- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / K-R /
481

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mickiewicz, Adam - Midas - Middag - Middagscirkel, d. s. s. Meridian (s. d.) - Middagskikkert, d. s. s. Passageinstrument - Middagslinie - Middelafstand - Middelalderen - Middelburg - Middelfart - Middelhavet - Middellevetid, se Levetid - Middelskole, se Skolevæsen - Middelsol, se Sol - Middeltal

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Midas

suspenderet fra sit Professorat, gil derpaa 1848
til Italien, hvor han ftgte at reise polske Legioner,
og blev efter Napoleons Statsknp Underbibliothe<
kar ved ArsenaletS Bibliothek. 1855 gik han for
at udforfie de tyrkiske Slavers Stemning til Ori’
enten, hvor han t??Me i Konstantinopel. Han
havde allerede 1838 selv foranstaltet en Samling
af sine Digterverker ; en anden Samling udkom
efter hans Død.

Midas, et sadvanligt Navn paa Kongerne i
Frygien. Den fyrste Konge af dette Navn stal
ifplge Mythen af Dionysos have faaet den Gave,
at alt, hvad han ber??rte, forvandledes til Guld.
For at blive kvit denne besvarlige Egenskab badede
han sig i Floden Paktolos, som siden den Tid er
guldf^rende. Efter et andet Sagn skulde han
vare Prisdommer ved en musikalsk Baddekamp
mellem Pan og Apollon og tilkjendte da den
fprstncrvnte Prisen; til Straf gav Apollon ham
LEsels^rer. Midas stjulte disse under sin frygiske
Hue, men hans Barber opdagede dem og plage
des faaledes af Hemmeligheden, at han maatte
hviste den ned i en Grav; op af denne uoxede
der Rf<r, som ved sin Hvisken forraadte Historien.

Middag, det Tidspunkt, da Solens Eentrum
staar i Meridianen.

Middagscirkel, d. s. s. Meridian (s. d.)

Middagskikkert, d. s. s. Passageinstrument.

Middagslinie, Skjæringslinien mellem
Horizontens og Meridianens Planer.

Middelafstand, i Astronomien Middeltallet af
den største og den mindste Nfstand,som en Planet eller
Maane under sit elliptiske L^b omkring sit Central
legeme efterhaanden kommer i fra dette. Middel
afftanden er lig den elliptiske Banes halve Storaxe.

Middelalderen, i Historien Benævnelsen paa
det Tidsrum, som ligger imellem Oldtiden og den
nyere Tid. Grandserne trcekkes noget forstjelligt
af de forskjellige Historikere, idet enkelte allerede
regner Middelalderens Begyndelse fra Kristendom??
mens Seier under Konstantin den store; det almin??
delige er dog, at man regner den fra det veftro??
merste Riges Undergang, 476 e. Kr. Grcendsen
mellem Middelalderen og den nyere Tid regnes
af nogle fra Amerikas Opdagelse, af andre fra
Bogtrykkerkuustens Opfindelse, af atter andre fra
den weftfalfke Fred. De fleste antager dag Refor
mationens Begyndelse (1517) som Markeaaret.
Middelalderen karakteriseres ved Folkevandringernes
Nfflutning gjennem Dannelsen af nye Stater, ved
de germanifte FolkestagS Fremtroeden paa Ber^
densstuepladsen, Kristendommens Udbredelse og
den romerske Kirkes Udvikling gjennem Paued^m
met, indtil et almindeligt Farfald inden Hierar??
kiet indtraadte, ved Lens?? og Riddervasenets Ud
vikling, Borgerstandens og Byernes Opkomft,
Korstogene og endelig mod Slutningen af de
store Opfindelser og Opdagelser samt af Kunstens
og Literaturens Gienffldelse (Renaissance, s. d.),
der forberedte den nyere Tid.

Middelburg, By og Hovedstad i den neder
landske Provins Zeeland, paa Øen Walcheren,
har 16,000 Indb. og et smukt Raadhus. Hande
len, som tidligere var scrrdeles livlig, er nu af
mindre Betydning.

Middelfart, By paa Fyen i Danmark, ved
den smaleste Del af Lillebelt, har ca. 3000 Indb.
Byens nævnes allerede 1231.

Middelhavet, det største Indhav i den gamle
Verden, gaar gjennem Gibraltarstradet, der paa
det smaleste kun er 3 Mil bredt, ind fra Atlan
terhavet mellem Europa i Nord og Afrika i Syd
og stiller i sin hele Lcrngde disse to Verdensdele
fra hinanden. Mod Vst skyller det op til Asien
og ftaar mod Nordost gjennem Stradet ved Dar
danellenie, Marmorahavet og Bosporos i For??
bindelse med det Sorte Hav. Middelhavets Lcrngde
er 515 Mil, dets st??rste Brede 240, dets Mid
delbrede 80 Mil og dets Fladeindhold noget
over 46,000 Kv.mil, Man kan dele det i
et Mligt og et veftligt Bassin, der staar i
Forbindelse med hverandre gjennem det smale
Messinastrade og en bred Havarm mellem Sici??
lien og den afrikanske Kyst. Ved det vestlige
Bakken er den afrikanske Kyst kun lidet indskaaren
af Havet, hvorimod dette paa den europeiske Side
danner de tre store Bugter ved Balencia, Lion og
Genua; ved Verne Korfika og Sardinien afgrcrnd^
ses det Tyrrhenske Hav mellem dem og Italiens
Fastland. I det ??stlige Bakken danner Havet
paa den afrikanske Kyst en stor Bugt. hvis enkelte
Dele kaldes store og lille Syrte. Paa den euro??
pceiste Side gaar Adriaterhavet mod Nordvest
op langs Italiens Bstkyst; vestenfor fljarer T??ran??
tobugten sig ind i Italien, medens Denfor Bug
ten ved Korinth gaar ind i Grcrkenland. Den
Del af Middelhavet, hvorfra disse tre Havarme
udgaar, kaldes det. ioniske Hav. Mellem Gralen??
land, Tyrkiet og Lilleasien ligger det sEgeiske Hav
eller Arkipelagus, hvorfra der udgaar talrige
Bugter. Af Ver findes i det vestlige Bakken,
foruden de store italienste Ver, Balearerne, i det
Mlige af stplrre Ver Kreta og Cypern, af mindre
Malta m. fl. Mest j<r!g af alle Middelhavets
Dele er det 3Egeifke Hav. Af Mrre Floder ud??
munder kun faa i Middelhavet, fra den afrikanske
Side kun Nilen, fra den europaiske Rhone (i
Lionbugten), Ebro (i Bugten ved Valencia) og
Po (i Adriaterhavet); en betydelig Vandforsyning
tilf??res Middelhavet fra de store Floder (Don,
Dnjepr, Dnjestr, Donau m. fl.), der falder i det
Sorte og Azovste Hav. Fordampningen fra Mid ??
delhavets Overstade er dog saa stark, at Til<
str??mningen af Ferssvand ikke kan erstatte den,
hvyrfor der stadig str??mmer Vand ind i Middel
havet fra Atlanterhavet. Paa Grund af den
starte Fordampning er Middelhavets Vand salt
holdigere end det store Oceans. — Middelhavet
er sardeles rigt paa Fiskearter, idet der kjendes
ca. halvfemte hundre saadanne; af disse benyt
tes imidlertid ikke Fjerdeparten som Menneskef??de,
og kun henimod et halvt hundre kan kaldes
velsmagende. Sterre Fiskerier i Lighed med de
nordlige H??ves Torste- og Sildefiskerier findes
ikke, og Middelhavet afgiver derfor ilke tilstrcekle<
lig Fisk for de omkringliggende Landes Behov.

Middellevetid, se Levetid.

Middelskole, se Skolevæsen.

Middelsol, se Sol.

Middeltal mellem to Størrelser, i
Mathematiken d. s. s. deres halve Sum; saaledes er
Middeltallet mellem f. Ex. 5 og 11 = (5 + 11):
2 = 16 : 2 = 8. Middeltallet mellem flere
Størrelser er lig Størrelsernes Sum divideret med
deres Antal; Middeltallet mellem 1, 6, 8 og 13 er
saaledes (1 + 6 + 8 + 13) : 4 = 28 : 4 =7. [[** NB. Unicode delingstegn er ÷ eller ∕ !! Rettes? **]]


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 16:04:30 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/haandlex/2/0483.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free