Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Merle d’Aubigné, Johann Heinrich - Merlin - Merlin de Douai, Philippe Antoine, Greve - Merlin de Thionville, Antoine Christophe - Merode, Filip Felix Balthasar Otto Ghislain, Greve af. — Fredrik Xaver Ghislain, Greve af Merode - Meroë - Merom, ogsaa Samokhonitis - Merope - Merovingerne. — Mervig eller Merovæus. — Merovingernes Historie se Art. Frankrige - Merrimack - Mers - Merscheid - Merseburg - Mersey - Merskum
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Merlin
strengt bibeltroende Kalvinisme; hans Skrifter
vidner om Kjærlighed til og Begeistring for sit
Stof, og hans Fremstilling og Sprog er ypperlige.
Merlin, i de gamle britiske Sagn en
Troldmand, om hvem der berættedes en Række Eventyr.
Hans Navn forekommer bl. a. i Forbindelse med
Sagnet om Kong Artus og Ridderne ved det
runde Bord, og middelalderske Digtere omhandler
ham ofte, saaledes Gotfred af Monmouth.
Merlin de Douai (not. Merleng dø Duæ),
Philippe Antoine, Greve, fransk Jurist og
Statsmand, f. 1754, d. 1838, blev ftrft bekjendt ved
Beaumarchais’s Proces mod Præsident Dupaty
samt som Medarbeider i „Répertoire universel de
jurisprudence“. Ved Revolutionens Udbrud
sluttede han sig til den og udarbeidede under
Direktoriet den nye Straffelov af 3die Brumaire Aar IV;
derpaa var han en Tid Justisminister, senere
Medlem af Direktoriet og under det første
Keiserdømme Generalprokurør ved Kassationsretten samt
Statsraad. Cfter den ftrste Reftanration mistede
han sine Embeder og maatte efter den anden Re
stauration flygte, hvorefter han levede i Harlem
til 1832. Af hans Skrifter kan nævnes „Récueil
alphabétique des questions de droit, qui se
présentent le plus fréquemment dans les tribunaux“
(13 Bd., 1804—10) og hans „Répertoire du Droit“.
Merlin de Thionville (udt. Merlæng dø
Tiongvill), Antoine Christophe, fransk
Revolutionsmand, f. 1762, d. 1833, var ved Revolutionens
Udbrud Retstjener i Thionville og valgtes 1791 ind
i Nationalforsamlingen, hvor han sluttede sig til
Hoffets Modstandere og forfulgte de Prester, som
ikke vilde asiegge Konstitutionseden. Ved Urolig
hederne i Juni og August 1792 beskyttede han den
kongelige Familie, men stemte senere for Kongens
Djw. Efter med Tapperhed at have deltaget i
Mainz’s Forsvar blev han Folkerepresentant i
Vendee; efter Robespierres Fald hjalp han til at
gjenoprette Ro og Orden og blev senere Medlem
af de Femhundredes Raad. Efter sin Tilbagekomst
fra Italien, hvorhen han 1798 var sendt som
Armékommisscrr , blev han Generalpostforvalter,
men mistede dette Embede, da han stemte imod
Napoleons Konsulat paa Livstid.
Merode (udt. Merod), Filip Felix Balthasar
Otto Ghislain, Greve af, belgisk Statsmand, f.
1791, d. 1857, deltog virksomt i
Septemberopstanden i Bryssel og virkede som Medlem af den
Provisoriske Regjering for Fastsettelsen af et
konstitutionelt Monarki og for Kong Leopolds Valg.
1831 blev han Minister uden Portefølje og var
1832 en kort Tid Krigsminister; senere virkede
han kun som Medlem af Deputertkammeret som
ivrig Tilhænger af det katholske Parti. — Hans
Søn Fredrik Xaver Ghislain, Greve af
Merode, f. 1820, d. 1874, var en Tid Løitnant,
men indtraadte derpaa i den geistlige Stand og
blev 1860 Krigsminister i Kirkestaten. Efter 1865
at have taget sin Afsked som Minister blev han 1866
Geheime-Almisseuddeler og Erkebistov as Mytilene.
Meroë, i Oldtiden Hovedstad i det ethiopiske
Rige, efter Herodots Udsagn alle Æthiopers
Moderstad, var efter Strabos Beretning beliggende
mellem to Floder, der dannede en Ø, og antages nu
almindelig at have ligget i Nærheden af det
nuværende Begerauleh, nord for Schendi. Det er
dog sandsynligt, at Strabos Meroë ikke var det
samme som Herodots, og at dette laa meget længere
mod Nord, sandsynligvis i Nærheden af Napata,
hvor der endnu findes en Landsby med Navnet
Meraui. — I Meroë var efter de gamles
Beretning Presterne den mægtigste Stand, inden hvilken
ogsaa Kongerne valgtes; disse skal endog have
været forpligtede til paa Presternes Befaling at
dræbe sig selv. Staten skal ogsaa have været
regjeret af Dronninger.
Merom, ogsaa Samokhonitis, Indsjø i
Palæstina, nord for Gennesarets Sjø; her slog
ifølge Bibelens Beretning Josva flere kanaanitiske
Konger, deriblandt labin.
Merope, i de græske Sagn Datter af Kypselos,
gift med Kresfontes, Konge af Messenien, blev af
Polyfontes nødt til at ægte ham, efterat han havde
dræbt hendes Mand og hendes ældste Sønner.
Den yngste, Æpytos, undkom og hevnede siden
Faderens og Brødrenes Drab ved i Fællesskab
med Moderen at myrde Polyfontes. Euripides
har behandlet dette Sagn dramatisk, ligesaa
Voltaire, Maffei m. fl. moderne dramatiske Digtere.
Merovingerne kaldes den frankiske Kongeslægt,
som grundede det frankiske Rige i Gallien. Som
dens Stamfader nævnes en Mervig eller
Merovæus, hvis Levetid ikke kjendes. Den første
sikkert historiske Konge af Merovingernes Slægt
er Childerich, som blev Fader til Chlodevig
(s. d.). Om Merovingernes Historie forøvrigt se
Art. Frankrige.
Merrimack, Flod i de Forenede Stater, Wer
gjennem Massachusetts i en Længde af 40 Mil og
falder i Atlanterhavet.
Mers, en Platform ved Toppen af den
egentlige Mast (Undermasten) paa Brigger og større
Seilskibe, tjener til at udspile Vanterne fra de
ovenfor anbragte Stænger. Paa Krigsskibe
benyttes fra Merset Haandskyts under
Træfninger.
Merscheid, By i den preussiske Rhinprovins,
3 Mil nord for Köln, med ca. 10,000 Indb. og
Fabrikation af Jern- og Staalvarer.
Merseburg, By i den preussiske Provins
Sachsen, ved Floden Saale, med ca. 14,000 Indb., er
uregelmæssig og gammeldags bebygget, men har en
særdeles smuk gammel Domkirke og et Slot samt
flere andre mærkelige Bygninger. Den har adskillig
Industri; tidligere var især dens Øl berømt.
Merseburg er en af Tysklands ældste Byer; den
var i det 9de Aarh. Hovedstad i et Grevskab af
samme Navn og har senere i Tidens Løb
gjentagne Gange været brændt og plyndret.
Mersey, Flod i det vestlige England, dannes
af to mindre Floder, Tame og Goyt, som
udspringer inde i Landet, og falder efter 100
Kilometers Løb i det Irske Hav. Den er paa en
længere Strækning seilbar og af megen Vigtighed
for Samferdselen.
Merskum (tysk Meerschaum, Sjøskum), et
blødt, let Mineral af Talkgruppen, er af
jordagtig Konsistens og hvidt med et Skjær i Rødt,
Gult eller Graat, af Egenvegt indtil 1.5.
Stregen er under Neglen glinsende, Bruddet jevnt.
Merskum bestaar af Magnesia, Kiseljord og Vand
og forekommer især i knollede Masser. I
Handelen kommer det mest fra Orienten og
Grækenland, men ogsaa fra Krim, Spanien og Mähren.
Det bruges hovedsagelig til Pibehoveder og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
