af
Snigmordere, som var leiede af Familien Pazzi, Pave
Sixtus den fjerde og Erkebiskop Salviati. Giuliano
myrdedes, men Lorenzo reddede sig og blev ved sine
Tilhængeres Bistand Golfaloniere. Som saadan
hævede han Republiken i enhver Henseende, ophjalp
Næringsveiene, Videnskab og Kunst og undgik ved
en klog Politik Rivninger med Nabostaterne, saa
at hans Regjeringstid hører til Florens’s
lykkeligste. Hans Sønner og Efterfølgere slægtede ikke
paa sin Fader, og kun ved at den ene af dem,
Giovanni dei Medici, blev Pave under Navn
af Leo den tiende lykkedes det nogenlunde at
bevare Slægtens gamle Anseelse. — Alessandro
dei Medici blev 1527 fordreven af Florentinerne,
som ikke vilde finde sig i, at Republiken lidt efter
lidt omdannedes til et Monarki, men tre Aar efter
gjenindsattes han med Vaabenmagt af Keiser Karl
den femte og udnævntes til arvelig Hertug af
Florens. 1537 blev han efter en tyrannisk
Regjering myrdet af en af sine Slægtninger. —
Cosmo den første, f. 1519, d. 1587, en Ætling
af den ældre Cosmo, blev af Keiser Karl
udnævnt til Hertug, og ved sin forstandige Styrelse
hævede han Florens for en Del til sin tidligere
Anseelse. 1569 udnævntes han af Paven til
Storhertug af Toskana. Hans Søn Ferdinand den
første og Sønnesøn Cosmo den anden traadte
i hans Fodspor og styrede Landet med Kraft og
Dygtighed, men dermed var Mediciernes
Glansperiode forbi, idet de følgende Regenter af samme
Hus viste sig den ene udueligere end den anden.
Slægten uddøde 1737 med Johan Gasto. —
Foruden Leo den tiende var der endnu to Paver
af Medicierne, nemlig Klemens den syvende og
Leo den ellevte.
Medici, Giacomo, italiensk General, f. 1819,
d. 1882, tjente en Tid i Sydamerika under
Garibaldi og gik 1848 til Rom, hvor han i Krigen
med Østerrige anførte et Frikorps. Da Garibaldi
begyndte Frihedskampen paa Sicilien, sluttede
Medici sig til ham og bidrog væsentlig til
Erobringen af Messina og Capua, men modsatte sig
1862 Toget mod Rom. 1863 blev han
Divisionsgeneral i den italienske Armé og 1868 Guvernør
i Palermo.
Medicin, betegner dels selve Lægekunsten i
sin Helhed, dels de Stoffer, Medikamenter,
som anvendes i Lægekunstens Tjeneste. Med den
indre Medicin betegnes specielt Læren om
Sygdommene i de indre Organer, i Modsætning
til Kirurgien. Statsmedicinen omfatter den
offentlige Hygieine (s. d.) og den legale
Medicin eller Retsmedicinen, hvilken sidste
betegner Medicinen, forsaavidt som den træder i
Domstolenes Tjeneste til Opklarelse f. Ex. af
kriminelle Sager eller andre Spørgsmaal. —
Medicinens Historie strækker sig ligesaa langt tilbage
som de ældste østerlandske Kulturfolks, Indernes,
Kinesernes og tildels ogsaa Ægypternes og
Jødernes. Men nogen egentlig videnskabelig Medicin
kom dog først til Udvikling hos Grækerne med
Hippokrates, f. 406, d. 377 f. Kr., en Elev af
Asklepiadernes Skole paa Kos, og hvis talrige
Skrifter har havt en kjendelig Indflydelse paa
Medicinens Udvikling lige ned til den første Tid
efter Middelalderens Afslutning. Hos Romerne
havde imidlertid Galen i det 2det Aarh. e. Kr.
med Held forsøgt at lede Medicinen ud af det
Uføre, hvori den var bragt ved de mange
forskjellige efter Hippokrates’s Tid opstaaede Skoler,
idet han atter indførte den Hippokratiske empiriske
Methode, paa samme Tid som han samlede alle
de vundne Kjendsgjerninger til et helt, ordnet og
overskueligt System. Gjennem dette sit
kjæmpemæssige Arbeide beherskede nu Galen som uanfegtbar
Autoritet Medicinen lige ned til Middelalderens
Slutning, da et fornyet Studium af de gamle
græske Skrifter i Forening med Naturstudiernes
Opblomstring idetheletaget og ikke mindst ved det
hovedsagelig af Vesalius, f. 1513, indførte
ivrige Studium af Anatomien ledede Medicinen
ind paa nye, frugtbarere Baner. Som Mærkestene
i Medicinens Udvikling i den nyere Tid kan
desuden nævnes Blodomløbets Opdagelse ved
Englænderen Harvey (1628), den patologiske Anatomis
Opkomst ved Italieneren Morgagni i det 18de
Aarh. og den mikroskopiske Anatomis, Histologiens
Grundlæggelse ved Franskmanden Bichat i
Begyndelsen af indeværende Aarhundrede. I den
nyeste Tid har navnlig den nyere Wienerskole fra
Trediveaarene med Rokitansky og Skoda som
Grundlæggere og i den allernyeste Tid
Franskmændenes Arbeide paa Nervepatologiens Gebet
med Charcot i Spidsen givet den medicinske
Videnskabs Udvikling nye Fremstød.
Medicinalfond. I Norge haves to saadanne,
nemlig et for Nordlands og Tromsø Amter og
et for Finmarkens Amt. Førstnævnte er oprettet
ved Reskript af 12te Februar 1790 og nærmere
ordnet ved Lov af 12te Mai 1866. Denne Lov
bestemmer, at der til Medicinalvæsenets Fremme
i de nævnte Amter skal erlægges Afgift af
Fiskevarer, som udføres til indenrigske Steder udenfor
Tromsø Stift eller til Udlandet. Afgiften er:
af hvert 100 Kilogram tørret Fisk 18.5 Øre, af
hvert 120 Kilogr. Klipfisk 13.33 Øre, af hvert 100
Kilogr. anden i Fartøi saltet Fisk 6.l Øre, af hver
Tønde Tran 40 Øre, af hver Tønde Rogn 5 Øre
og af hver Tønde Sild eller anden i Fustager
saltet Fisk 6⅔ Øre. Fondet, som forvaltes af
Amtsformandskaberne, havde i 1879 en Indtægt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
