- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / K-R /
459

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ménant, Joachim - Mende - Mendelssohn, Moses - Mendelssohn-Bartholdy, Felix. — Karl Mendelssohn-Bartholdy. — Paul Mendelssohn-Bartholdy. — Fanny Mendelssohn-Bartholdy g. Hensel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

MeNlltlt

Ménant (udt. Menang), Joachim, fransk
Assyriolog, f. 1820, studerede Retsvidenfiaben og
beklaote forfijellige juridifie Embeder, men har
siden 1869 udelulkende beskjeftiget sig med de
assyriske Indskrifter, over hvilke han har udgivet
talrige Skrifter. Han har ogsaa skrevet en „Essai
sur Zoroastre“
og et juridisk Verk „Du droit de
vie et de mort“
(1846).

Mende (udt. Mangd), Hovedstad i det franske
Departement Lozère, ved Floden Lot, med ca. 8,000
Indb., er Sæde for en Biskop og har betydelige
Væverier.

Mendelssohn, Moses, berømt tysk filosofisk
Forfatter, f. 1729, d. 1786, tilhørte en jødisk
Familie i Dessau og fik allerede fra sit tredie
Aar Undervisning i Hebraisk og Talmud, hvorhos
han saa flittig studerede Bibelen, at han lærte
hele det Gamle Testamente udenad. Maimonides’s
„Veiviser for Forvildede“ vakte hos ham fM
Tilbøieligheder for filosofisk Tænkning. Ved
tidlige og overdrevne aandelige Anstrengelser paa
drog han sig en Nervelidelse, der som Felger
efterlod en Rygradskrumning og bestandig Suge??
lighed. 1743 fulgte han sin Larer Rabbi Frankel
til Berlin og levede der flere Aar i smaa Kaar,
medens han lagde sig efter Latin og flere moderne
Sprog. 1750 blev han Huslcrrer hos en rig
jødisk Fabrikant, hvis Bogholder han blev nogle
Aar senere. Paa denne Tid lærte han at kjende
Lessing og knyttede med denne et Venskab, som
varede til hans Død. 1755 udgav Mendelssohn og
Lessing sammen Skriftet „Pope en Metafysiker“;
s. A. udkom Mendelssohns Breve „Ueber die
Empfindungen“, hvorpaa 1756 fulgte en Over
sættelse af Rousseaus Afhandling om Menneskenes
Ulighed. Ogsaa til Nicolai og Abbt stod Mendelssohn
i venskabeligt Forhold og medvirkede i „Bibliothek
for de skjønne Videnskaber“ samt „Breve betræffende
den nyeste Literatur“. 1763 indleverede han til
Videnskabsakademiet i Berlin en Afhandling om
„De metafysiske Videnskabers Evidens“, som blev
prisbelønnet af Akademiet. Hans Verk „Phædon,
eller om Sjelens Udødelighed“ (1767) erhvervede
ham ved sin klare Fremstilling, sine dybe Tanker
og sin smukke Stil europæisk Berømmelse. 1783
udkom hans Skrift „Jerusalem eller om religiøs
Magt og Jødedom“, et Arbeide, som blev
Gjenstand for mange falske Opfatninger og skjæve
Bedømmelser, da det tildels drog tilfelts mod
dybt indgroede Fordomme hos hans Troesfæller.
Sit filosofiske System, navnlig sin Lære om Guds
Tilværelse, fremsatte han i „Morgentimer“ (1785).
Hans sidste Skrift var „Moses Mendelssohn til
Lessings Venner“ (1786), hvori han søgte at
imødegaa Jacobis Paastand om, at Lessing havde varet
en Tilhænger af Spinozas Lære. Af hans øvrige
Arbeider maa især nævnes „Afhandling om
Sandsynligheden“ (1755), „Om Jødernes Redning“
(1782) samt Oversættelser af Davids Salmer og
Mosebøgerne. Han udøvede en stor Indflydelse
paa Jødernes Kulturudvikling samt saavel paa
Uddannelsen af det tyske Sprog som paa den
samtidige filosofiske Tænkning. Hans samlede
Skrifter er udgivne af hans Sønnesøn G. B.
Mendelssohn (7 Bd., Leipzig 1843—45). — Af
Mendelssohns Sønner indtog flere fremragende
Stillinger som Forretningsmænd, Embedsmænd
eller Forfattere.

Mendelssohn-Bartholdy, Felix, udmærket
tysk Komponist, en Sønnesøn af Moses Mendelssohn,
f. i Hamburg 1809, d. 1847, fik allerede som Barn
den første Undervisning paa Pianoforte af sin
Moder og uddannede sig derpaa videre under Lud.
Berger og senere under Moscheles, medens hans
Undervisning i Musiktheori overtoges af Zelter.
Allerede som 9aars Gut besad han en Færdighed,
som vakte Forundring, og ikke mange Aar efter
begyndte han at komponere. 1821—25 skrev han
Operaen „Gamachos Bryllup“, flere Kvartetter
for Piano og en Strygekvartet. Hans Ouverture
til „Midsommernatsdrømmen“, et af de Verker,
som først bidrog til at grundlægge hans
Berømmelse, skriver sig fra Tiden 1826—28. Efter
i Berlins „Singakademie“ at have bragt Bachs
„St. Matthæus’s Passion“ til Opførelse og
derved aflagt Prøve paa sin udmærkede Dygtighed
som Dirigent, gjorde han 1829 en Reise til
England, besøgte derpaa Italien, Paris o. fl. Steder
og nedlagde sine Reiseindtryk i en Samling
Reisebreve, som udkom efter hans Død. 1833 besøgte
han atter England og overtog derpaa Posten som
Stadsmusikdirektør i Düsseldorf, hvor han virkede,
indtil han 1835 efter at have ledet Musikfesten i
Koln blev Direktør for Gewandhauskoncerterne i
Leipzig, her opholdt han sig til 1841 og fuldendte
sit Oratorium „Paulus“ samt komponerede
Ouverturen til „Ruy Blas“ og flere Sager for Piano.
1841—42 opholdt han sig paa Kongen af Preussens
Indbydelse i Berlin, hvor han lagde sidste Haand paa
sin Musik til Sofokles’s „Antigone“; efter sin
Tilbagekomst til Leipzig skrev han Musiken til
Shakespeares „Midsommernatsdrøm“ og gav Stedet
til Oprettelsen af et Musikkonservatorium. 1843
vendte han tilbage til Berlin som kongelig
Generalmusikdirektør m. m., men opholdt sig der, da han
ikke kunde bringe sine Planer til Musikens
Reorganisation til Udførelse, kun en kort Tid,
hvorefter han vendte tilbage til Leipzig. Her
fuldendte han Musiken til Sofokles’s „Ødipus i
Kolonos“ og til Racines „Athalie“. 1846 ledede
han i Birmingham den første Opførelse af sit
Oratorium „Elias“, som blev modtaget med
stormende Begeistring. Vinteren 1846—47
dirigerede han atter Gewandhauskoncerterne, gjorde
en ny Reise til England og opholdt sig Sommeren
1847 i Baden-Baden og Schweiz. Efter sin
Tilbagekomst til Leipzig om Høsten blev han syg
og døde efter en Maaneds Sygeleie. —
Mendelssohn var en i høi Grad dannet og intelligent
Kunstner. Hans Kompositioner bærer
gjennemgaaende et Præg af Glæde, Lykke og Forsoning.
Foruden de ovenfor nævnte større Verker har han
komponerer et stort Antal Sange, der betragtes
som hans ypperste Arbeider og hører til det fineste
og skjønneste i sin Slags i den moderne
Musikliteratur. Særlig bekjendte er hans yndige „Lieder
ohne Worte“. Han var ogsaa fremragende som
Pianist og Organist. Af hans Breve er der
udkommet flere Samlinger. — Hans ældste Søn Karl
Mendelssohn-Bartholdy
, f. 1838, d. 1874,
studerede Historie, besøgte to Gange Grækenland
og blev 1864 Docent i Heidelberg, 1867—74 var
han Professor i Freiburg. Han har forfattet
flere historiske Verker, deriblandt „Grev Johan
Kapodistrias“ (1864), „Friederich v. Gentz“ (1867)
og „Grækenlands Historie fra 1453 til vore Dage“




<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 16:04:30 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/haandlex/2/0461.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free