Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Monitor - Monk, George. — Christofer Monk - Monmouth - Monmouth, James, Hertug - Monnier, Henri - Monnier, Marc - Monocle - Monod, Adolphe - Monodi - Monodrama - Monofysiter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Monl
1861 i den amerikanske Borgerkrig. Opfinderen
er den berømte svenske, i Amerika bosatte
Ingeniør John Ericsson. Monitorerne er forholdsvis
smaa, byggede helt af Jern og uden Seilmaster,
saa at de udelukkende drives af Maskinen; de er
saaledes konstruerede, at Dækket kun rager ganske
ubetydelig op over Vandfladen for ikke at
frembyde noget stort Sigteobjekt for Fienden; paa
Midten af Fartøiet hæver sig et rundt Taarn,
beklædt med svære Panserplader, i hvilket der
findes én eller to Kanoner af svært Kaliber.
Taarnet lader sig ved en Maskine dreie rundt. Den
første Monitor blev berømt ved sin heldige Kamp
med Panserfartøiet „Merrimac“, men gik senere
under med hele sit Mandskab, da den skulde
forsøge at gaa ud i rum Sjø. Senere har man
dog gjort væsentlige Forbedringer i Monitorernes
Konstruktion og derved gjort det muligt for dem
ogsaa at bevæge sig udenskjærs; den amerikanske,
med to Taarne forsynede Monitor „Miantonomok“,
hvis Dæk kun ligger 45 Centimeter over
Vandfladen, gik endog 1866 over Atlanterhavet og
tilbagelagde Veien fra New-York til England paa
10 Dage. De fleste Stater har nu anskaffet nogle
Monitorer; den norske Marine har fire.
Monk, George, Hertug af Albemarle, engelsk
Hærfører og Statsmand, f. 1608, d. 1670, tjente
i sin Ungdom i Spanien og Nederlandene og
deltog 1b39 i Karl den førstes Tog mod Skotterne.
Under Borgerkrigen blev han 1644 tagen til
Fange og sat i Tower, hvor han maatte tilbringe
to Aar; ved sin Frigivelse maatte han besværge
Covenantet, kjæmpede nu med Held mod
Royalisterne og blev af Cromwell udnævnt til
Generalløitnant. Efter at have udmærket sig i Slaget ved
Dunbar blev han Øverstbefalende i Skotland, gik
1653 mod Hollænderne og blev 1654 Guvernør
i Skotland. Royalisterne begyndte imidlertid at
have sine Øine henvendte paa Monk; men han
afviste deres Tilnærmelser og erklærede sig ved
Cromwells Død for hans Søn. Da imidlertid
under General Lambert Militardespotiet begyndte
at gribe om sig, rykkede han Nytaarsdag 1660
med 6,000 Mand over den engelske Grændse,
forenede sig med Fairfax og drog efter en Maaneds
Forløb uden Sværdslag ind i London. Efter at
have gjenindsat de fordrevne presbyterianske
Parlamentsmedlemmer traadte han i Underhandling
med Karl den anden, som 8de Mai blev udraabt
til Konge. Karl belønnede ham paa det rigeste;
senere udmærkede han sig i Krigen mod
Hollænderne 1666, i hvilken han blev slagen af Ruyter,
men derpaa beseirede denne i et blodigt Sjøslag
ved North-Foreland. — Hans Søn Christofer
Monk, f. 1653, døde 1688 som Guvernør paa
Jamaika.
Monmouth (udt. Monmøddh), Grevskab i det
vestlige England, mellem Hereford i Nordost,
Gloucester i Øst, Severn i Syd og Wales i
Vest og Nordvest, er ca. 27 Kv.mil stort og har ca.
200,000 Indb. Landets Karaktér er stærkt
vexlende; Jordbunden er frugtbar, Agerbrug og
Kvægavl Hovednæringsveiene. Hovedstaden
Monmouth har 6,000 Indb.
Monmouth, James, Hertug, engelsk
Tronprætendent, en uægte Søn af Kong Karl den
anden, f. 1649, d. 1685, fik af Faderen en
omhyggelig Opdragelse og blev Guvernør i
Skotland, hvor han ved Mildhed søgte at berolige
Presbyterianerne. Han kunde dog ikke hindre, at
der udbrød en Opstand, som han 1679 beseirede.
1631 maatte han aftræde sit Embede til Kongens
Broder, den senere Jakob den anden; han søgte
nu at fortrænge denne fra Tronfølgen ved at
skaffe Beviser for at være født i et hemmeligt
Ægteskab. Kongen maatte forvise ham til
Holland, men understøttede ham samtidig. Efter
Jakob den andens Tronbestigelse samlede han sine
Tilhængere og landede i Skotland; efter at have
faaet ikke lidet Tilløb, saa at han raadede over
en Armé paa 6,000 Mand, antog han 20de Juni
1685 Kongenavn og rykkede frem mod
Bridgewater. 5te Juli blev han imidlertid beseiret ved
Sedgemoore, fangen og 15de Juli uden retslig
Undersøgelse henrettet paa Tower-Hill.
Monnier (udt. Monie), Henri, fransk
Forfatter, f. 1799, d. 1877, havde i sin Ungdom
Ansættelse paa et Regjeringskontor, men lagde sig
senere efter Malerkunsten, navnlig efter
Karrikaturtegningen, og illustrerede Lafontaines og
Bérangers Verker. 1830 udgav han „Scènes
populaires, dessinées à la plume“ med ypperlige
Skildringer fra det parisiske Bourgeoisis og
Spidsborgerskabs Kredse; senere dramatiserede han,
tildels sammen med andre, flere af sine
Fortællinger.
Monnier, Marc, fransk Forfatter, f. 1828,
har tilbragt en Del af sit Liv i Italien og
behandlet flere Episoder af dettes Historie i
Monografier („Garibaldi“, „Erobringen af begge
Sicilier“, „Røvervæsenet i Syditalien“). Han har
desuden optraadt som Novellist, Komedieforfatter,
Lyriker og Theaterhistoriker („Les aïeux de
Figaro“).
Monocle, Øieglas for ét Øie.
Monod (udt. Monaa), Adolphe, fransk
protestantisk Theolog, f. 1802 i Kjøbenhavn, hvor hans
Fader var fransk reformert Prest, d. 1856, stiftede
1825 en evangelisk Menighed i Neapel, hvis Prest
han var til 1827, og ansattes derpaa som Prest
ved den protestantiske Menighed i Lyon. Her reiste
der sig en heftig Opposition mod ham, og da han
engang i en Prædiken havde udtalt sig vel skarpt,
blev han afsat. Han stiftede nu en Frimenighed.
som vandt stor Tilslutning. 1836 blev han
Professor i Theologi ved det reformerte Fakultet i
Montauban, hvor han virkede til 1847, da han
kaldtes til Prest i Paris. Han har udgivet et
større Antal Prædikener, der ligesom hans øvrige
Skrifter („Lucile“ m. fl.) er oversatte til flere
levende Sprog.
Monodi, énstemmig Sang.
Monodrama, et Drama, hvori kun én
Person optræder.
Monofysiter, i Kirkehistorien Benævnelse paa
et religiøst Parti, som lærte, at Kristus kun havde
én Natur. Partiets theologiske Hovedrepræsentant
var Patriarken Kyrillos af Alexandria, som 431
opnaaede at faa Læren om Kristi to Naturer
fordømt paa Synoden i Efesos. Hans Efterfølgere
Dioskuros og Arkimandriten Eutykhes i
Konstantinopel fik Monofysitismen formelig anerkjendt
paa den saakalte Røversynode i Efesos 449; men
allerede 451 blev Eutykhes med alle sine
Tilhængere fordømt vaa Kirkeforsamlingen i
Khalkedon. Trods mangehaande Forfølgelser holdt dog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
