Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mellemspil - Mellemstemmer - Mellemstok - Mellin, Gustaf Henrik - Melloni, Macedonio - Melo, Don Francisco Manuel de - Melodi - Melodrama - Melon. — Kantaluperne. — Netmelonerne. — De riflede Meloner. — Vandmelonen - Melorm. — Melbillen - Melos, nu Milo - Melpomene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mellemspil, en musikalsk Sats, som tjener
til at forbinde enten to Musikstykker eller to Dele
af et og samme Musikstykke med hinanden.
Mellemstemmer, i den flerstemmige Musik
de Stemmer, som ligger mellem Over- og
Understemmen, saaledes i blandet Kor Alt og Tenor,
i Mandskor 2den Tenor og 1ste Bas, i
Strygekvartetten 2den Violin og Bratsch.
Mellemstok, fælles Betegnelse for flere
underjordiske Stilkdannelser hos forskjellige Planter,
saaledes hos Konvallen, Svardlilierne,
Anemonerne o. fl. Til Mellemstokken regnes ogsaa Løg
og Knoller.
Mellin, Gustaf Henrik, svensk Forfatter, f. 1803
i Revolax i Finland, d. 1876, kom i sin Ungdom
i Huset hos Franzén og studerede Theologi i
Upsala. 1829 ordineredes han til Prest og levede
derpaa i Stockholm, indtil han 1852 blev
Sogneprest til Norra Wram i Skåne. Han skrev en
Række Romaner og Noveller, mest med Emner
fra Fædrelandets Historie, hvilke vandt en ikke
ubetydelig Læsekreds, men som nu ikke læses synderlig.
Han forfattede ogsaa flere populære historiske
Skrifter.
Melloni, Macedonio, italiensk Fysiker, f. 1798,
d. 1854, var 1824—31 Professor i Fysik i Panna,
levede derpaa en tangere Tid i Paris og var fra
1839 Direktør for Kunst- og Industrikonservatoriet
i Neapel. Han gjorde fig især fortjent af Læren
om Varmen og skrev „La thermochrose, ou la
coloration calorifique“ (1850).
Melo, Don Francisco Manuel de, spansk
Historieskriver, f. i Lissabon 1611, d. 1665, ind
traadte 17 Aar gammel i Arméen. Da Sp??men
og Portugal adfliltes 1640, ofttraadte han so??
Tilhcenger af Huset Braganza og blev derved
mistankelig i det spanske Hofs Dine; han ud??
traadte af den fpanste Armé og anvendtes derpaa
i Lissabon til diplomatiske Forretninger. Som
Mge af en falsk Anklage for Mord kastedes han
i Fængsel, fradømtes sin Formue og forvistes til
Brasilien, men hjemkaldtes 1648 paa Ludvig den
trettendes og Mazarins Forbøn. Senere
beskjeftigede han sig hovedsagelig med literære Sysler
og udgav ca. 100 Bind historiske, politiske,
moralske og poetiske Skrifter, af hvilke det berømteste
er hans „Historia de los movimientos, separacion
y guerra de Cataluña en tiempo de Felipe IV“
(Lissabon 1645).
Melodi, en Række paa hinanden følgende, efter
Tonekunstens Love ordnede Toner, i Modsatning
til Harmoni, hvor flere Toner klinger samtidig.
Melodien er en væsentlig Bestanddel af ethvert
Musikstykke, medens Harmonien hovedsagelig træder
til som Hjelpemiddel for at karakterisere Udtrykket.
Den ældste Musik bestod omtrent udelukkende i
Melodi, idet Harmonien (s. d.), der spiller en saa
uigtig Rolle i den moderne Musik, f. Ex. hos
Grækerne, var ukjendt. Endnu afhænger et
Musikstykkes Almenforstaaelighed væsentlig af dets
Melodiøsitet, og den mest populære Musik udmærker sig
altid i denne Henseende.
Melodrama, i Almindelighed ethvert med
Musik forbundet Drama; særlig et saadant, i hvilket
Deklamationen ledsages af Musik, som slutter sig
til den, uden at faa nogen selvstændig Udvikling
saaledes som i Operaen.
Melon (Cucumis Melo), Plante af
Agurkslægten, er enaarig og stiller sig fra Agurker og
Graskar ved sine Blade, som har afrundede Lapper ;
Blomsterne er gule. Frugterne har en eien??
dommelig behagelig Duft, er faftige og fmager
sM og aromatifl; deres Fonn og Udseende er
meget forfljelligt, hvorfor man fljelner mellem
mange Varieteter; Kantaluperne har vortede
Frugter med tyk Skal og det fineste Kj^d af alle
Melonsorter; Netmelonerne har en Skal med
netformede Tegninger og bliver tidligere modne
end de andre Afarter; de riflede Meloner har
indtil 12 dybe Længderifler. Farven paa
Frugterne vexler i grønt, gult og hvidt. Melonen hører
oprindelig hjemme i Mellem- og Sydasten, men
dyrkes nu almindelig i alle varmere Lande og
kan — ialfald enkelte Arter — i varme Sommere
ogsaa modnes paa Friland i Norge. Melonavl
er forresten meget vanskelig, da Planterne er
ømfindtlige. Til Udsæd maa kun bruges Frø, som
er mindst 4 Aar gammelt. Frøet indeholder en
fed Olie. Melonerne spises som Dessert enten
alene eller med Sukker eller med Peber og Salt.
— En egen Art er Vandmelonen (Cucumis
Citrullus), som tildels regnes til Graskarrene eller
opstilles som en egen Slagt (Citrullus). Den
skjelner sig fra Melonerne ved dybt delte, nasten sj?
grMne Blade og mindre, grMlighvioe Blomster.
Frugten er meget stor, kugleformet, glat og om
given af en sortgrM Skal; Kjedet er rpdt, under>
tiden gulagtigt og saftigt, men lidet uelfmagende.
Frjitet er for det meste sort. Den er ogsaa hjemme
h??rende i Sydasien, men dyrkes overalt i de varme
Lande; den kraver et varmere Klima end de egent??
lige Meloner og dyrkes derfor sjelden i Norge.
Melorm, Larven af Melbillen (Tenebrio
molitor), er ca. 1 Tomme lang, gul, haardskallet
og trind; den lever i Mel og Klid og er et søgt
Foder for forskjellige Sangfugle.
Melos, nu Milo, Ø i Arkipelagos, er den
vestligste af de sydlige Sporader, men regnes af
mange med til Kykladerne. Den danner sammen
med Verne Kimolos, Sifnos, Folegandros og
Sitinos et Eparkhi, fom lMer til det grafle No
markhi Kykladerne, og har ca. 11,000 Indb. Selve
Melos er 1¼ Kv.mil stor og har ca. 4,000 Indb.
Den har paa Nordsiden en dybt indstaaren Bugt,
som danner en god Havn, og er gjennemgaaende
bjergfuld og af vulkansk Dannelse; dens Meste
Punkt er St. Elias, som er 774 m. høit. Paa
Sydkysten findes varme Svovlkilder. Vens vig??
tigste Produkter er Alun, Svovl, Salt, Uld, Ost.
Hvede og Bin, hvilken sidste dog er af siet Kvalitet.
Den gamle Hovedstad, som ogsaa hed Melos,
laa paa Nordostsiden af den store Bugt; i
Nærheden ligger den nuvarende Hovedstad Kastro.
— Melos beboedes oprindelig af Fønikere, som
blev overvundne af Minyer og Dorier og gik op
i disse. I den peloponnesifle Krig blev Ven 416
f. Kr. indtagen af Athenienferne , som drabte
Mandene og solgte Kvinderne og Barnene som
Slaver, hvorefter den befolkedes med atheniensiste
Kolonister. 1204—1537 stod Melos under
Tyrkerne, senere hørte den til det venetianste
Hertugdømme Naxos. Ved Melos beseirede
Venetianerne Tyrkerne i et stort Sjøslag 1661.
Melpomene, i den græske Mythologi en af
de ni Muser, betragtedes som Tragediens Muse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
