Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Monrad, Marcus Jakob - Monreale - Monroe, James. — „Monroe-Doktrin“ - Monrovia - Mons, paa Flamsk Bergen - Monsen, Christian Martin - Monsieur. — „Monseigneur“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Embedsexamen begyndte han at fordybe sig mere i
Filosofien, og 1842 reiste han med offentligt
Stipendium til Berlin for at høre Schelling. Foruden
dennes Forelæsninger besøgte han ogsaa flere
hegelianske Filosofers og søgte at sætte sia ind i
den hegelske Logik. Efter et Ophold i Italien,
hvor han studerede Kunsten og dens Historie, gik
han til Paris, hvor han opholdt sig til Høsten
1844. Efter sin Hjemkomst blev han 1845
udnævnt til Lektor og 1851 til Professor i Filosofi
ved Kristiania Universitet, hvilken Stilling han
siden har indehavt. 1857 var han med at stifte
Videnskabsselskabet i Kristiania; foruden af dette
er han ogsaa Medlem af Videnskabsselskabet i
Trondhjem og af et Par lærde Selskaber i
Udlandet. Bed Universitetet har Monrad, foruden
Begyndelsesgrundene i Filosofien for
Andenexamensstuderende, fortrinsvis foredraget
Religionsfilosofi og Æsthetik samt fortolket Skrifter af
Platon og Aristoteles. Som Forfatter har han været
særdeles frugtbar paa forskjellige Felter.
Foruden et stort Antal Opsatser væsentlig af filosofisk
Indhold i forskjellige Aviser og Tidsskrifter har
han særskilt offentliggjort bl. a. „Studenten“ (1843,
en Række Taler, holdte i Studentersamfundet),
„Filosofisk Propædeutik“, „Psykologi“ og „Ethik“,
tre kortfattede Lærebøger, beregnede paa de
Studerende til Andenexamen, „Om det arvelige
Kongedømmes Betydning“ (1853, en akademisk
Leilighedstale), „Om de klassiske Studiers Betydning for
den høiere Almendannelse“ (1857, et Indlæg i
Skolestriden til Fordel for de klassiske Sprog),
„Tolv Forelæsninger om det Skjønne“ (1859),
et historisk Arbeide over det norske Universitet (1861,
som Program i Anledning af Universitetets
Halvhundredaarsfest), „En Episode under
Forhandlingerne mellem Tro og Viden“ (1869),
„Tankeretninger i den nyere Tid, et kritisk Rundskue“ (1874;
ogsaa udgivet paa Tysk), „Literaturen og dens
Dele, en Indledning til Literaturstudium“ (1876)
og „Udsigt over den høiere Logik“ (1881). Som
Filosof er Monrad nærmest at regne til den hegelske
Skole, men hører egentlig ikke til nogen af de
Fraktioner, hvori Skolen har delt sig, idet han
har stræbt at holde sig selvstændig og optaget et
vist skeptisk Moment i Modsætning til de nævnte
Fraktioners Dogmatisme. Som Forfatter staar
han høit ved sin klare, letfattelige Fremstilling og
sit elegante, smukke Sprog. — Af de offentlige
Hverv, Monrad har indehavt, kan nævnes, at han
har været Medlem af Kommissionerne angaaende
det høiere Skolevæsen, angaaende Landstads og
Hauges Salmebøger og angaaende Lindemans
Koralbog. 1850 var han Medstifter af „Selskabet
til Folkeoplysningens Fremme“, af hvis Bestyrelse
han senere stadig har været Medlem; 1869 foreslog
han Oprettelsen af et Skulpturmuséum i Kristiania,
og efterat dette 1881 var kommet istand, deltog han
i dets Indretning og blev Medlem af dets Bestyrelse.
Ligesaa har han i længere Tid været Medlem af
Nationalgaleriets Bestyrelse. Han var ogsaa en
af de første, som virkede for Oprettelsen af en
norsk Scene i Kristiania, og deltog i Begyndelsen
i dens Ledelse. Det filharmoniske Selskab havde
i ham en af sine Stiftere og i længere Tid
Medbestyrere; sammen med Ole Bull o. fl. indgav han
i sin Tid Forslag om Oprettelsen af et norsk
musikalsk Akademi, dog uden Resultat.
Monreale, By i Provinsen Palermo paa
Sicilien, 1 Mil sydvest for Palermo, med 16.000 Indb.,
er Sæde for en Erkebiskop og har blandt andre
mærkelige Bygninger et bekjendt Benediktinerabbedi
og en gammel Domkirke, hvor de normanniske
Konger ligger begravne. Her begyndte 30te Marts
1282 den sicilianske Vesper (s. d.).
Monroe, James, Præsident i de Forenede
Stater, f. 1759, d. 1831, studerede
Retsvidenskaben, da Uafhængighedskrigen udbrød og kaldte
ham til Vaaben. Efter Krigens Slutning
udtraadte han af Hæren som Kaptein, gjenoptog sine
Studier og blev 1783 Medlem af Kongressen.
1789 valgtes han til Senator for Virginien, gik
1794 som Gesandt til Frankrige og var derpaa
1799—1802 Guvernør i Virginien. 1803 gik
han atter som Gesandt til Paris og derpaa til
London og Madrid. Efter paany at have beklædt
Guvernørembedet i Virginien blev han 1811
Statssekretær og Krigsminister; 1817 valgtes han
til Unionens Præsident, og efter Udløbet af sin
Funktionstid blev han 1821 enstemmig gjenvalgt.
Under hans første Embedsperiode optoges
Mississippi, Illinois og Alabama som nye Stater i
Unionen, og Florida erhvervedes ved Kjøb; i
hans anden Periode optoges Missouri som
Slavestat og indgikkes det uheldige Missouri-Kompromis,
ifølge hvilket de Stater, som laa søndenfor 36° 30′
n. Br., var berettigede til at holde Slaver. I sin
Udenrigspolitik gjorde Monroe sig bekjendt ved at
udtale den saakaldte „Monroe-Doktrin“, der gik
ud paa, at der i Amerika ikke burde oprettes nye
europæiske Kolonier, og at Udvidelser af de europæiske
Staters Indflydelse eller af den monarkiske
Forfatning paa det amerikanske Fastland ikke maatte
taales. Forvaltningen var under Monroe
udmærket og Landets Tilstand god; han selv var
en redelig, kraftig og flittig Mand af jevne Sæder
og høit agtet af sine Medborgere.
Monrovia, Hovedstad i Negerrepubliken
Liberia, paa Afrikas Vestkyst, med 13,000 Indb.
Mons, paa Flamsk Bergen, By og
Hovedstad i den belgiske Provins Hainaut, med 25,000
Indb., en Kunst- og Musikskole, betydelig
Fabrikation af Bomuldsvarer og udstrakt Handel med
Korn og Stenkul. Byen skylder en af Cæsars
Leire sin første Oprindelse og var allerede i
Middelalderen af Vigtighed. Dens Fæstningsverker
nedlagdes 1866.
Monsen, Christian Martin, norsk Digter, f.
18de Juni 1815, d. 1852, tog farmaceutisk Examen
og var derpaa Redaktør i Drammen og senere i
Trondhjem. Foruden flere mindre Skrifter,
deriblandt en Samling Digte, „Alpeblomster“,
skrev han Dramaet „Gudbrandsdølerne“, som
har været opført i Kristiania og flere andre
Steder. Romanen „Dronning Gyda“ var
Begyndelsen til en Række historiske Romaner, som
han agtede at udgive, men hvoraf kun den nævnte
udkom. Monsen tilhørte som Digter væsentlig
den Wergelandske Skole. Trods meget ufærdigt
og uklart indeholder flere af hans Arbeider rige
Spor af en original Begavelse, som imidlertid
væsentlig paa Grund af uheldige ydre
Omstændigheder ikke kom til fuld Udvikling.
Monsieur (udt. Mosiø) forkortet „M“, i
Flertal Messieurs (udt. Mesiø), forkortet „M. M.“,
fr., det sædvanlige franske Tiltale- og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
