Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Methusalah, urigtig skrevet Methusalem - Methyl. — Methylalkohol er Træspiritus (s. d.). — Methylvandstof (Methan). — Methylgrønt. — Methylæter eller Methyloxyd - Metis - Metonymi. — Metonomasi - Metoper - Metrik. — Metrisk. — Metrisk Maal og Vegt, se Meter - Metritis - Metronom, se Taktmaaler - Metropolis. — Metropolit. — Metropolitanerkirke - Metrum - Metternich. — Clemens Wenzel Nepomuk Lothar, Fyrste af Metternich-Winneburg. — Fyrst Richard Clemens Lothar Hermann von Metternich. — Grevinde Pauline von Sándor - Metz - Metzu ell. Metsu, Gabriel - Meudon - Meulen, Anton Franz van der - Meurs, Jan de, latiniseret Meursius. — Johannes Meursius
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Methyl
Fader til Lamek, skal være bleven den ældste af
alle Mennesker, som nogensinde har levet, idet han
opnaaede en Alder af 969 Aar (1 Mos. 5, 27).
Hans Navn er derfor blevet et Ordsprog for at
betegne en meget høi Alder.
Methyl, et Kulvandstofradikal, CH₃.
Methylalkohol er Træspiritus (s. d.). Af naturligt
forekommende Methylforbindelser kan mærkes
Wintergreenolien, den behageligt lugtende Olie af
Gaultheria procumbens. Methylvandstof (Methan)
er Sumpgas eller Grubegas. — Methylgrønt,
en Anilinfarve, som næsten ganske har fortrængt
det tidligere lodgrMt paa Grund af sin renere
Farve. — Methylæter eller Methyloxyd,
en letantændelig Luftart, som fremstilles ved
Destillation af Træspiritus og Svovlsyre.
Metis, i den græske Gudelære Klogskabens
Gudinde, Datter af Okeanos og Thetis, Zeus’s
første Hustru, blev, medens hun var
frugtsommelig med Athene, opslugt af Zeus, som derefter
fødte Athene af sin Pande. — Metis er ogsaa
Navn paa en Planetoide.
Metonymi, i Rhetoriken Ombytning af det
egentlige eller almindelige Begreb med et andet
dermed i Forbindelse staaende. — Metonomasi,
Forandring af et Navn, især ved Oversættelse til
et fremmed Sprog. f. Ex. „Melanchthon“
istedenfor „Schwarzerd“.
Metoper, gr., i den grcrste Bygningskunst de
Dele af den doriske Frise, som findes mellem
Triglyferne. Man antager i Almindelighed, at der
her oprindelig var aabne Rum, som senere fyldtes
med Metoperne, Stenplader, for det meste forsirede
med Billedhuggerarbeide.
Metrik, gr., Læren om Rhythmen som
Grundlag for Versebygningen samt om Versemaalene. —
Metrisk, versificeret, affattet paa Vers. Den
musikalske Metrik beskjeftiger sig med Læren om
Tonefødder, Takt og Taktarter. — Metrisk
Maal og Vegt, se Meter.
Metritis, Livmoderbetændelse.
Metronom, se Taktmaaler.
Metropolis, gr., Moderstad, i Modsætning
til Koloni; nu ogsaa Hovedstad. — Metropolit,
Erkebiskop i en større By;
Metropolitanerkirke, en saadan Erkebiskops Hovedkirke.
Metrum, af gr. Metron, Maal, især
Versemaal.
Metternich, gammel tysk Adelsfamilie. —
Clemens Wenzel Nepomuk Lothar, Fyrste
af Metternich-Winneburg, f. 1773, d. 1859,
studerede 1788—90 i Strasburg og senere i
Mainz, hvorpaa han gik til Wien og ægtede en
Sønnedatter af Fyrst Kaunitz. 1797—99 virkede
han paa Fredskongressen i Rastatt som Gesandt
for det westfalske Rigsgrevekollegium, var 1801
østerrigsk Gesandt i Dresden, 1803 i Berlin og
1806—09 i Paris, hvor han kom i Yndest hos
Napoleon den første. 1809 blev han efter Grev
Stadion østerrigsk Udenrigsminister og sluttede
som saadan Freden i Wien. 1821 blev han
keiserlig Hus-, Hof- og Statskansler og 1826 tillige
Præsident for Ministerialkonferencerne for de
indenrigske Anliggender. I alle disse Embeder, som
han beklædte i henimod 40 Aar, var han Sjelen
i hele Østerriges saavel indenrigske som udenrigske
Politik. Han har imidlertid i Historien faaet et
mørkt Eftermæle som Befordrer af den mest
yderliggaaende reaktionare Politik og Modstander af
alle Ytringer af Folkefriheden. Det er i denne
Henseende tilstrækkeligt at minde om, at han var
Hovedmanden ved Stiftelsen af den berygtede
„hellige Alliance“. I sin blinde Iver mod alle
nye Idéer saa han tilsidst ikke disses Udvikling,
der affødte Revolutionen i 1848, et Slag, som
traf ham uforberedt og nødte ham til at nedlægge
sine Embeder og flygte til England. Efter
Reaktionens Indtræden vendte han tilbage til
Fastlandet, opholdt sig først i Bryssel og senere i
Wien som Privatmand til sin Død. — Hans
ældste Søn af andet Ægteskab, Fyrst Richard
Clemens Lothar Hermann von Metternich,
f. 1829, blev 1852 Gesandtskabsattache i Paris,
1854 Legationssekretær og 1856 østerrigsk Gesandt
i Dresden. Efter 1859 at have ledet de
diplomatiske Forretninger ved Hovedkvarteret i Italien,
var han fra Decbr. 1859 til Slutningen af 1871
Gesandt i Paris, hvor han og hans Hustru (født
Grevinde Pauline von Sándor, (f. 1836)
glimrede ved Hoffet og i det fornemme Selskab.
Fra 1871 lever han som Privatmand, beskjeftiget
med at udgive Faderens Memoirer.
Metz, By og stærk Fæstning i Lothringen,
ved Floden Mosel, med ca. 46,000 Indb., er
for det meste gammeldags og trangt bebygget,
men har flere smukke aabne Pladse og prægtige
Bygninger, blandt hvilke maa markes St. Stefans
Kathedralkirke. Af Undervisningsanstalter findes
et Gymnasium, et Lærer- og Lærerindeseminarium,
en Krigsskole, en Døvstummeanstalt m. m.; end
videre findes en Musik- og Tegneskole, et
Bibliothek Paa 36,000 Bind, et naturhistorisk Muséum,
en botanisk Have, en Malerisamling m. m.
Industrien er livlig, dog existerer der med Undtagelse
af en Krudtfabrik ingen større Fabrikanlæg.
Handelen er ogsaa af Betydning. — Metz’s Befæstning
er saa gammel som Byen selv, men er stadig
bleven forøget og gjort stærkere. Under den
fransk-tyske Krig 1870 blev Byen, i hvilken Bazaine med
den franske Rhinarmé havde kastet sig ind, beleiret
af Tyskerne og kapitulerede.
Metzu ell. Metsu, Gabriel, fremragende
nederlandske Genremaler, f. 1615, d. efter 1667.
levede i Leiden og Amsterdam. Hans Billeder
udmærker sig ved den utvungne og naturlige
Opfatning, den harmoniske Kolorit og de fine og
gemytlige Sujetter. Særlig glimrende er hans
Behandling af Stofferne. Han arbeidede
overordentlig flittig, men meget langsomt, og hans
anstrengte Virksomhed bidrog til at fremskynde
hans Død. Hans bedste Elever var van der Meer
og J. van Geel.
Meudon (udt. Mødaang), By i det franske
Departement Seine-Oise, tæt ved Paris, med ca.
12,000 Indb. og et gammelt Slot.
Meulen (udt. Møln), Anton Franz van der,
flamsk Maler, f. 1634, d. 1690, var Elev af Peter
Snayers og kaldtes af Colbert til Frankrige, hvor
han vandt stor Yndest hos Ludvig den fjortende,
hvem han ledsagede paa flere Felttog for at male
Slagene. Han var en af Samtidens beræmteste
Slagmalere, men udmærkede sig ogsaa i Genre- og
Landskabsfaget. Han opholdt sig til sin Død i
Frankrige, hvor der findes mange Arbeider fra hans Haand.
Meurs (udt. Mørs), Jan de, latiniseret
Meursius, hollandsk Filolog og Arkæolog, f. 1579, d.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>