Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mimer. — Mimografer - Mimik - Mimnernos - Mimose - Mina, Don Francisko Espoz y - Minaret, egtl. Minareh - Minas Geraes - Mincio - Mind, Gottfried, kaldt der Berner Friedli - Mindanao, den sydligste af Filippinerne (s. d.) - Minden - Mindreaarig, se under Myndig - Mindremand. — „Tremarksmand“ - Mine (Vegténhed) - Mine (Ladning Sprængstof). — Minere. — Minerbor - Minelli eller Min-Elli, Johan - Mineral. — Mineralogi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mimit
(ca. 420 f. Kr.) og hans Søn Xenarchos
uddannede dem til en egen Kunstart med aandrige og
vittige Dialoger paa Prosa. Disse Mimer var
dog rimeligvis ligesaa lidt som de tidligere
Frembringelser i samme Genre bestemte til at opføres
paa Scenen, men udgjorde kun en Del af de ved
Gjestebud brugelige Forlystelser. Hos Romerne
blev derimod Mimerne altid opførte paa Theatret,
men var her planløse Spektakelstykker, indtil Dec.
Laberius og Publius Syrus paa Ciceros Tid
hævede den til en mere kunstmæssig Rang. — Ogsaa
de Skuespillere, som optraadte i disse Stykker,
kaldtes Mimer; Forfatterne kaldtes Mimografer.
Mimik, Kunsten at give Sindsstemningerne
et levende og anskueligt Udtryk i Miner og
Gebærder. spiller en vigtig Rolle i den sceniske Kunst.
Mimnernos, græsk lyrisk Digter fra Smyrna,
levede ca. 660 f. Kr. Han gjaldt hos de Gamle
for den ypperste af Oldtidens erotiske Digtere,
men strev ogsaa Elegier over Smyrncrernes Kamp
mod Gyges. Af hans Digte er stere Brudstykker
endnu forhaanden.
Mimose (Mimosa), Planteslægt af en med de
Erteblomstrede nær beslægtet Familie, omfatter
Trcrer og Buste med fjerdelte Blade og smaa røde
eller hvide Blomster. Mimoserne er især bekjendte
for sine Blades FMomhed, en Egenstab, som i
Wrre eller mindre Grad findes hos mange Arter
af Slcegten, men især hos M. pudica, M.
sensitiva og fl. Ved Berøring folder Bladene
sig lidt ester lidt sammen og Bladstilken bKer sig
nedad, indtil det hele Blad hanger som visnet.
Hvis hele Stammen rystes, viser det samme Fcr
nomen sig hos samtlige Blade. Efter nogen Tids
Forlov udfolder og reiser de sig igjen.
Mimoserne hører hjemme i de tropiske Lande, men
dyrkes under de høiere Bredegrader ofte i Drivhuse.
Mina, Don Francisko Espoz y, den berømteste
spanske Guerilla-Anfører i Opstanden mod Kong
Josef og Franskmændene, f. 1784, d. 1836,
kjæmpede i Spidsen for en talrig Guerillaskare
1808—14, og udmærkede sig i den Grad, at han 1813
udnævntes til Brigadegeneral. Ved Ferdinand
den syvendes Tronbestigelse faldt han i Unaade
og maatte flygte til Frankrige, hvor Keiser
Napoleon 1815 tilbød ham en Kommando, hvilken han
dog afslog. Da han 1820 vendte hjem, udncrvn
tes han til Generalkaptein i Katalonien og under
trykkede som saadan med Strenghed det Parti, som
under Navn af Troeshcrren havde gjort Opstand.
Da Franstmomdene 1823 rykkede ind under Her??
tugen as Angoulème, gjorde Mina tapper Mod’
stand, men blev lidt efter lidt tvungen ud af sine
Stillinger og maatte flygte til England. 1834
hjemkaldtes han for at betjcrmpe Karlisterne, men
Sygelighed tvang ham til Naret efter at nedlegge
Kommandoen.
Minaret, egtl. Minareh, de slankbyggede,
høie Taarne ved Siden af de muhamedanske
Moskéer, hvorfra Muezzin udraaber de fem daglige
Bønnetimer.
Minas Geraes, Provins i det indre af
Brasilien, 10,358 Kv.mil stor, med noget over 2 Mill.
Indb. og Rigdom paa Guld og Diamanter. Af
Befolkningen bestaar Størstedelen af Farvede.
Hovedstad Ouro-Preto (s. d.).
Mincio (udt. Mintsjo), Flod i Øvreitalien,
udspringer i Tyrol, flyder gjennem Dalene Genóva
og Rendana og falder i Gardasjøen, som den
igjen løber ud af ved Peschiera, hvorefter den
gaar mod Syd og Sydost og endelig falder i Po.
Nedenfor GardaWen er den seilbar. Dens hele
Længde er 29 Mil.
Mind, Gottfried, kaldt der Berner Friedli,
bekjendt schweizisk Maler, f. 1768, d. 1814, var
en Krøbling og tilbragte et paa Nød og Kummer
rigt Liv. Uden nogen Dannelse i andet end i
Malerkunsten og halv idiotisk, omgikkes han
næsten ingen andre levende Væsener end Katte, som
han forstod at fremstille paa en saa mesterlig
Maade, at han fik Tilnavnet „Kattenes Rafael“.
Ogsaa Bjørne tegnede og malede han med
Mesterskab.
Mindanao, den sydligste af Filippinerne
(s. d.).
Minden, By i den preussiske Provins
Westfalen. 8 Mil øst for Osnabrück, med 18,000
Indb., en smuk Domkirke og livlig
Fabrikvirksomhed i Tobak, Læder, Lamper, Sæbe og
Kemikalier. Byen existerede allerede og var befæstet i
det 13de Aarh.
Mindreaarig, se under Myndig.
Mindremand, tidligere i Norge og Danmark
Benævnelse paa en Person, der ved Retten var
fradømt sin Ære; saaledes den, der for løgnagtige
Injurier var idømt den med Ærestab forbundne
3 Marks Bod („Tremarksmand“).
Mine, egentl. Mna (μνα [[** aksent ikke innsatt, trykt kilde har ´ = egtl μνᾶ (perispomeni) **]]), en græsk
Vegténhed = 1½ Kilogram. Tidligere betegnede
Mine baade Mynt- og Vegténhed med forskjellige
Værdier.
Mine, en under Jordens Overflade, under en
Bygning eller under Vand anbragt Ladning af
Krudt, Dynamit eller et andet Sprængstof, som
enten mekanisk eller ved Antændelse gjennem en
Lunte, ved Elektricitet ell. lign. bringes til at
explodere. Miner spiller en vigtig Rolle i
Beleiringskrigen. — Minere, udsprænge Fjeld ved
at bore Huller i dette, fylde endel Krudt eller
Dynamit deri og derovenpaa anbringe en Forladning.
Gjennem denne gaar en Lunte, som antændes.
— Minerbor, en rund Staalstang, fladsleben i
den ene Ende, bruges ved Mineringen paa den
Maade, at det drives ind i Fjeldet ved at man
slaar paa det med en Slægge og mellem hvert
Slag dreier det lidt.
Minelli eller Min-Elli, Johan, hollandsk
Filolog, f. 1625, d. 1683 som Rektor ved den
lcerde Skole i Rotterdam, gjorde sig bekjendt ved
sine Udgaver af et stort Antal latinske Forfattere,
ledsaget med korte, forklarende Anmærkninger.
Mineral kaldes enhver i Jordskorpen
naturligt forekommende Stofforbindelse af lovmæssigt
kemisk Indhold, der saaledes helt igjennem er
homogent (sammensat af ligeartede Dele). I enkelte
Tilfælde bliver der med denne Definition Tvivl,
hvor visse mineraliserede eller omdannede
Produkter skal høre hen. Stenkul regnes saaledes vel af
de fleste til Mineral, Brunkul og Torv derimod
har endnu bevaret det vegetabilske Præg.
Mineralriget er det Naturrige, som omfattes
væsentlig af uorganiske Naturfrembringelser. Ved
Inddelingen af Mineralerne tages der navnlig Hensyn
til deres kemiske, fysiske og morfologiske Egenskaber.
I kemisk Henseende skjelnes mellem Grundstoffer,
Oxyder, Svovlmetaller, Haloidsalte, Surstofsalte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
