Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Misanthrop. — Misanthropi - Misceller ell. Miscellanea - Mischna, se Talmud - Misdannelser ell. Deformiteter. — Misfostre eller Monstra. — Monstrositates per defectum. — Monstrositates per situm transversum - Mise en scène - Misère. — Miserabel - Miserere - Misfoster, se Misdannelser - Misfødsel, Abort, se Fødsel - Miskolcz - Misogyn. — Misogyni. — Misandri - Misolog - Mispel. — Mespilus germanica. — Cotoneaster vulgaris. — Cotoneaster melanocarpa - Miss - Missal - Missale - Missinippi, indiansk Navn paa Floden Churchill (s. d.) - Mission. — Den ydre Mission. — Den indre Mission. — Missionærer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Msanthrop
Misanthrop, gr., Menneskehader (modsat
Filanthrop). — Misanthropi, Menneskehad.
Misceller ell. Miscellanea, lat.,
Blandinger (navnlig literære).
Mischna, se Talmud.
Misdannelser ell. Deformiteter, Afvigelser
fra det normale i Legemets eller dets Organers
Form, kan enten være medfødte eller erhvervede.
Betydelig misdannede Fostre kaldes Misfostre
eller Monstra. Disse kan være af forskjellig
Beskaffenhed, idet enkelte Organer kan være overtallig
tilstede, f. Ex. 6 Fingre paa en Haand ell. paa begge
Hcrnder, to Hoveder ell. lign. (monstrositates per
excessum), eller enkelte Dele kan mangle, f. Ex.
Arme eller Ben, (monstrositates per defectum);
endelig kan de indre Organer have en forkjert
Beliggenhed, idet Hjertet kan findes i den høire
og Leveren i den venstre Side (monstrositates
per situm transversum). Hyppigst er de defekte
Misfostre. Ogsaa Sygdamme hos Forældrene kan
bevirke Misdannelser. Nogle af disse er
undertiden arvelige.
Mise en scène (udt. Mis-ang-sæn), fr.,
Iscenesættelse.
Misère, fr. Elendighed, Usselhed. —
Miserabel, ussel, ynkelig.
Miserere, lat., „forbarm dig!“, en berømt
katholsk Kirkesang (egentl. Davids 57de Salme)
efter Begyndelstsordene: „Miserere mei domine!“
(„Forbarm dig over mig, Herre!“)
Misfoster, se Misdannelser.
Misfødsel, Abort, se Fødsel.
Miskolcz (udt. Misjkolts), By i Ungarn, med
22,000 Indb. og betydelig Udførsel af Vin og
Korn, er Sæde for en reformeret Superintendent.
Misogyn, Kvindehader. — Misogyni,
Kvindehad. — Misandri, Mandsky, Had til
Mandfolk.
Misolog, en, der foragter og hader
Videnskaberne.
Mispel (Mespilus), Planteart af Æblefamilien,
omfatter tornede Buske og Smaatræer, med hvide,
enkeltstaaende Blomster, og Frugter med benhaarde
Kjerner. Mespilus germanica voxer vild i
Tyskland og Frankrige og dyrkes undertiden.
Dens bitre Frugter bliver først spiselige ved at
fryse eller henligge i længere Tid. — Mispel
kaldes ogsaa en anden til samme Familie horende
Bust (Cotoneaster vulgaris), som bliver 1—2
Alen høi, har ovale, helrandede, paa Undersiden
hvidfiltede Blade, hvide eller rødlige Blomster og
røde Stenæbler. Den voxer vildt i Norge til
Overhalden. En anden Art, Cotoneaster
melanocarpa, med sorte Frugter, forekommer omkring
Kristiania, Fredrikshald og paa Ringerige.
Miss, engl., Frøken.
Missal, i Bogtrykkersproget en Skriftsort, der
er større end Kanon. Den deles i lille og store
Missal samt Dobbeltmissal og bruges til Titler
og Plakater.
Missale, lat., Messebog, tidligere ofte
prydet med Miniaturer og andre Forsiringer.
Missinippi, indiansk Navn paa Floden
Churchill (s. d.).
Mission (lat. missio, Sendelse) kaldes
særlig Udsendelsen af kristne Lærere med det Formaal
at prcrdike Kristendommen. Der skjelnes mellem
den ydre Mission, hvis Hovedopgave er at
forkynde Evangeliet for de ikkekristne Folkeslag, og
den indre Mission, der har til Hensigt
inden Kirken selv at arbeide for et fyldigere
kristeligt Liv. Den ydre Missions Historie gaar
tilbage til den kristne Kirkes tidligste Tider, da
Apostlerne og deres Efterfølgere i Virkeligheden
kan betragtes som de første Missionærer.
Imidlertid dreves Missionen i Begyndelsen kun
af enkelte Mænd, som dertil følte sig kaldede, og
som for det meste virkede hver for sig; det var
ftrst i det 6te Aarh., at den romerske Kirke som
Enhed begyndte at udfolde en livlig
Missionsvirksomhed, ved hvilken Angelsachserne, Tyskerne
og de forskjellige vestslaviske Folkestammer
omvendtes til Kristendommen. Senere udstraktes
Missionsvirksomheden til de skandinaviske Lande,
Østersjøens Kyster og det østlige Europa. De,
der drog ud som Missionærer, var næsten
udelukkende Munke, og mange af dem maatte
besegle Læren med sit Blod. Efterat saagodtsom hele
Europa var blevet kristnet, synes Missionsiveren
at have lagt sig for en Tid. Det var først i det
16de Aarh., da den romerske Kirke ved
Reformationen havde tabt en stor Del Bekjendere, at den
med Kraft gjenoptog Missionsvirksomheden, ikke
blot ved at virke blandt Protestanterne i Europa,
men ogsaa ved at udsende Missionærer til de
andre Verdensdele. Dette lettedes betydelig ved,
at Datidens fornemste sjøfarende Nationer,
Spanierne og Portugiserne, bekjendte sig til den katholske
Lære. I Begyndelsen af det 17de Aarh.
grundedes forskjellige saakaldte Seminarier til
Uddannelse af katholskc Missionærer, der sendtes til
Asien og Afrika, og fra de derværende europæiske
Kolonier drog ud blandt Hedningerne. Det var især
Jesuiter, som gik i Missionens Tjeneste, og de fik
navnlig i Indien, Kina og Japan stort Tilløb, og
døbte Hedninger i hundretusenvis. Men deres
Lære var i den Grad lempet efter Hedningernes
religiøse Begreber og sociale Forhold, at den
neppe kan kaldes Kristendom. Andre
Munkeordener klagede forgjeves over dette, og der hengik
over 100 Aar inden denne lempelige Maade at
forkynde Kristendommen paa blev forbudt af Paven.
Senere har den katholske Kirke med Iver fortsat
sin Missionsvirksomhed, og den har for Tiden
talrige Missionsstationer i alle Verdensdele. —
Den protestantiske Kirke holdt sig længe udenfor
Missionsvirksomheden. Først i Midten af det 17de
Aarh. begyndte den at henvende sin
Opmærksomhed derpaa, og blandt de første Forsøg i denne
Retning kan nævnes de fra Sverige (under Gustav
Adolf) og fra Danmark (under Kristian den fjerde)
afsendte Missionærer til Lapperne. Det største
Fremstød fik dog først den protestantiske Hedningemission,
da de spanske og portugisiske Kolonier i Asien og
Afrika efterhaanden gik over i Englands og
Hollands Besiddelse. I England stiftedes 1649 et
Missionsselskab, og omtrent samtidig begyndte
Hollænderne at tage sig af Sagen. Men disse
Bestræbelser bar liden Frugt, vistnok for en stor
Del af den Grund, at man gik planløst tilverks,
og det var først Fredrik den fjerde af Danmark,
som 1705 i Ostindien (Trankebar), grundede en
virkelig ordnet Missionsvirksomhed. Senere har
alle protestantiske Lande deltaket i
Missionsarbeidet; de mest fremtrædende i saa Henseende er
England, Tyskland og Nordamerika. Ogsaa enkelte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
