Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mirabeau, Victor Riquetti, Marquis de. — Honoré Gabriel Riquetti, Marquis de Mirabeau. — André Boniface Louis Riquetti, Vicomte de Mirabeau - Mirabile dictu - Mirakel, se Undergjerning - Miramare - Miramon, Miguel - Mirandola - Mirès, Jules - Mirjam - Miropolje - Mirza - Mirzapur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mirabtllu
Efter at vare dMt til Df<den og henrettet in effigie
for den ovenfor navnte Bortførelse blev han 1777
paa Faderens Anstiftelse udleveret og sat i strengt
Fangsel i Bincennes, hvor han tilbragte 3½
Aar. Her skrev han sin glimrende „Essai sur
les lettres de cachet et les prisons d’état“ (2
Bd., 1782), men tillige en Række slibrige
Romaner. De Breve, som han fra Fængslet skrev til
Sofie de Monnier, udgaves 1792 af Manuel.
1780 lod hans Fader sig endelig bevæge til
Forsoning, og han blev nu frigiven. I en Proces
mod sin Svigerfader vakte han 1783 først
Forbauselse ved sin overordentlige Veltalenhed. Efter
et Ophold i London begyndte han paa det heftigste
at angribe Calonnes Finanspolitik; for at forsone
ham sendte man ham i en hemmelig Mission til
Fredrik den andens Hof i Berlin, hvor han
samlede Materialierne til sit skarpsindige Verk
??Det preussiske Monarki under Fredrik den store"
(1787), men hvorfra han allerede efter 6
Maaneders Forlov blev nødt til at vende tilbage.
Foruden mod Calonne skrev han nu ogsaa mod Necker;
flere af hans Pamfleter blev offentlig brændte,
og mod ham selv udstedtes der en Arrestordre,
men det lykkedes ham at unddrage sig
Fængslingen. — Da Rigets Stænder 1789 skulde
indkaldes, reiste Mirabeau til Provence, hvor Adelen
imidlertid ikke vilde vide af ham for hans
demokratiske Anskuelsers Skyld, og fordi han intet
Lensgods besad. Han truede med ligesom Marius at
ville ødelægge Aristokratiet og frasagde sig sit
Adelskab, idet han aabnede en Forretning som
Klædeshandler og opstillede sig som
Trediestandens Kandidat. Han blev valgt fra Marseille og
befæstede sin Popularitet i denne By ved sin kraf
tige Optraden ligeoverfor et Oprør. I National
forsamlingen kom han snart til at beherske For
handlingerne ved sin skarpe Dialektik og sin
storartede Veltalenhed. Hvad han tilsigtede, var ikke
at omstyrte Tronen, men kun at oprette et
konstitutionelt Kongedømme. Revolutionen voxede
ham dog snart over Hovedet. Kun enkelte af de
mere klartskuende Medlemmer af Nationalforsam
lingen, som Chapelier og Sieyes, Wttede hans
Bestrabelser, medens ellers baade Høire og Ven
stre blev hans fanatiske Modftandere. Kongen var
ogsaa trods hans Forsvar for Monarkiet hans
personlige Fiende, men maatte endelig i den yderste
Nød, da Stillingen blev mere og mere truende,
beslutte sig til at udnævne ham til Minister. Saa
snart denne Plan blev beljendt, skyndte hans
Fiender i Nationalforsamlingen sig at faa vedtaget et
Dekret, som forbpd enhver Deputeret at blive
Minister. Mirabeaus Indflydelse begyndte under
disse Omstændigheder stærkt at synke; dog havede
hans Popularitet sig atter noget, da han støttede
Kirkegodsets Salg og Udstedelsen af Assignater.
Dronningen, som i ham saa Kongedømmets eneste
mulige Støtte, bevægede ham i Mai 1790 til en
Sammenkomst i St. Cloud, hvor han fik udbetalt
en betydelig Pengesum; skjønt hans Fiender strax
benyttede denne Omstændighed til at stemple ham
fom Forræder, forandrede han dog ikke i mindste
Maade sin Overbevisning, men vedblev med sine
Forsøg paa at forsone Hoffet og Revolutionens
Ledere. I Decbr. 1790 opnaaede han at blive
Præsident i Jacobinerklubben, hvor det lykkedes
ham foreløbig at holde Robespierre i Tømme; i
Mirzapur
Februar 1791 blev han endog Prcesident i Natio
ualforsamlingen, men hans Krafter, baade legem<
lige og aandelige, var allerede betanlelig ned
brudte ved overdrevent Arbeide og ligesaa over^
drevne Udsvævelser. Da han 27de Marts i en
Debat havde holdt 5 Taler, sank han sammen ved
Nedgangen af Talerstolen og maatte bæres bort;
allerede 2den April døde han, og med ham faldt
den fidste Skranke for Revolutionen. Hans Død
vakte megen Sorg rundt om i Frankrige, da han
trods sine mange Feil og Laster var agtet for
sin Begavelse og elsket for sit gode Hjerte og sin
Menneskekjærlighed. Hans ,,Udvalgte Skrifter" er
udgivne af Merilhou (9 Bd., 1825—27). — Hans
Broder André Boniface Louis Riquetti,
Vicomte de Mirabeau, f. 1754, d. 1792, var
ogsaa berygtet for sine Udsvævelser og navnlig
henfalden til Drik. Han blev 1789 af Adelen i
Limoges indvalgt i Nationalforsamlingen, hvor
han optraadte forn en af de ivrigste Aristokrater.
1790 emigrerede han og oprettede 1792 ved Rhinen
en Emigrantlegion, de saakaldte ??Dødens Husarer",
med hvilken han en kort Tid førte en blodig
Friskarekrig.
Mirabile dictu, lat., „forbausende at
fortælle“.
Mirakel, se Undergjerning.
Miramare, keiserligt Lystslot i Nærheden af
Triest, berømt for sin herlige Beliggenhed.
Miramon, Miguel, mexikansk General, f.
1832, d. 1867, var 1858 med at styrte
Comonfor og fungerede 1859—60 som Præsident, indtil
hau blev slagen af de Liberales Tropper og maatte
flygte, hvorefter han opholdt sig i Europa. 1866
vendte han tilbage og stillede sig til Keiser
Maximilians Disposition, hvorpaa han efter et kort,
ulykkeligt Felttog blev fangen og skudt sammen
med Keiseren og General Meja 19de Juni 1867.
Mirandola, By i den italienske Provins
Modena, med 14,000 Indb., et Citadel og
betydelig Silkeavl, var til 1710 Hovedstad i et eget
Hertugdømme.
Mirès (udt. Miræs), Jules, fransk Bankier
af jødisk Slægt, f. 1809, d. 1871, begyndte efter
Februarrevolutionen sammen med sin Troesfælle
Moses Millaud at drive stedse mere storartede
Forretninger med Aktieselskaber og Blade. Fra
1853 opererede han paa egen Haand og fremkaldte
et stort Antal industrielle Foretagender, indtil han
1861 blev fængslet og tiltalt for uregelmæssig
Bogførsel. Efter langvarige Processer blev han
frikjendt, men de af ham stiftede Selskaber var
imidlertid opløste og hans uhyre Formue gaaet
tabt.
Mirjam, hebraisk Kvindenavn, paa Græsk og
andre Sprog Maria, var Moses’s Søster. —
Mirjam er ogsaa Navn paa en af
Planetoiderne.
Miropolje, By i det russiske Guvernement
Kursk, med 11,000 Indb. og Læderhandel.
Mirza, egentl. „Fyrstesøn“. et persisk Ord,
som, naar det føies efter et Personnavn,
betegner vedkommende som Medlem af Kongehuset,
medens det foran Navnet svarer til vort „Hr.“
Mirzapur, By i Divisionen Benares i de
engelske Nordvestprovinser i Indien, ved Ganges,
med 70,000 Indb., er Indiens vigtigste
Bomuldsmarked og har betydelige Væverier.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
