- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / K-R /
490

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mineral. — Mineralogi - Mineralfarver - Mineralsyrer - Mineralvande. — Indifferente Kilder. — Kogsaltkilder. — Jod- og bromholdige Kilder. — Surbrønde. — Bittervande. — Glaubersaltkilder. — Svovl- eller Svovlvandstofkilder. — Jernvande. — Kunstige Mineralvande - Minerva - Ming, kinesisk Dynasti, se Kina - Mingevand - Minghetti, Marco

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

m. v.; i fysisk Henseende tages Hensyn til
Mineralernes Spaltbarhed, Haardhed, Vegt, Glans,
Farve, optiske, elektriske og magnetiske Forhold;
ved de morfologiske Egenskaber forstaaes
Krystalform og Struktur. — Mineralogi er den Del
af Naturvidenskaben, som beskjeftiger sig med
Studiet af Mineralerne, enten i indskrænket
Forstand, naar den kun behandler deres Egenskaber
og Væsen, saaledes som de nu viser sig, eller
i mere udvidet Betydning, naar den ogsaa
beskjeftiger sig med deres Oprindelse og indre
Sammenhæng. Mineralogien som egentlig Videnskab
er ikke gammel, da den i væsentlig Grad beror
paa Kemien og Krystallografien, som først i den
senere Tid har naaet nogen betydeligere Udvikling.
Systematiken inden Mineralogien kan ikke
uddannes saa strengt som f. Ex. inden Botaniken og
Zoologien, idet enkelte mineralogiske Systemer
væsentlig er baserede paa Mineralernes morfologiske
og fysiske Forhold, andre paa deres kemiske.
Werners System er Exempel paa første Slags,
Berzelius’s System paa sidste. En gammel
Grundlægger af en praktisk Mineralogi var Agricola
(16de Aarh.) s. d. Haug indførte først en strengere
mathematisk Betragtningsmaade for Krystallerne.
Weiss udfandt Axernes Betydning. De nu
maaske almindeligst brugelige Formler i
Mineralogien er de Neumannske og de Mitterske.

Mineralfarver, de Farver, der tilberedes af
forskjellige mineralske Produkter, som Kaolin,
Kobberlasur, Gibs, Tungspat, Kobberoxyd m. fl.
De fornemste Mineralfarver er Blaat, Grønt,
Gult og Hvidt, og de udmærker sig næsten alle
ved sin Metalglans.

Mineralsyrer, dels i videre Forstand alle
uorganiske Syrer, dels i mere indskrænket
Betydning Fællesnavn for Svovlsyre, Salpeter- og
Saltsyre.

Mineralvande, Vande, som adskiller sig fra
sædvanligt Vand ved at indeholde visse mineralske
Bestanddele i afvigende Forhold, og som derfor for
det meste kan anvendes som Legemidler. Mange
Mineralkilder udmærker sig ogsaa ved en høi
Temperatur, der kan gaa lige op til Kogepunktet.
Mineralkildernes Indhold af Salte o. desl. skriver sig fra,
at deres Vand løber gjennem underjordiske Lag
af disse Stoffer eller deres Bestanddele; den høie
Varmegrad hidrører fra, at de med saa stor
Hurtighed, at Vandet ikke faar Tid til at
strømmer op fra Steder, der ligger nar Jordens varme
(glødende) Kjærne. Efter sine forskjellige
Egenskaber deles Mineralkilderne i flere forskjellige
Grupper. De vigtigste er: 1) Indifferente
Kilder
, som væsentlig udmærker sig ved sin høie
Temperatur, men er meget fattige paa mineralske
Bestanddele og indeholder næsten kemisk rent Vand;
2) Kogsaltkilder, som væsentlig indeholder
Kogsalt (Chlornatrium) og andre Chlorider og
dels kan være varme, dels kolde; 3) Jod- og
bromholdige Kilder
, som ved Siden af
Kogsalt indeholder Jod- eller Bromider; 4)
Surbrønde, som udmærker sig ved sit Indhold af
Kulsyre, men hvori der desuden sædvanligvis ogsaa
findes Karbonater og Kogsalt; 5) Bittervande,
som navnlig indeholder Bittersalt (svovlsur
Magnesia); 6) Glaubersaltkilder, som indeholder
meget Glaubersalt (svovlsurt Natron); 7)
Svovl- eller Svovlvandstofkilder, som indeholder
Svovlvandstof og Svovlmetaller; 8) Jernvande,
som indeholder dobbelt kulsurt Jernoxydul. —
Mineralkildernes Egenskaber har været kjendte fra
gammel Tid af, og man er allerede tidlig
kommen paa den Tanke at anvende dem som
Helbredelsesmidler. I den senere Tid, da deres
Indhold er blevet kemisk undersøgt, og
Medicinen har gjort saa store Fremskridt, indtager de en
vigtig Plads i Rækken af Lægemidlerne. Flere
Mineralvande bruges kun som Bad, saaledes de
indifferente og Kogsaltkilderne, medens andre
hovedsagelig drikkes, som Bitter- og
Glaubersaltvandene; de fleste Mineralvande benyttes dog
baade til indvortes og udvortes Brug. Mange
af de Mineralvande, som er bestemte til at
drikkes, forsendes i stor Maalestok paa Flasker; af
andre Sorter til samme Brug forsender man en
Extrakt, som faaes ved at bortdampe Vandet.
I de senere Aar har man ogsaa begyndt i stor
Udstrækning at fabrikere kunstige
Mineralvande
ved at tilsætte rent Vand med de for
ethvert Slags Mineralvand eiendommelige
Kemikalier. I mange Tilfælde opnaar man derved at
erholde et Produkt, som fuldstændig staar ved
Siden af de naturlige Mineralvande. Særlig har
den kunstige Fabrikation af det kulsyreholdige
Seltersvand (s. d.) taget Overhaand. Man
fremstiller nu ogsaa kunstig flere mineralske Vande,
som ikke forekommer i Naturen, saaledes fosforsure
og kulsure Jernvande, kulsurt Magnesiavand m. fl.

Minerva, en italisk Gudinde, hvis Dyrkelse
hørte hjemme hos Sabinerne og Latinerne, men
som senere ogsaa stod i stor Anseelse i Rom. Hun
var Forstandens og Klogskabens Gudinde og
smeltede senere sammen med den græske Athene (se
Gudelære, den græske).

Ming, kinesisk Dynasti, se Kina.

Mingevand, Navn paa den vestre Arm af
Glommen, hvor den deler sig, omtrent en Mil
ovenfor Sarpsfossen (s. d.).

Minghetti (udt. Mingetti), Marco, italiensk
Statsmand og Publicist, f. 1818, optraadte i en
ung Alder med flere statsøkononomiske Skrifter,
hvori han forsvarede de engelske Frihandelsmænds
Idéer. Ved den Reformbevægelse, som ledsagede
Pius den niendes Regjeringstiltrædelse, lededes
ogsaa Minghetti til at fremtræde paa den politiske
Skueplads. Da Paven 1848 for første Gang tog
et væsentlig af Lægmænd bestaaende Ministerium,
blev han i dette Minister for de offentlige
Arbeider; men det varede ikke længe, førend han opgav
Haabet om Pavedømmets reformatoriske Kald og
gik over til Kong Karl Albert af Sardinien.
Efter at vare avanceret til Major i den
sardinske Hær blev han 1859 Generalsekretær under
sin Ven Cavour og ledede senere som Præsident
Romagnas Nationalforsamling. 1860 blev han
Indenrigsminister i Cavours Kabinet, hvilken
Stilling han ogsaa indehavde i Ministeriet
Ricasoli; da et Forslag af ham om en decentraliseret
Styrelse for det nye Kongerige Italien ikke blev
antaget, traadte han tilbage. 1862 blev han
Finansminister under Farini, derpaa
Ministerpræsident, 1868 Gesandt i London, 1869
Agerdyrkningsminister under Menabrea, 1873 paany
Første- og Finansminister; efter at være traadt
tilbage 1876 har han levet som Privatmand og
forfattet flere historiske og politiske Skrifter.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:43:25 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/haandlex/2/0492.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free