Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Meurs, Jan de, latiniseret Meursius. — Johannes Meursius - Meurthe - Meurthe-Moselle - Meuse - Mexikanske Bugt - Mexiko ell. Mejiko, officielt Mexikos forenede Stater (Estados unidos de Mejico) (Forbundsrepublik)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Meurthe
1639, blev 1610 Professor i Historie og kort efter
i Græsk i Leiden. 1625 indkaldtes han af den
danske Konge som Lærer ved Sorø Akademi,
hvilken Stilling han indehavde til sin Død. Han
udgav flere græske Forfatter fra den senere Periode
og leverede i en Række Monografier en næsten
fuldstændig encyklopædisk Fremstilling af de græske
Antikviteter, der dog mere vidner om Belæsthed
og Samlerflid end om Kritik og Smag. Ogsaa
hans Søn Johannes Meursius, f. 1613,
d. 1654, skrev flere værdifulde arkæologiske
Afhandlinger.
Meurthe (udt. Mørt), 1) Flod i det
nordøstlige Frankrige, udspringer paa Vogeserne, løber
gjennem Departementet Meurthe-Moselle forbi
Luneville og Nancy i en Længde as 22 Mil og
falder i Mosel. 2) Tidligere et fransk
Departement med Nancy som Hovedstad; ved
Fredsslutningen 1871 afstodes den nordøstlige, mindre Del
til Tyskland, medens den større, sydvestlige Del
forblev i Frankriges Besiddelse og nu udgjør en
Del af Departementet Meurthe-Moselle.
Meurthe-Moselle, fransk Departement,
grændser mod Nord til Belgien og Luxembourg, mod
Nordost til tysk Lolhringen, mod Syd til
Departementet Vosges og mod Vest til Departementet
Meuse. Det er ca. 94½ Kv.mil stort og har
405,000 Indb. Jordbunden er temmelig frugtbar,
og Agerdyrlning er Hovednæringsveien; desuden
findes betydelig Industri samt de vigtigste
Jerngruber i Frankrige. Hovedstad Nancy (s. d.).
Meuse (udt. Møs), Departement i det
nordøstlige Frankrige, er 113 Kv.mil stort og har
290,000 Indb. Landet er meget bjergfuldt og
rigt paa Mineralier, især Jern.
Hovednæringsveien er Agerbrug, men der findes ogsaa flere
betydelige Fabriker. Hovedstad Bar le Duc (s. d.)
Mexikanske Bugt kaldes den Del af
Atlanterhavet, som skjærer sig ind mellem de Forenede
Stater i Nord, Mexiko i Syd og Vest og
Halvøerne Yucatan og Florida i Øst; foran Indgangen
ligger Øen Kuba. Af større Floder falder
Mississippi og Rio del Norte i den Mexikanske Bugt.
Kysterne er for det meste lave og flade og
frembyder kun faa gode Havne. Fra Bugten udgaar
Golfstrømmen (s. d.).
Mexiko ell. Mejiko, officielt Mexikos
forenede Stater (Estados unidos de Mejico),
Forbundsrepublik i Nordamerika, mellem 15° og
32° 42′ n. B. og mellem 67° 34′ og 99° 7′ v. L.,
omfatter et Fladerum af 34,614 Kv.mil og
begrændses i Nord af de Forenede Stater, i Øst
af de Forenede Stater og den Mexikanske Bugt, i
Syd af de mellemamenkanske Republiker og det
Stille Hav, i Vest af dette sidste; Indbyggernes
Antal er ca. 9½ Million. Landet gjennemskjæres
af Kordillererne, som danner en udstrakt Høislette,
paa hvilken der hæver sig flere vulkanske Toppe,
tildels bedækkede med evig Sne. Den betydelige
Høide over Havet gjør, at Varmen i det Indre af
Landet, skjønt det ligger i den tropiske Zone, ikke
er altfor stærk; paa Høilandets Skraaninger ned
mod Havet og paa de lave Kyster hersker derimod
en stærk Hede. Høisletten lider gjennemgaaende
af Mangel paa Vand, hvorfor der heller ikke
udspringer mange betydeligere Floder; den vigtigste
er Rio del Norte, som falder i den Mexikanske
Bugt. Af Indsjøer kan mærkes Chapala og
Tezcuco. — Landets Frugtbarhed og Vegetation er
meget forskjellig i de varmere, de tempererede og
de kaldere Egne. Det egentlige Mexiko, Høisletten
Anahuac, hører til Verdens frugtbareste og af
Naturen rigest udstyrede Lande; dog findes ogsaa
her ved Siden af Strækninger med den yppigste
tropiske Vegetation andre tørre, sandede og
ufrugtbare. Endnu mere er dette Tilfældet længere
mod Nord, hvor der findes golde Klippestrækninger
afvexlende med Savanner, som kun i den vaade
Aarstid bedækkes med Græs. Alle europæiske og
amerikanske Korn- og Frugtsorter trives i Mexiko,
i de varme og frugtbare Egne derhos Bananer,
Brødfrugttræet, Kokospalmen, Vanillen og
Kakaotræet, endvidere Kaffe, Sukker og Bomuld. Af
nyttige Træsorter findes en overordentlig stor
Mængde; man tæller over hundre forskjellige
Slags Træ, der kan benyttes til
Tømmermands- og Snedkerarbeide. — Som en Følge af den rige
Vegetation er Jordbruget den vigtigste
Næringsvei. Produkterne er foruden Korn væsentlig
Sukker, Kaffe, Kakao, Bomuld og Kosjenille.
Kvægavlen er ogsaa betydelig; alle europæiske Husdyr
findes. Bergverksdriften er en vigtig
Næringskilde; Mexiko staar blandt alle Jordens Lande
øverst med Hensyn til Rigdom paa ædle Metaller,
skjønt det nu ikke længer leverer de Masser af
Sølv og Guld som tidligere. Man beregner den
samlede Værdi af det Guld og Sølv, som er
udvundet i Mexiko fra Landets Erobring af
Spanierne til 1870 til 4,200 Mill. Dollars. Industrien
og Handelen ligger nede, den første væsentlig paa
Grund af de uheldige politiske Forhold, som i
lang Tid har været raadende og ogsaa har virket
uheldig paa de øvrige Næringsveie, den sidste
foruden af samme Grund ogsaa af Mangel paa
tilstrækkelige Kommunikationsmidler. De vigtigste
Industrigrene er Bomulds- og Uldmanufaktur samt
især Forarbeidelse af Guld- og Sølvsager.
Indførselens Værdi udgjorde 1874 ca. 28½ Mill. Doll.,
Udførselens ca. 25½ Mill. Doll., hvoraf ca. ¾ for
ædle Metaller. Handelsstanden bestod s. A. af
1029 Skibe. Af Jernbaner fandtes 1876 kun
595 Kilom. i Drift, af Telegraflinjer i 1877
11,697 Kilom. — Indbyggerne er af forskjellig
Herkomst. Paa det høieste Trin i Civilisation
staar Kreolerne eller de Hvide af spansk
Afstamning; deres Antal er ca. 1 Mill. De taler Spansk,
som er Landets Hovedsprog og er kjendt af de
øvrige Indbyggere. Af Indianere, Landets
Urindvaanere, findes ca. 4½ Mill., væsentlig aztekiske
Stammer; af Negre forekommer ca. 70,000, der
nedstammer fra Slaver. Efter Slaveriets
Ophævelse tager Negerbefolkningen stadig af.
Endelig findes der et betydeligt Antal (ca. 2½ Mill.)
Blandingsfolk af Indianere, Negre og Europæere;
de hører til de dygtigste Elementer inden
Befolkningen og har siden alle Folkestammer og Racer
fik lige Rettigheder spillet en betydelig Rolle.
Religionen er den romersk-katholske; derhos findes
omtrent 200,000 hedenske Indianere og i Byerne
et ringe Antal Protestanter; alle
Troesbekjendelser har siden 1873 fri Religionsøvelse. Den
katholske Geistlighed, i hvis Spidse staar tre
Erkebiskoper og 10 Biskoper, er for det meste uvidende
og raa og har bidraget meget til at holde Folket
paa et lavt Trin i Oplysning. Skolevæsenet har
lige til den sidste Tid været yderst daarligt, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
