Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Messalina, Valeria. — Statilia Messalina, se Statilia - Messe (Gudstjeneste). — Messeoffer. — Messeskjorte. — Messehagel - Messe, Officersmesse (spisested) - Messenien. — De messeniske Krige - Messer (Markeder) - Messias - Messidor - Messina
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Messalina
Messalina, Valeria, romersk Keiserinde, Datter
af Marcus Valerius Messala Barbatus, ægtede
ca. 38 e. Kr. Claudius, som 41 blev romersk Keiser.
Hun er berygtet i Historien for sin grændseløse
Usædelighed saavelsom for sin Gjerrighed og Egennytte.
Flere Mænd, som hun forgjeves efterstræbte, lod hun
dræbe, saaledes hendes Moders anden Mand,
Appius Silanus, samt Valerius Asiaticus, ved
hvis Død hun bemægtigede sig de i hans Eie
værende lukulliske Haver. Tilsidst gik hendes
Frækhed saa vidt, at hun i Keiserens Fravær fra Rom
indgik formeligt Ægteskab med den smukke Gajus
Silius. Keiserens Sekretær, den frigivne Narcissus,
som skjønnede, at hun ogsaa vilde komme til at
efterstræbe Keiserens Liv, lod hende dræbe. Hendes
Skjebne er behandlet dramatisk af Wilbrandt i
„Arria og Messalina“. — Statilia Messalina,
se Statilia.
Messe, lat. missa, i den ældste Kirke
Benævnelse for Gudstjenesten i det hele, saavel for
Prædikenen (Katekumenernes Messe) som for
Kommunionen (de Dødes Messe). Navnet kommer
af, at Slutningen paa Gudstjenesten blev tilkjende
givet de Tilstedeværende ved Ordene: „Ite, missa
est (concio)“, d. e. „Gaa, Forsamlingen er endt“.
Senere kom Ordet i den katholske Kirke til at
betegne de gudstjenstlige Forretninger for Alteret
ved Nadverdens Uddelelse og navnlig det saakaldte
Messeoffer, ved hvilket Presten nød Nadverden
paa Menighedens Vegne. Den katholske Messe
falder i 3 Dele. Offertoriet, Velsignelsen af Brødet
og Vinen og Nydelsen deraf. Forresten skjelnes
der mellem forskjellige Slags Messer, hvoriblandt
kan nævnes den stille Messe, ved hvilken
Bønnerne læses sagte, og Sjelemessen for Døde.
— I den evangeliske Kirke forstaaes ved Messe den
Del af Gudstjenesten, som Presten udfører, staaende
foran Alteret; den bestaar i Oplæsning eller
Reciteren af Bønner og de for Dagen anordnede
Skriftsteder (Epistel og Evangelium). — De katholske
Prester bærer under Messen en Dragt af forskjellig
Farve (hvid, sort, rød, grøn eller violet efter de
forfljellige Tider i Kirkeaaret); de evangeliske
Geistliges Messedragt er en Messeskjorte af hvidt
Lærred og en Messehagel, en Kaabe af Fløiel
(mest rødt) med et gyldent Kors paa Ryggen.
Messe, Officrsmesse [[** sic, mgl -e-, trykkfeil **]], det Sted ombord i et
Skib eller i en Leir, hvor Officererne spiser i
Fællesskab.
Messenien, det sydvestligste Landskab paa
Peloponnes, i Vest og Syd omgivet af det Ioniske
Hav, der danner den messeniske Bugt, i Nord
begrændset af Arkadien og Elis, i Øst af Lakonien,
er rigt og fruktbart og var allerede i Oldtiden
berømt for sin Rigdom paa Vin og Korn.
Landskabets ældste Beboere var lelegiske og æoliske
Stammer, hvoraf ialfald de fleste var forenede til
et Rige med Pylos til Hovedstad. Som Konge i
Pylos nævnes i Homers Digte Nestor (s. d.).
Ved Dorernes Indtrængen i Peloponnes blev
Messenien et selvstændigt dorisk Kongerige, men
dets nye Indbyggere laa ofte i
Grændsestridigheder med sine østlige Stammefrænder
Spartanerne. Af disse udviklede sig de bekjendte
messeniske Krige. Den første af disse fandt
Sted 743—724 f. Kr. og endte med
Overgivelsen af Bjergfæstningen Ithome, hvori Mes
senierne i 14 Aar havde forsvaret sig.
Spartanerne underkastede sig derpaa Landet og gjorde
Indbyggerne til Penøker [[** sic, hva?? sjk **]]. Den haarde Behandling
foranledigede 685 den anden messeniske Krig, under
hvilken Aristomenes udmærkede sig som Messeniernes
Anfører. Efter 18 Aars Forløb erobrede
Spartanerne den messeniske Bjergfæstning Eira,
hvorefter en Del af Messenierne udvandrede til Sicilien,
medens Resten blev gjort til Heloter. En ny
Befrielseskrig, den tredie messeniske Krig (464—55),
førte ogsaa til et uheldigt Resultat, og Messenien
vedblev nu at staa under Sparta, indtil det 369
f. Kr. af Thebaneren Epaminondas blev gjort til
en selvstændig Republik, som dog ingen større
politisk Betydning fik. Nu danner Messenien et
Nomarkhi i Kongeriget Grækenland, 57 Kv.mil
stort, med vel 130,000 Indb,
Messer kaldes i flere Lande de store Markeder,
som varer i længere Tid og er beregnede paa en større
Kreds end den nærmeste Omegn. De er opstaaede
af de gamle Kirkemesser i den katholske Tid, til
hvilke der, da der med dem var forbundet Aflad,
strømmede en stor Mængde Mennesker, saaledes at
derved gaves Anledning til at gjøre
Handelsforretninger. De vigtigste Messer er for
nærværende de i Leipzig (navnlig for Boghandel),
Frankfurt a. d. Oder, Brunsvig, Frankfurt
am Main, Lyon, Beaucaire, Sinigaglia,
Bergamo, Pest, Nischni-Novgorod og Usundsjova.
Messias, hebr., d. s. s. det græske Kristus,
d. e. Salvet, bruges ofte i det Gamle Testamente
som Betegnelse for Kongerne. Særlig betegnes
dog derved den Frelser, som ifølge Profeternes
Spaadomme skulde fremstaa af Davids Slægt og
gjenoprette Israels sunkne Herlighed.
Messidor (udt. Messidaar), d. e. Høstmaaned,
en af Maanederne i den franske republikanske
Kalender (19de Juni—18de Juli).
Messina, By og Hovedstad i den italienske
Provins af samme Navn, paa Sicilien, ved
Messinastrædet, med ca. 120,000 Indb., udmærket Havn,
et Universitet og mange pragtfulde Bygninger, har
blandt flere andre Industrigrene betydelig
Fabrikation af Silkevarer samt livlig Handel.
Udførselsgjenstandene er navnlig Silke, Oliven, Sydfrugter
og Koraller. — Messina førte i den tidligste
Oldtid Navnet Zankle og var oprindelig en sicilisk
By, men blev efter den anden messeniske Krig
erobret og befolket af messeniske Udvandrere under
Anaxilas og kaldtes Messana. Byen fik i Tidens
Løb stor Handel og Sjøfart, men blev erobret
og ødelagt af Karthagerne 396 f. Kr. Efter at
være gjenopbygget af Dionysius af Syrakus
stod Byen under ham, senere under Agathokles
og Mamertinerne, indtil den ved den anden
puniske Krig kom i Romernes Besiddelse. I
Middelalderen tilhørte Messina efter hinanden
Saracenerne, Normannerne, Hohenstauferne, Karl
af Anjou, Spanien og Aragonierne og var i
det 15de Aarh. berømt som Sæde for Kunst og
Videnskab. 1674 underkastede Byen sig Ludvig den
fjortende, som dog maatte opgive den 1678. I
forrige Aarhundrede og i Begyndelsen af dette
led den meget af Pest, Jordskjelv og
Oversvømmelser. Under Revolutionen 1848 blev den
gjentagne Gange bombarderet. 1860 besattes den af
Garibaldis Friskarer, hvorefter dens Citadel
overgav sig i Marts n. A.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
