- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / K-R /
503

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Molde. — Moldefjord, se Romsdalsfjord - Moldenhawer, Daniel Gotthilf - Molé, Matthieu. — Edouard François Matthieu Molé. — Louis Matthieu, Greve de Molé - Molekuler - Moleschott, Jakob - Molière, Jean Baptiste, egentlig Poquelin

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Moldenhawer

Udførselsartikel er Fiskevarer. — Moldefjord, se
Romsdalsfjord.

Moldenhawer, Daniel Gotthilf, dansk
Theolog af tysk Fødsel, f. 1753, d. 1823, var fra 1777
Professor i Kiel og 1783—1805 i Kjøbenhavn,
hvorhos han fra 1788 tillige var Overbibliothekar
ved det kongelige Bibliothek, som han udvidede
og ordnede.

Molé, Matthieu, fransk Statsmand, f. 1584,
d. 1656, blev 1641 Præsident i Parlamentet i
Paris. Under Frondens Uroligheder forsvarede
han Folket og Friheden, paa samme Tid som han
ogsaa værnede om Kronens Rettigheder. Efter at
have nedlagt dette Embede blev han 1651
Storseglbevarer og nød ogsaa som saadan stor Anseelse
for sin Retskaffenhed. — Edouard François
Matthieu Molé
, f. 1760, d. 1794, blev 1788
Parlamentspræsident. Han emigrerede 1789, men
vendte tilbage, blev fængslet og henrettet. — Hans
Søn Louis Matthieu, Greve de Molé, f.
1781, d. 1855, blev under Napoleon Præfekt og
Statsraad, udnævntes 1813 til Justisminister og
ledsagede 1814 Keiserinden til Blois. Under de
100 Dage gjenindtraadte han i sine Embeder, blev
efter den anden Restauration Pair og var
1817—18 Marineminister. Efter senere at have øvet
stor Indflydelse i Pairskammeret blev han efter
Julirevolutionen Udenrigsminister og 1836
Ministerpræsident, hvilken Stilling han indehavde til
1839. Efter Februarrevolutionen blev han
Medlem af den konstituerende og den lovgivende
Nationalforsamling og traadte efter Napoleon den
tredies Statskup 1851 tilbage til Privatlivet.

Molekuler (udt. Molekyler) betegner de mindste
Atomgrupper, hvoraf al Materie tænkes at bestaa.
Et Vand-Molekul f. Ex. er den mindste
Vandmasse, som kan tænkes, nemlig en Forbindelse af
to Atomer Vandstof med et Atom Surstof.

Moleschott, Jakob, en af Nutidens berømteste
Fysiologer, f. 1822 i Herzogenbusch, d. 1882,
studerede i Heidelberg og nedsatte sig 1845 som Læge
i Utrecht, medens han samtidig arbeidede i Mulders
Laboratorium. 1847—54 virkede han som
Privatdocent i Heidelberg og derpaa et Par Aar som
Leder af et fysiologisk Laboratorium; 1856 blev han
Professor i Fysiologi i Zürich, hvorfra han 1861
sluttede til Turin i samme Egenskab. 1876 blev
han italiensk Senator. Hans Studier har
omfattet Lungen, Blodet, Melken, Galden, Muskler
nes Struktur og Horndannelserne; paa den
egentlige Fysiologis Gebet i snevrere Forstand har han
isar beskjeftiget sig med Aandedrattet, Hjertets
Nervesystem, de molekulcrre Procesfer i Nerverne
samt med embryologiske Problemer. Af hans
Opdagelser kan nævnes den, at Lyset virker
befordrende paa Aandedroettet og forøger den derved
udftilte Kulsyremangde. Af hans Skrifter skal
her anføres „Næringsmidlernes Fysiologi“ (1850),
„Læren om Næringsmidlerne. For Folket“ (1850),
„Stofvexelens Fysiologi hos Planter og Dyr“
(1851), „Livets Kredsløb“ (1852), „Fysiologisk
Skizzebog“ (1861) og „Georg Forster, Folkets
Naturforsker“ (1854) samt en Række akademiske
Foredrag.

Molière (udt. Moliær), Jean Baptiste,
egentlig Poquelin, Frankriges største Komediedigter,
f. 1622, d. 1673, var Søn af en kongelig
Kammertjener og Hoftapetserer. Han fik en
omhyggelig Opdragelse i en lærd Skole, men havde mere
Tilbøielighed for Skuespilkunsten, hvorfor han
helt ofrede sig for Scenen og dannede et eget
Skuespillerselskab, med hvilket han i 12 Aar, fra
1646 til 1658, drog om i de franske Provins
byer og opførte Komedier, tildels af Molières eget
Forfatterskap deriblandt „L’étourdi“ og „Le dépit
amouroux“
. Ved Hjelp af sin forhenværende
Skolekammerat, Prinsen af Conti, opnaaede Moliere
at faa give en Forestilling for Kong Ludvig den
fjortende og behagede denne saa meget, at han
med sit Selskab fik Tilladelse til at blive i Paris,
hvor Truppen under Navn af „Troupe de
Monsieur“
optraadte paa Théâtre du Petit-Bourbon;
efterat dette var nedrevet, flyttede Selskabet over
til det i Palais Royal indrettede Theater. 1659
opførtes „Les précieuses ridicules“, en glimrende
Satire paa den skruede og unaturlige Stil og
Tone, som paa den Tid udbredte sig fra Hotel
Rambouillet (s. d.). Molières næste betydelige
Arbeide (bortset fra den overgivent lystige „Cocu
imaginaire“
) var „L’école des maris“ (1661),
der 1662 fik sin Pendant i „L’école des femmes“,
for hvilket sidste der delvis ligger personlige
Oplevelser og Følelser til Grund. Molière havde
nemlig s. A. ægtet Armande Béjart, der enten var
en yngre Søster eller en Datter af hans tidligere
Elskerinde Madeleine Béjart; hun var letsindig
og utro og bragte ham megen Sorg. Den
aldrende Elskers hjelpeløse Stilling i det nævnte
Stykke synes at være et med vidende Selvironi
udkastet Billede af hans egen Situation. Stykket
vakte Forbitrelse hos Prestepartiet, som rettede
stærke Angreb paa dets „skandaløse“ Scener;
Molière blev forsvaret af Boileau og gav ogsaa selv
et Indlag i Striden ved sin vittige „Critique de
l’école des femmes“
(1663). — En lignende
Forbitrelse vakte „L’impromptu de Versailles“ ved sin
Satire over visse af Molières Modstandere, som
han lod optræde under Navn og lægge sine
Svagheder for Dagen. Der brød en Storm løs mod
Digteren, og han blev for Kongen anklaget for at
have giftet sig med sin egen Datter. Ludvig den
fjortende besvarede disse Forsøg paa at sværte
Molière ved at indbyde ham — der efter Faderen
havde arvet Stillingen som kongelig
Kammertjener — til sit eget Bord og vise ham den største
Opmærksomhed. Molières næste Arbeider var „Le
mariage forcé“
(1664), „La princesse d’Elide“
(1664) og „Don Juan ou le festin de Pierre“
(1665), for hvilken sidste Tirso de Molinas „El
burlador de Sevilla“
ligger til Grund, dog neppe
umiddelbart, men gjennem en italiensk Bearbeidelse.
Ogsaa „Don Juan“ vakte meget Anstød og
fremkaldte nye Angreb paa Digteren, medens Kongen
end yderligere understøttede ham og hans Selskab.
1665 opførtes „L’amour médecin“, en skarp
Satire paa Samtidens Humbug i Lægevidenskaben;
1666 fremkom ogsaa „Le misanthrope“, et af
Molières mest fuldendte Verker, hvori han
dokumenterer sin overlegne Evne til at tegne slaaende
sande og naturlige Karakterer. Ikke længe efter
forfllttedes „Le médecin malgré lui“, et muntert
og overgivent Stykke. Fra l668 er „Amphitryon“,
en Bearbeidelse af Plautus’s Komedie af samme
Navn og i mange Henseender staaende over denne
Original; samme Aar spilledes ogsaa „George
Daudin“
og „L’avare“, af hvilke den sidste

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 16:04:30 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/haandlex/2/0505.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free