- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / K-R /
476

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mexiko ell. Mejiko, officielt Mexikos forenede Stater (Estados unidos de Mejico) (Forbundsrepublik)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

efter Franskmændenes Fordrivelse er der gjort
meget for dets Opkomst. Af høire Læreanstalter
findes et Universitet, 10 geistlige Seminarier og
15 medicinske, juridiske, bergvidenskabelige,
Landbrugs-, Krigs- og Handelsskoler. Med Hensyn
til Statsforfatningen, er den udøvende Magt hos
Præsidenten, som vælges paa 6 Aar, med et
Ministerium af syv Medlemmer. Den
lovgivende Magt er hos Nationalforsamlingen
(Kongressen), som bestaar af to Huse;
Deputeretkammerets Medlemmer vælges, 1 for hver 80,000
Indb., paa to Aar ved direkte Valg og med
almindelig Stemmeret, Senatorerne, to for hver
Stat, af de enkelte Staters lovgivende
Forsamlinger. — Republiken bestaar foruden af
Forbundsdistriktet og Territoriet Kalifornien af
følgende 27 Stater: Mexiko, Guerrero, Queretaro,
Puebla, Veracruz, Tabasco, Yucatan, Chiapas,
Oaxaca, Michoacan, Jalisco, Tamaulipas, San
Luis Potosi, Guanaxuato, Zacatecas, Durango,
Coahuila, Aguas Calientes, Campeche, Colima,
Morelos, Tlaxcala, Hidalgo, Nuevo-Leon,
Chihuahua, Sonora og Sinaloa. — Statens Indtægter
beløb sig i Finansaaret 1875—76 til henved 24
Mill. Doll., Udgifterne til ca. 25 Mill. Doll.
Statsgjeldens Størrelse er ikke nøiagtig bekjendt,
men udgjør sandsynligvis henimod 400 Mill.
Doll. Hæren talte 1874 vel 22,000 Mand. —
Historie. Mexiko opdagedes først af
Spanieren Salis de Pinzon, som 1508 fandt Halvøen
Yucatan. 10 Aar senere kom Grijalva til
Østkysten af Anahuac, og 1519 landede Fernando
Cortez og erobrede Aztekernes Rige. Mexiko fik
1540 Navn af Kongeriget Nyspanien og styredes
af spanske Vicekonger. De Indfødte gjorde
gjentagne forgjeves Oprørsforsøg og behandledes
strengt; Spanierne vogtede i det hele omhyggelig
paa denne den rigeste af alle dets Kolonier, og i Løbet
af 270 Aar var al Adgang for Fremmede forbudt.
Trods den stærke Undertrykkelse blev Kolonien
Moderlandet tro; da Napoleon 1809 indtog Spanien,
indsattes der i Mexiko en Regjering i Ferdinand
den syvendes Navn, men den erklærede sig mod
Juntaen i Spanien, da denne ikke vilde gaa ind
paa at afskaffe flere af de Misbrug og Byrder,
hvorunder Landet led. Derhos var der opstaaet
to Partier, mellem hvilke Kampen snart brød løs,
nemlig Kreolerne og de saakaldte „Gammelspaniere“
(de i Spanien fødte Hvide); de sidste havde hidtil
udelukkende havt Landets Styrelse i sine Hænder,
medens de første, der dannede en rig og
intelligent Godseierstand, nu tragtede efter at faa lige
Rettigheder med dem. Høsten 1810 reiste Presten
Hidalgo en Opstand af Kreolerne, som kraftig
understøttedes af Indianerne; Hidalgo havde dog
ikke Lykken med sig og blev 1811 fangen af
Spanierne og henrettet; men en anden Prest,
Morelos, fortsatte Kampen, indtil ogsaa han 1815 led
samme Skjebne. Revolutionen syntes en Tid
at skulle lægge sig lidt efter lidt; men den nye
Vicekonge Collejas Grusomhed opflammede atter
Kampen, og hans Efterfølger Apodacas Mildhet,
kom for sent. Omkring 1820 var Trangen
til Uafhængighed allerede fuldt bevidst tilstede
hos det hele Folk. Guerrero var paa denne Tid
Opstandens Hovedleder; med ham forenede sig
Iturbide, som fuldendte Mexikos Løsrivelse og
opkastede sig selv til Keiser under Navn af
Augustin den første (1822—23). Men først efterat
han var styrtet fuldførte Kongressen sit
Konstitutionsverk, og den nye Grundlov traadte i Kraft
1824. Til Republikens første President valgtes
General Vittoria, og ved en kort efter
udkommen Lov blev al Slavehandel forbudt. Den nye
Republik anerkjendtes først af de Forenede Stater
(1ste Jan. 1825) og England og derpaa kort efter af
Portugal, Brasilien, Nederlandene, Sverige og
Norge, Danmark, Preussen og Frankrige. Der
udviklede sig snart to Partier, Escoceses, som ønskede en
centraliseret og aristokratisk, helst monarkisk
Forfatning, og Yorkinos, der repræsenterede de
demokratiske Ideer. Da Præsidentvalget i September
1828 faldt paa General Pedrazza, som heldede
til det førstnævnte Parti, gjorde Yorkinos Opstand
og nødte den nye President til at flygte til
Europa, medens Mestizen Guerrero kom i hans
Sted; Bustamente blev Vicepræsident og General
Santa-Anna Krigsminister. I Marts 1829
udstedtes en Lov, ifølge hvilken alle Spaniere blev
forviste; derved mistede Landet ca. 20,000 af sine
rigeste Indbyggere. Spanien havde imidlertid
rustet en Expedition for at gjenerobre Mexiko.
En spansk Her paa 84,000 Mand landede og
indtog Tampico, men maatte efter et Par Maaneders
Forløb opgive Byen og drage bort igjen. 1ste
Jan. 1830 maatte Guerrero vige for Bustamente,
som efter et Par Aar selv blev fortrængt af
Santa-Anna. Denne opløste Kongressen og
indkaldte en ny, som han fik til at vedtage en ny
Forfatning, der ophævede de enkelte Staters
Selvstændighed. Herover udbrød der Opstand i Texas,
som løsrev sig; Santa-Anna blev slagen og
fangen, hvorefter Bustamente atter kom til Roret.
I Slutningen af 1836 anerkjendte endelig
Spanien Mexikos Uafhængighed; derimod opstod der
1838—39 en Strid med Frankrige, som ledede til,
at Mexiko maatte gaa ind paa Fred og betale
Omkostninger. 1841—45 var Santa-Anna atter
Præsident; han blev fordreven af Herrera,
som dog s. A. maatte vige for Paredes, der
ønskede Krig med de Forenede Stater, til hvilke
Texas havde sluttet sig. Efter to Aars Krig,
medens der samtidig havde fundet flere
Presidentskifter Sted, sluttedes endelig Fred i Begyndelsen
af 1848; Mexiko maatte afstaa Øvrekalifornien,
Nymexiko m. fl. Landskaber for en Sum af 15
Mill. Doll. Herrera, som igjen var bleven
Præsident, holdt sig til 1851; efter en Del nye
Uroligheder kom derpaa Santa-Anna 1853 atter til
Magten, tiltog sig et fuldstændigt Diktatur og
erklærede sig for Præsident for Livstid, men blev
forjaget 1855. Efter ham kom først den gamle
Indianerhøvding Juan Alvarez og derpaa
General Comonfort, under hvis Styrelse der gaves
en ny, frisindet Forfatning med Ophævelse af
Geistlighedens og Militærets Forrettigheder;
Kirkegodserne blev inddragne. Comonfort styrtedes
1858 af den klerikale General Zuloaga, der
imidlertid ikke anerkjendtes af de Liberale; disse
udkaarede derfor Vicepræsidenten, Indianeren
Juarez, til Præsident. Efterat Zuloagas
Efterfølger Miramon i Slutningen af 1860 var
slagen af Ortega og nødt til at forlade Landet,
holdt Juarez sit Indtog i Hovedstaden Mexiko.
Han fortsatte med Kraft Comonforts Arbeide,
men maatte vedligeholde en Guerillakrig mod sine

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jan 9 03:38:16 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/haandlex/2/0478.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free