- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / K-R /
508

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Monge, Gaspard - Monghir ell. Mungair - Mongoler. — Mongoliet. — Østmongolerne - Monika (Augustins Moder) - Monisme - Moniteur, fra 1811 „Le moniteur officiel“ - Monitor

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Monghir

og kaldtes 1780 til Professor i Hydrodynamik i
Paris. Under Revolutionen, ti! hvilken han
sluttede sig, var han 1792—93 Marineminister og
derpaa Direktør for Republikens Vaabenfabriker.
En af hans største Fortjenester i dette Tidsrum
er hans Deltagelse i Grundlæggelsen af den
polytekniske Skole
i Paris (1794), hvor han
ledede det geometriske Studium indtil 1809, og
hvor han og hans Elever lagde Grunden til den
saakaldte „moderne Geometri“. Senere gik han
til Italien for at lede Overførelsen af de der
erobrede Kunstskatte og til Ægypten, hvor han
undersøgte Oldtidslevningerne og bl. a. opdagede
Luftspeilingernes Theori. Efter sin Hjemkomst
blev han atter Professor og hædredes af
Napoleon med de største Udmærkelser; efter
Restaurationen mistede han sine Embeder. Han har gjort
en Mængde videnskabelige Opdagelser, især ved
sindrige Anvendelser af Infinitesimalregningen paa
Geometrien og omvendt, hvorhos den deskriptive
Geometri (se Geometri) omtrent som den endnu
læres, næsten kan siges at være skabt af ham.

Monghir ell. Mungair, By i det britiske
Præsidentskab Bengalen, ved Floden Ganges, med
60,000 Indb.

Mongoler, et Folkenavn, hvis Betydning er
forskjellig; almindelig omfatter det dog et bestemt
Folk af den altaiske Folkestamme. Oprindelig
var Mongolerne og Tatarerne Grene af samme
Folk, der boede paa det store Plateau mellem
Sibirien og Kina, og som samledes af
Dsjingis-Khan; med dennes Undersaatter forenede sig ogsaa
Tyrker og Tunguser, og af denne Blanding opstod
en Navneforvirring, som ledede til, at man nu
under Fællesnavnet Tatarer almindelig omfatter
de tre Underafdelinger Mongoler, Tyrker og
Tunguser. Mongolernes udprægede Legems- og
Ansigtsform har gjort dem til Typus for en hel
Menneskerace (se Folkeslag). — I mere indskrænket
Forstand betegner man med Navnet Mongoler
Beboerne af Mongoliet, mellem Kina i Syd og
Sibirien i Nord, øst og vest for Ørkenen Gobi (s. d.).
Disse Mongoler deles i tre forskjellige Grupper,
Østmongolerne, Kalmukkerne (s. d.) og
Buræterne (s. d.). Østmongolerne har mest
udpræget bevaret Stammens Eiendommeligheder;
de bor i Filttelte eller Jurter og lever
hovedsagelig af Kvægavl. Deres vigtigste Husdyr er
Faar, Kameler og Heste, hvorhos de ogsaa holder
Hornkvæg og Æsler. Agerbruget er hos dem
høist ubetydeligt, og deres Industri indskrænker
sig til Forfærdigelsen af Filt og Pelsklæder. De
lever under mange indbyrdes uafhængige
Høvdinger, som staar under Kinas Overhøihed og maa
betale Tribut; et politisk Opsyn øver de i Landet
boende kinesiske Guvernører. Religionen er den
buddhistiske, og den øverste religiøse Myndighed er
Dalai-Lama. — Størrelsen af hele det under
kinesisk Overøvrighed staaende Mongoli er 60,850
Kv.mil og Befolkningen udgjør ca. 2 Mill.,
hvoraf 1½ Mill. Mongoler og ½ Mill. Kinesere.
— Mongolernes Historie i den ældste Tid er meget
dunkel. Først fra Dsjingis-Khans Optræden i
Begyndelsen af det 13de Aarh. e. Kr. har man
nøiagtige Oplysninger. Denne store Hærfører
samlede flere beslægtede Stammer og drog med
dem herjende om, idet han underlagde sig uhyre
Strækninger i det indre af Asien; samtidig
begyndte dels Buddhismen, dels Muhamedanismen
at vinde Udbredelse blandt Mongolerne; dermed
fulgte ogsaa nogen Kultur, og der opstod endog
en egen mongolsk Literatur, som bl. a. har
vigtige historiske Verker at opvise. Efter
Dsjingis-Khans Død 1227 deltes hans Rige mellem hans
Sønner, med en af dem, Uegetai eller Oktai, til
Overkhan. De fortsatte med Erobringstogene,
underkastede sig Kina, styrtede Khalifatet i
Bagdad og gjorde de seldsjukiske Sultaner i Ikonium
afhængige. En af dem, Batu-Khan, drog 1237
mod Rusland, erobrede Moskva, herjede Landet
og lagde det under sig, hvorpaa han med sine
Krigerskarer rykkede gjennem Polen ind i
Schlesien, stog 1241 de tyske Ridderes, Polakernes og
Schlesiernes forenede Hære ved Wahlstatt og
herjede derefter paa det skrækkeligste Mähren, indtil
han 21de Juni blev slaaet ved Olmütz; han
vendte sig nu mod Ungarn, som han ligeledes
herjede; men ved Uegetais Død 1243
foranledigedes han til at afstaa fra videre Operationer i
Europa og trække sig tilbage til Hovedstaden
Karakorum. I den anden Halvdel af det 13de Aarh.
stod det mongolske Rige paa sin Høide. Under
Overkhanens Herredømme stod flere Underkhaner
i de enkelte Lande og Landsdele; men denne
Fordeling af Herredømmet ledede til Rigets Forfald.
Indre Stridigheder opstod, og allerede ved
Aarhundredets Slutning var det mongolske Rige
opløst i flere uafhængige Stater, hvoraf de
betydeligste var de i Kina, Turkestan, Sibirien,
Rusland og Persien. 1368 blev Mongolerne
fordrevne fra Kina, og i den sidste Halvdel af det
15de Aarh. mistede de sit Fodfæste i Rusland.
Derimod befæstedes deres Magt i Mellem- og
Vestasien af Timur (Tamerlan), som i den sidste
Halvdel af det 14de Aarh. grundede et nyt mongolsk
Rige, der dog efter et Aarhundredes Forløb
opløste sig. Kun i Dsjagatai holdt Timurs Slægt
sig, og herfra udgik Baber, som 1519 grundede
et nyt Rige i Indien og blev Stamfader til
Stormogulerne. Fra Begyndelsen af det 16de
Aarh. tabte Mongolerne al verdenshistorisk
Betydning og delte sig i en Mængde Stammer, som
for Størstedelen underkuedes af Naboerne. Kun
i Dsjagatai har der lige til Nutiden holdt sig
uafhængige mongolske Herskere, som udleder sin
Herkomst fra Dsjingis-Khan og Timur.

Monika, Kirkefaderen Augustins Moder,
dyrkes af den katholske Kirke som Helgen; hendes
Mindedag er den 4de Mai.

Monisme, den metafysiske Verdensanskuelse,
som søger at forklare alle Fænomener ud af et
eneste Princip og navnlig stiller sig mod
Dualismen (s. d.) med Hensyn til Forholdet mellem
det materielle og det immaterielle.

Moniteur (udt. Monitør), d. e. „Paaminder“,
et i 1789 grundet fransk Blad, der af Bonaparte
som Førstekonsul blev gjort til hans officielle
Organ; fra 1811 førte det Titelen „Le moniteur
officiel“
og vedblev at være Regjeringsorgan til
1869, da det solgtes og gik over til at blive et
konservativt Partiblad, medens det erstattedes ved
„Journal officiel“. De ældre Aargange af
Bladet indeholder vigtige historiske Oplysninger og er
gjentagne Gange optrykte.

Monitor, Navn paa et eiendommeligt Slags
Krigsskibe, som for første Gang blev benyttede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jan 9 03:38:16 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/haandlex/2/0510.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free