Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Moderkage, se Placenta - Moderlud - Moderne - Modernelliker, se Krydernelliker - Modersyge, se Hysteri - Modgift, se nærmere Art. Gift - Modica - Modificere. — Modifikation - Modlin, se Novogeorgievsk - Modok-Indianere - Modon. — Methone eller Mothone - Modsatte Regningsarter - Modugno - Modulation - Modulus - Modum - Modums Bad, se St. Olafs Bad - Modums Blaafarveverk - Modus. — Modus vivendi - Moe, Bernt - Moe, Jørgen Engebretsen. — Ingebret Moltke Moe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Moderlage
Moderkage, se Placenta.
Moderlud, den Opløsning, som bliver tilbage,
naar et opløst Stof er udkrystalliseret.
Moderne, efter almindelig Sprogbrug hvad
der stemmer med Moden; ellers, navnlig i
Literatur- og Kunsthistorien, Betegnelse for den
Retning, der væsentlig hører Nutiden til og
staar i Modsætning saavel til Klassiciteten som
til Romantiken.
Modernelliker, se Krydernelliker.
Modersyge, se Hysteri.
Modgift, Middel, der anvendes for at
neutralisere en i Legemet indført Gift. Se
nærmere Art. Gift.
Modica, By i den italienske Provins
Syrakus paa Sicilien, med 35,000 Indb. og
Handel med Sydfrugter.
Modificere, bestemme eller afpasse nærmere,
især indskrænke, formilde (f. Ex. et Udtryk). —
Modifikation, nærmere Bestemmelse;
Afpasning, Indskrænkning.
Modlin, se Novogeorgievsk.
Modok-Indianere, en amerikansk
Indianerstamme, oprindelig en Del af Klamathstammen,
levede ved Klamathsjoen i Kalifornien. I den
senere Tid har de gjentagne Gange levet i Ufred
med de Hvide; Mesterne af Stammen bor nu i
Indianerterritoriet.
Modon, By i den græske Provins
Messenien, paa et Forbjerg paa Sydvestkysten af
Morea, har god Havn og ca. 8,000 Indb. Den
ligger paa samme Sted som Oldtidens Methone
eller Mothone. Under den græske Frihedskamp
ødelagdes den af Ibrahim Pascha 12te Mai 1825.
Modsatte Regningsarter, to
Regningsarter, der gjensidig hæve hinanden, f. Ex. Addition
og Subtraktion, Multiplikation og Division,
Potensering og Roduddragning; + og − kaldes
modsatte Fortegn.
Modugno (udt. Modunjo), By i den italienske
Provins Bari, med 8,000 Indb. og Udførsel af
Vin og Sydfrugter.
Modulation betyder i Musiken nærmest
Akkordvexling, d. v. s. den Maade, hvorpaa man gjennem
forskjellige Harmoniforbindelser gaar over
(modulerer) fra én Toneart til en anden. Ordet
bruges ogsaa i Betydning af Tonenuancering.
Modulus betegner i Mathematiken l) en
Størrelses Modulus, væsentlig det samme som dens
Talværdi (bruges fornemmelig, naar Størrelsen er
imaginær); 2) et Logarithmesystems Modulus, et bestemt
Tal, hvormed man multiplicerer samtlige
Logarithmer i det naturlige Logarithmesystem for at erholde
Logarithmerne i et andet System; Modulus for det
Briqg’ske System er 0.43428 ....
Modum, Prestegjeld i Buskeruds Amt, bestaar
af Sognene Heggen, Nykirke og Snarum.
Modums Bad, se St. Olafs Bad.
Modums Blaafarveverk, fordum et af
Norges vigiigste Bergverker og nu dets eneste
Koboltverk, ligger i Modums Prestegjeld, 3½ Mil nord
for Drammen, ved den af Simoaelven dannede
anselige Hougfos. En afskediget Bergmand fri
Kongsberg. Ole Witlock, opdagede her 1772
Kobolterts, og Aaret efter paabegyndtes Driften for
Kongsberg Sølvverks Regning. 1776 oprettedes
paa Stedet et eget Blaafarveverk. 1822 blev
Verket privat Eiendom, — det tilhører et tysk,
væsentlig sachsisk Selskab — og fra den Tid udvidedes
Driften betydelig, men er senere efter Opfindelsen af
den kunstige Ultramarm gaaet betydelig ned.
Verkets Gruber ligger i Heggen Sogn i en høi Fjeldaas
paa vestre Side af Snarumselven. 1840 var
Arbeidsstyrken 78 og 1875 140 Mand. Sidstnævnte
Aar gik Produktionsværdien op til 125,000 Kr.
Koboltmalmens Procentindhold er 10—14.
Modus, lat., Maade; i Grammatiken de
forskjellige Former af Verbet, hvorved man
betegner de forskjellige Maader, hvorpaa
Prædikatet udsiges om Subjektet. — Modus vivendi,
egentlig Maade at leve paa, en Maade, paa
hvilken to Stater, Partier ell. lign. kan vedblive
at opretholde det gode Forhold sig imellem.
Moe, Bernt, norsk Literat, f. 1814, d. 1850,
tog 1832 Examen Artium, men fortsatte ikke den
akademiske Løbebane, da han udelukkende ofrede
sig for Studiet af Norges Historie, især i
Personalhistorisk Retning. 1837 blev han Assistent i
Rigsarkivet. Han har udgivet en Række Skrifter,
hvoriblandt kan nævnes: „Beskrivelse over
Kristiania“, „Nor, en Billedbog for den norske
Ungdom“, „Aktstykker til den norske Krigshistorie under
Fredrik den fjerde“, „Tidsskrift far den norske
Personalhistorie“. [[** NB herfra blir det punktum **]] 1ste Række. Ny Række, 1—6
Hefte. (Kristiania, 1840—50). „Peder
Griffenfeldts Levnet“. Desuden skrev han flere historiske
Afhandlinger i forskjellige Blade og Tidsskrifter.
Moe, Jørgen Engebretsen, norsk Digter og
Geistlig, f. 22de April 1813 i Hole paa
Ringerike, d. 1882, var Søn af en agtet og
velstaaende Bonde, som, da Sønnen tidlig viste
usædvanlige Evner, besluttede at lade ham
studere. Han blev derfor 1826 Elev af Kapellan
Støren i Norderhov, som forberedte flere unge
Mennesker til Examen artium, deriblandt P. Chr.
Asbjørnsen, med hvem den unge Moe sluttede
et Venskab, som først Døden opløste. 1830 blev
Moe Student. Istedenfor strax at lægge sig
udelukkende efter sit Brødstudium beskjeftigede
han sig allerede nu meget med at samle
Folkesagn og Eventyr, idet han og Asbjørnsen drev
dette Arbeide i Forening. Efter 1839 at have taget
theologisk Embedsexamen havde han Ansættelse
ved flere Skoler og blev 1845 Lærer ved
Krigsskolen. Som saadan havde han lange
Sommerferier, som han anvendte til at besøge de fleste
Egne af Landet, hvor der var Udsigt til at
kunne samle Folkedigtninger. 1846 gjorde han
med offentligt Stipendium et saadant Besøg i
Hardanger, hvorhen han begav sig over
Telemarken; i dette sidstnævnte Distrikt gjorde han
en særdeles rig Høst, hvorimod han i Hardanger
kun fandt lidet af, hvad han søgte. 1847 be
søgte han atter med Statsunderstøttelse Telemarken
samt Sætersdalen. 1849 blev han
Universitetsstipendiat og kunde i denne Stilling i større
Udstrækning end tidligere hengive sig til Bearbeidelsen
af det indsamlede Stof og til et videnskabeligt
Studium af Folketraditionerne; dette Stipendium
ophørte imidlertid paa Grund af Universitetsforhold
allerede i Midten af 1850, og han saa sig da
vanskelig istand til at fortsætte den Virksomhed, han
havde slaaet ind paa. En allerede tidligere følt
Tilbøielighed til Prestegjerningen blev atter levende
hos ham, og 1853 søgte og fik han det residerende
Kapellani til Sigdal, Eggedal og Krødsherred. Med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
