Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Montgomery, Gabriel de - Montgomery, James - Montgomery, Robert - Montholon, Charles Tristan de, Greve - Monthyon, Jean Baptiste Robert Auget, Baron de. — Den Monthyonske Dydspris - Monti, Vincenzo - Montignies - Montijo. — Greverne af Montijo - Montilla - Montluçon - Montmartre - Montmorency. — Matthieu de Montmorency. — Anne de Montmorency. — Henri den anden, Hertug af Montmorency. — Matthieu Jean Félicité, Hertug af Montmorency
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
England; 1573 kom han til La Rochelle med en liden
Flaade, hvormed han herjede Kysten af Bretagne.
Da han havde landet og samlet et Korps
Hugenotter, begyndte han Krig paa egen Haand, men
maatte 1573 overgive sig og blev efter længere
Tids Fangenskab henrettet 1574.
Montgomery, James, engelsk Digter, f. 1771,
d. 1854, blev 1792 Medarbeider i et liberalt Blad
i Sheffield, hvis Redaktion han overtog kort efter.
1794 dømtes han til 3 Maaneders Fængsel for
et Digt om Bastillens Indtagelse og 1795 til et
halvt Aars Fængsel for en anden
„Presseforseelse.“ [[** tegnrekkefølge sic **]] Alligevel vedblev han stedse med Varme
at arbeide for Frihedens Sag, indtil han 1825
opgav Redaktionen af sit Blad. Fra 1830 holdt
han Foredrag over Poesi ved Royal-Institution.
Af hans Digte kan nævnes „The wanderer of
Switzerland, and other poems“ (1806),
(1809), hvori han forherligede
Slaveriets Afskaffelse, „The world before the flood“
(1813), „Greenland“ (1819) og „The Pelican
Island“ (1828). Desuden udgav han en Del
religiøse Digte. Alle hans Arbeider udmærker sig
ved varm Religiøsitet og fin Natursans.
Montgomery, Robert, engelsk religiøs Digter,
f. 1807, d. 1855, gjorde sig bekjendt ved Digtene
„Satan“, „Messiah“ og „Luther“, som en Tid
var meget yndede, men nu næsten kun huskes fra
Macaulays bidende Kritik over dem.
Montholon (udt. Mongtolong), Charles
Tristan de, Greve, fransk General, f. 1782, d. 1853,
var som Eskadronschef virksom ved Revolutionen
af 18de Brumaire, deltog i Felttogene under
Konsulatet og Keiserdømmet og blev 1811 Gesandt
i Würzburg. Senere blev han Brigadegeneral,
fik 1814 Kommandoen i Departementet Loire og
blev under de 100 Dage Generaladjutant. Efter
Slaget ved Waterloo fulgte han med Hustru og
Børn Napoleon til St. Helena og blev hos ham
til hans Død, var en af hans
Testamentsfuldbyrdere og fik til Opbevaring en Del af hans Papirer,
hvoraf han senere udgav Uddrag. Da Ludvig
Napoleon 1840 ved sin Landing i Boulogne i en
Proklamation betegnede Montholon som Chef for
sin Generalstab, blev han dømt til længere Tids
Fængsel, hvorunder han nedskrev nogle
Fortællinger fra Napoleons Ophold paa St. Helena.
1849 indvalgtes han i den lovgivende Forsamling.
Monthyon (udt. Mongtiong), Jean Baptiste
Robert Auget, Baron de, bekjendt fransk
Filantrop, f. 1733, d. 1820, testamenterte
Størstedelen af sin betydelige Formue til velgjørende
Øiemed; mest bekjendt af hans Stiftelser er den
efter ham opkaldte Monthyonske Dydspris.
Han udgav flere politiske og statistiske Skrifter.
Monti, Vincenzo, italiensk Digter, f. 1754, d.
1827, offentliggjorde 1787 Tragedien „Aristodemo"
som gjorde stor Lykke, navnlig ved sin glimrende
Diktion. Senere strev han flere Tragedier og
Oder, hvori han efterhaanden forherligede den
henrettede Konge Ludvig den sextende af Frankrige,
Revolutionen, Napoleon og Østerrigerne.
Desuden gjorde han sig fortjent af Studiet af Dante
og udgav en Oversættelse af Homer.
Montignies (udt. Mongtinji), By i den belgiske
Provins Hainaut, med 13,000 Indb. og Jernindustri.
Montijo (udt. Monticho), By i den spanske
Provins Badajoz, med 6,000 Indb. Herfra
stammer Greverne af Montijo, til hvis Slægt
den forhenværende Keiserinde Eugenie af
Frankrige hører.
Montilla (udt. Montilja), By i den spanske
Provins Cordova, med 15,000 Indb.,
Vindyrkning og Væverier.
Montluçon (udt. Monglysong), By i det
franske Departement Allier, ved Floden Cher, med
24,000 Indb. og betydelig Industri. I Nærheden
er Bade og romerske Oldtidslevninger.
Montmartre (udt. Mongmartr), en Høide i
den nordlige Del af Paris, udgjør en egen
Bydel med en bekjendt Kirkegaard. Her forefaldt i
Marts 1871 den første Episode i det
kommunististe Oprør.
Montmorency (udt. Mongmorangsi), en
gammel fransk Adelsslægt, stammer fra Flekken
Montmarency i Departementet Seine et Oise. —
Matthieu de Montmorency, d. 1230, kaldet „den
store Connetable“, var en udmærket Feltherre
under Filip August. — Anne de
Montmorency, f. 1492, d. 1567, udmærkede sig i Frans
den førstes Krige med Karl den femte, blev efter
Slaget ved Bicoca Marskal og blev 1525 tagen
tilfange ved Pavia. Senere styrede han
Frankriges Finansforvaltning og gjorde derpaa atter
Krigstjeneste, slog 1536 Karl den femte ved Susa
og blev 1538 Connetable. Da han ved sin
Raskhed fik mange Fiender og tillige var mistænkelig
i Kongens Øine, maatte han 1540 trække sig
tilbage paa sine Godser, men kom igjen til Hæder
og Værdighed under Henrik den anden. 1557
led han et Nederlag ved St. Quentin og blev
fangen. Under Karl den niendes Mindreaarighed
opretholdt han sin Indflydelse og dannede med
Hertugen af Guise og Marskal Saint-André et
bekjendt Triumvirat. 1562 blev han fangen af
Hugenotterne under Condé ved Dreux og 1567
dødelig saaret i Slaget ved St. Denis. —
Henri den anden, Hertug af
Montmorency, f. 1595, d. 1632, Sønnesøn af den
foregaaende, blev allerede 17 Aar gl. Admiral,
beseirede Hugenotterne i Languedoc, erobrede 1625
Øen Ré, overvandt 1628 Hertugen af Rohan og
beseirede 1630 Spanierne i Piemont, hvorefter
han blev Marskal. Da han imidlertid forsvarede
den fordrevne Hertug Gaston af Orleans, blev
han 1632 erklæret for Majestetsforbryder, blev
saaret og tagen til Fange ved Castelnaudary og
henrettet i Toulouse. Han skal have overgaaet
alle sine Samtidige i Skjønhed og Tapperhed.
— Matthieu Jean Félicité, Hertug af
Montmorency, f. 1760, d. 1823, kjæmpede i
den nordamerikanske Frihedskrig og blev ved
Revolutionens Udbrud frisindet Deputeret for
Adelen. Under Revolutionens Udvikling flygtede han
imidlertid til Schweiz, hvor han var Fru de
Staëls Gjest paa Coppet. Mistenkeliggjort og
holdt borte fra det offentlige Liv under Napoleon
blev han efter Restaurationen en af
Bourbonernes ivrigste Tilhængere og udnævntes til Pair,
1821 til Udenrigsminister og senere til
Førsteminister. Som saadan virkede han for Krigen
mod Spanien 1823, men maatte kort efter gaa af.
Af Karl den tiende blev han udnævnt til
Opdrager for Greven af Chambord. Skjønt han aldrig
havde optraadt som Forfatter blev han dog 1825
Medlem af Akademiet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
