Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Moe, Jørgen Engebretsen. — Ingebret Moltke Moe - Moe, Olefine - Mofetter - Mogador, i de Indfødtes Sprog Suera eller Sueïra - Mogilas, Petrus - Mogul, se Stormogul - Mohács - Mohammed, se Muhamed - Mohikaner - Mohilév ell. Mogilév, tidligere under Navn af Hviderusland (Guvernement). — Mohilév (Hovedstad) - Mohl, Julius von. — Robert von Mohl. — Moritz von Mohl. — Hugo von Mohl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den Samvittighedsfuldhed, ber var en af hans
mest fremtrædende Egenskaber, ofrede han sig fra
nu af saaledes for sit geistlige Kald, at han kun
producerede særdeles lidet og ikke fik Tid til at
beskjeftige sig videre med Samlingen og
Bearbeidelsen af Folkedigtningerne. 1863 blev han
Sogneprest til Bragernæs Menighed i Drammen
og 1871 til Vestre Aker ved Kristiania; 1875
udnævntes han til Biskop i Kristiansands Stift,
men maatte i Slutningen af 1881 tage Afsked
fra denne Stilling paa Grund af svækket Helbred.
— Jørgen Moes Hovedbetydning for den norske
Literatur ligger i hans Virksomhed som Samler
og Gjenforteller af Folkeeventyrene, hvorved han
og hans Medarbeider Asbjørnsen bidrog saa
meget til at indføre en national Retning i
Literaturen og Sproget. Paa hver sin Maade var
han og Asbjørnsen lige ypperlige Gjenfortellere
af, hvad de havde optegnet fra Folkemunde, og
begge gik til sit Arbeide med den samme dybere
Forstaaelse af og Kjendskab til Folkets Levevis og
Tænkesæt, uden hvilken det vilde være en
Umulighed saa godt at opfatte og gjengive en saa
karakteristisk Folkedigtning som den norske. —
Efterat Moe 1840 havde udgivet en „Samling
af Sange, Folkeviser og Stev i norske
Almuedialekter“ fremtraadte han og Asbjørnsen 1842 i
Fællesskab med den første Samling „Norske
Folkeeventyr“; 1844 udgav de en ny Samling, og
1852 forenedes disse til et Verk i nyt Oplag,
hvortil Moe skrev en interessant Fortale om
Eventyrenes Udbredelse og indbyrdes Slægtskab.
I Bearbeidelsen og Udgivelsen af den senere
Samling Folkeeventyr, udgiven af Asbjørnsen 1871
(2den Udgave 1876), deltog Moe ikke, men Bogen
indeholder en Mængde Stykker, for hvilke hans
Optegnelser ligger til Grund. Moes egne
poetiske Arbeider er ikke særdeles mange og væsentlig
af lyrisk eller fortællende Art. Intet af dem er
af større Omfang. I den senere Tid af sit Liv
forfattede han næsten kun Leilighedsdigte. Hans
Digte er formfuldendte og tiltalende ved en ren
og ædel Følelse, „en Fjeldduft, som er dem
fuldstændig egen, og en fin Ynde, der altid vil sikre
dem en Plads i Literaturen“. Af hans
Prosaarbeider staar den ypperlige Barnebog „I
Brønden og i Tjernet“ øverst. Hans samlede Skrifter
er udkomne i to Bind (Kristiania, 1877). —
Hans Søn Ingebret Moltke Moe, f. 1859,
Student 1876, har med Held fortsat hans og
Asbjørnsens Virksomhed som Samler af norsk
Folkedigtning og har som saadan flere Gange
havt offentlig Understøttelse. Vaaren 1882
bevilgede Storthinget ham et aarligt Statsstipendium
„til systematisk Indsamling og Studium af norsk
Folketradition.“ Han har leveret nogle
Afhandlinger over folketraditionelle Emner og forbereder
nu (April 1883) sammen med Asbjørnsen en ny
Række Folkeeventyr.
Moe, Olefine, norsk Sangerinde, f. i Bergen
18de Marts 1850. fik sin første
Musikundervisning af sin Onkel, Organist Moe, og ytrede
tidlig Lyst til Scenen, men fik først 1867
Forældrenes Tilladelse til at følge denne
Tilbøielighed og debuterede i Oktober s. A. paa
Kristiania Theater som Emmeline i „Den første
Kjærlighed“. Ved Theatret kom hun efterhaanden til
at optræde i en Række Syngestykker og Operetter,
idet hun indøvede Sangpartierne væsentlig paa
egen Haand. 1871 reiste hun til Stockholm,
hvor hun tog Undervisning af Fru Stenhammar
og under denne uddannede sig paa en saadan
Maade, at hun blev tilraadet at debutere ved
Operaen sammesteds. Debuten faldt meget
heldig ud, og hun sit kort efter Ansættelse ved
Operaen. Efter at have foretaget en
Udenlandsreise tiltraadte hun sin Stilling, som hun
indehavde i 7 Aar; 1881 gik hun over til „Mindra
teatern“ i Stockholm. Hun har oftere givet
Gjesteroller i Norge. Hun udmærker sig ved en
særdeles tiltalende Stemme og et rent, friskt
Foredrag, ligesom ogsaa hendes Spil og
Apparition har tilvundet hende levende Bifald i Roller
som Titelrollen i „Mignon“ m. fl. I Febr. 1883
optraadte hun med Bifald i Kjøbenhavn.
Mofetter, Udstrømninger af Kulsyre fra
Spalter i Jorden i vulkanske Egne.
Mogador, i de Indfødtes Sprog Suera
eller Sueïra, Havne- og Handelsby paa
Vestkysten af Marokko, med 12,000 Indb.
Mogilas, Petrus, græsk-katholsk Geistlig af en
rumensk Fyrsteslægt, f. 1597, d. 1646, blev 1632
Metropolit i Kiev. Han var en lærd Mand og
ivrig Modstander af den romerske Katholicisme.
1638 skrev han den i den græsk-katholske Kirke
som Bekjendelsesskrift almindelig antagne
„Rettroende Betjendelse“; desuden forfattede han
ogsaa en liden Katekismus.
Mogul, se Stormogul.
Mohács, By i det ungarske Komitat
Baranya, ved Floden Donau, med 12,000 Indb. og
livlig Handel og Industri. Her seirede Sultan
Sollman den anden over den sidste ungarske Konge,
Ludvig den anden, 29de Aug. 1526.
Mohammed, se Muhamed.
Mohikaner, en Indianerstamme, som, da
Hollænderne nedsatte sig i den nuværende Stat
New-York, boede paa begge Sider af
Hudsonfloden. 1628 blev de beseirede af Mohawkerne,
en Gren af Irokeserne, hvorefter de flyttede til
Connecticut. 1690 deltog de paa Englændernes
Side i Krigen mod Franskmændene; senere har
de blandet sig med andre stammer og er for
Størstedelen gaaede op i disse. Kun ca. 100
Mennesker af ublandet Mohikanerstamme
opholder sig under Navnet Stockbridges endnu i
Indianerreservationen Red-Springs.
Mohikanerne er blevne berømte gjennem Coopers
Romaner, især „Den sidste Mohikaner“.
Mohilév ell. Mogilév, Guvernement i
Vestrusland, ca. 865 Kv.mil stort, med 980,000
Indb., var tidligere under Navn af Hviderusland
forenet med Vitebsk. Landet er fladt, meget
frugtbart, med mildt, skjønt fugtigt Klima; mere end
en Trediedel er Agerland, af Resten er over
Halvdelen skovbevoxet. Agerbrug og Frugtavl staar
paa et høit Standpunkt; desuden hører ogsaa
Fædrift og Jagt til Hovednæringsveiene.
Indvaanerne er mest Rusniaker og særdeles flittige og
driftige. — Hovedstaden Mohilév, paa begge
Sider af Dnjepr, med over 40,000 Indb., er en
af Ruslands smukkeste Byer; den har store
Læderfabriker og andre Industrianlæg samt livlig Handel.
Mohl, Julius von, berømt tysk Orientalist,
f. 1800, d. 1876, blev 1826 Professor i
Tübingen, men opholdt sig i de nærmeste Aar væsentlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
