Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mexiko ell. Mejiko, officielt Mexikos forenede Stater (Estados unidos de Mejico) (Forbundsrepublik) - Mexiko (Hovedstad) - Meydell, Jakob Gerhard - Meyer, Friedrich Johann Lorenz - Meyer, Johann Georg, kaldt Meyer von Bremen - Meyer, Johann Heinrich - Meyer, Leo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Modstandere, medens han samtidig kom i Strid
med England, Frankrige og Spanien om nogle
Pengespørgsmaal. De tre Magter sendte i
Begyndelsen af 1862 Tropper til Mexiko; England
og Spanien gik dog snart ind paa Forlig,
hvorimod Napoleon den tredie, inspireret af de
Klerikale, fattede den Plan at gjøre Mexiko til et
Monarki. De franske Tropper forblev derfor i
Mexiko, og nye Forstærkninger kom til, med hvilke
Marskal Bazaine og General Forey vandt den ene
Seier efter den anden. Hovedstaden blev besat i
Juni 1863, Juarez maatte trække sig tilbage til de
nordlige Stater og indskranke sig til at føre en
Guerillakrig, og det i Mexiko indsatte klerikale
Regentskab tilbød s. A. den østerrigske Erkehertug
Maximilian Kronen som Keiser. Efter en paa
Skrømt foretagen Folkeafstemning, der bekræftede
dette Valg, modtog Maximilian Tilbudet og ankom
i Mai 1864 til Mexiko. Juarez trængtes tilbage
til Grændsestaten Chihuahua, og den nye
Statsforfatning blev anerkjendt af alle fremmede
Magter, undtagen de Forenede Stater og de nyspanske
Republiker i Sydamerika. Efterat den
nordamerikanske Borgerkrig var tilende, begyndte de
Forenede Staters Regjering at øve et stedse stærkere
Tryk paa Frankrige for at faa det til at kalde
sine Tropper hjem; da Trykket blev stærkt og
Foretagendet ikke saa ud til at have Fremtiden
for sig, begyndte Franskmændene ogsaa at trække
sine Soldater bort fra de nordlige Stater, og
efterhvert som dette skete, vandt Juarez strax
det tabte Terræn tilbage. Da de sidste franske
Tropper Vaaren 1867 havde forladt Mexiko,
varede det ikke længe, inden Keiser Maximilian
blev tagen til Fange; 19de Juni blev han skudt,
og en Maaneds Tid efter vendte Juarez tilbage
til Hovedstaden, hvor han vedblev at herske som
Diktator, indtil Forfatningen af 1857 igjen kunde
sættes i Kraft, hvorefter han gjenvalgtes til
Præsident i Oktober 1867. I 1871 gjenvalgtes han
ligeledes, men først efter en haardnakket
Valgkamp, der fik et Efterspil i en Opstand i Porfirio
Diaz’s Navn. Juarez døde i Juli 1872, og
Lerdo de Tejada (f. 1824) valgtes til hans
Eftermand. Denne kuede Oprøret, tog strenge
Forholdsregler mod Røverne og arbeidede meget
for frisindede Reformer; saaledes fik han istand
en ny Kirkelov, ifølge hvilken Stat og Kirke blev
helt adskilte, fuld Troesfrihed indførtes, Klostrene
lukkedes og det borgerlige Ægteskab gjordes
obligatorisk; Jesuiterne udvistes. Ved Udløbet af sin
Embedstid gjenvalgtes Lerdo de Tejada 1876;
Iglesias Protesterede mod Valgets Gyldighed, som
dog blev stadfæstet af Kongressen. Porfirio Diaz
reiste sig med Vaaben i Haand mod denne
Afgjørelse, og Præsidenten maatte flygte til de Forenede
Stater. I 1877 blev Diaz derpaa definitivt valgt
til Præsident.
Mexiko, Hovedstad i Forbundsrepublikken
Mexiko, ligger 2276 Meter over Havet, ved to
Indsjøer, i en deilig Egn og er særdeles
regelmæssig bebygget, men har for det meste lave Huse
paa Grund af de hyppige Jordskjelv, som
hjemsøger Landet. Indbyggerantallet er ca. 250,000.
Der findes et Universitet, et Kunstakademi, en
Bergskole, en botanisk Have, to Bibliotheker og
flere lærde Selskaber. Mexiko grundedes i den
første Halvdel af det 14de Aarh. af Aztekerne og
var under Spaniens Herredømme en særdeles
vigtig Handelsplads. Senere er den som Følge
af de indre Uroligheder gaaet tilbage. —
Staten Mexiko er 36S Kv.mil stor, med ca. 664,000
Indb. Hovedstad Toluca (s. d.).
Meydell, Jakob Gerhard, norsk Officér og
militær Forfatter, f. i Gran 1786, d. 1876,
udexamineredes 1808 fra det norske militære Institut
og tog 1804 Artilleriexamen i Kjøbenhavn. 1808
blev han Premierløitnant, 1813 Kaptein og deltog
i Felttoget 1814; 1827 blev han Major, 1831
Oberstløitnant, 1839 Oberst og Chef for
Artilleribrigaden og 1847 Generalmajor. 1854 blev han
paa Grund af Blindhed nødt til at tage sin
Afsked. 1811—14 havde han varet Lærer i
Mathematik og Fortifikation ved det norske
Landkadetkorps; fra den militære Høiskoles Oprettelse 1844
var han Lærer ved denne i Krigshistorie og
Topografi. Han var Medlem af Videnskabsselskabet
i Trondhjem og det svenske Krigsvidenskabsakademi
i Stockholm. 1815 udgav Meydell anonymt en
opsigtvækkende Brochure om Felttoget i Norge det
foregaaende Aar; senere udkom der fra hans Haand
en Række militærvidenskabelige Skrifter, bl. a. om
Arméens Organisation, om den almindelige
Værnepligt, de forenede Rigers Forsvar og Indretningen
af Norges Krigsmagt tillands m. m. samt to
forskjellige Lærebøger i Krigskunsten (1825—26 og
1837). Desuden skrev han et stort Antal
Afhandlinger i militært Tidsskrift m. fl. periodiske Skrifter.
Meyer, Friedrich Johann Lorenz, tysk
Forfatter, f. 1760, d. 1844, var en Ven af Klopstock.
Han blev især bekjendt ved sine Skrifter om
geografiske og ethnografiske Emner, Reisebeskrivelser
m. v.
Meyer, Johann Georg, kaldt Meyer von
Bremen, tysk Genremaler, f. 1813, uddannede
sig 1833—42 ved Akademiet i Düsseldorf og
lagde sig i Begyndelsen efter Fremstillingen af
bibelske Emner, men opdagede snart, at dette Felt
ikke laa for hans særegne Begavelse, og begyndte
isteden at fremstille Scener af Børnenes Liv, i
hvilken Genre han opnaaede Mesterskab. Han
har været særdeles produktiv, og hans Arbeider
er især blevne solgte til England og Amerika.
Meyer, Johann Heinrich, tysk Arkæolog og
Kunstkjender, f. 1759, d. 1832, lagde sig efter
Malerkunsten og opholdt sig for sin Uddannelses
Skyld en Tid i Italien, hvor han sluttede et
nært Venskab med Goethe, ligesom han ogsaa i
Neapel lærte Herder at kjende. 1792 blev han
paa Goethes Foranstaltning kaldt til Weimar som
Professor ved det nyoprettede Tegneakademi, for
hvilket han 1807 blev Direktør. Han udgav sammen
med Fernow Winckelmanns Verker og skrev selv
„De bildende Kunsters Historie hos Grækerne“;
han forfattede ogsaa et større Antal kritiske
Opsatser i forskjellige af Goethe og Schiller udgivne
Tidsskrifter.
Meyer, Leo, fremragende tysk Sprogforsker,
f. 1830, studerede i Göttingen og Berlin, blev
1856 Privatdocent og 1862 Professor i
Göttingen. 1863 kaldtes han til Dorpat som Professor
i Tysk og sammenlignende Sprogvidenskab,
hvilken Stilling han siden har indehavt. Han har
offentliggjort en Række Afhandlinger og større
Skrifter om de klassiske Sprogs Formlære, den
græske Mythologi samt Tysk og Gothisk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
