Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Moratin, Nicolas Fernandez de. — Leandro Fernandez de Moratin - Moratorium - Morava - Morbiditet - Morbihan - Morbærtræ. — Det sorte Morbærtræ. — Det hvide Morbærtræ. — Det røde Morbærtræ - Mord. — Morder - Mordviner - More, Hannah - More, Thomas, se Morus - Morea, i Oldtiden og endnu ofte Peloponnes - Moreau, Jean Victor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Moratin
Moratin, Nicolas Fernandez de, spansk
Digter, f. 1737, d. 1780, var Professor i Poetik i
Madrid, beftrebte sig ved sine Dramaer i fransk
Stil for igjen at heve det spanske Theater. 1765
udgav han Leredigtet „La Diana, ò arte de la
casa“; hans bedste Verk er det heroiske Digt
„Canto épico de las naves de Cortés destruidas“
(1785). — Hans Søn Leandro Fernandez
de Moratin, f. 1760, d. 1828, skulde blive
Juvelér, men ofrede sig isteden for Digte
kunsten og offentliggjorde 19 Aar gl. Romancen
„La Toma de Granada“. Efter Faderens Død
maatte han imidlertid for at ernære sig og
Moderen gribe til Juvelérhaandverket, indtil han 1786
fik fplge Grev Cabarrus som Sekreter til Paris,
hvor han omgikkes Goldoni. 1789 vendte han
tilbage og fik et Prebende i Burgos. Efter en
lcrngere Udeulandsreise ansattes han i Udenrigs
ministeriet, var en Tid Theaterdirekt^r og senere
Overbibliothekar ved det kongelige Bibliothek. I
sine sidfte Aar levede han i Frankrige. Hans
Lystspil med deres fortræffelige Karaktérskildringer
og simple, naturlige Komposition fik stor
Indflydelse paa det spanske Theaters Udvikling, om
han end i Originalitet ikke kunde maale sig med
de tidligere store spanske Dramatikere. Han skrev
ogsaa fortræffelige satiriske Digte.
Moratorium, lat., Bevilling, hvorved en
Skyldner faar Henstand med Betalingen as Gjeld
mod deraf kun at svare simple Renter. I Norge
vides Moratorier ilke at være bevilgede efter
1814, og del er tvivlsomt, om der nu længere er
Adgang til at udfærdige dem.
Morava, Flod i Serbien, dannes ved Forening
as to Floder, den bulgariske og den serbiske
Morava, og falder i Donau.
Morbiditet, af lat. morbus (Sygdom), i
Statistiken Forholdstallet mellem de Syge i et
Land og samtlige dettes Indbyggere.
Morbihan (udt. Morbiang), Departement i
det vestlige Frankrige, mellem Atlanterhavet og
Departementerne Finistère, Côtes-du-Nord,
Ille-et-Vilaine og Loire-inférieure, 122 Kv.mil stort,
med 506,000 Indb. Landskabet er dels fladt,
dels bakket og ret frugtbart; Agerbruget staar
ikke høit, men leverer dog mere end
tilstrækkeligt Korn samt flere andre Produkter. Da der
findes ypperlige Græsgange, drives Kvægavl i
stor Udstrekning; en Mengde Bier holdes, som
leverer fortræffelig Honning. Ved Kysten
finder et rigt Sardelfiske Sted. — Hovedstad er
Vannes (s. d.).
Morbærtræ (Morus), buskartede Planter af
Familien med axstillede Blomster, som har
et firdelt Blomsterdcrkke og en Nødfrugt, som ved
Modningen omsluttes af Blomsterdækket, der
bliver saftigt og kjødfuldt; de Bær, som udvikler sig
as Blomsterne i samme Ax, voxer indbyrdes sam??
men, saa at der opstaar en Samfrugt af Form
som et Bjørnebær. — Det sorte Morbærtræ
(Morus nigra) stammer fra Asien, men er
allerede i den tidligste Oldtid bragt til Sydeuropa,
hvor det nu er at betragte som forvildet; ogsaa i
Mellemeuropa dyrkes det, ja giver endog i
almindelige Sommere moden Frugt ved Kristiania.
Frugterne er violetsorte med mørkerød Saft og har
en behagelig, sødsyrlig Smag. — Det hvide
Morbærtræ (M. alba) hører hjemme i Kina,
Moreau
men er ogsaa forplantet til Syd- og Mellem??
europa. I Norge dyrkes det lige til Bredderne
af Trondhjemsfjorden. Frugterne er hvide eller
r??dlige og spises, men er ikke saa velsmagende som
detsortes. Treet dyrkes hovedsagelig for Bladenes
Skyld, der udgj^r den bedste Nering for Silke,
ormen. I Kina og Japan forfærdiger man af
dets Bast Tøier og udmærket Papir. — Det
røde Morbærtræ (M. rubra), med velsmagende,
lyserøde Frugter, hører hjemme i Amerika.
Ogsaa denne Art holder sig godt ved Kristiania.
Mord, overlagt Drab, den strafbare
Handling, hvorved Morderen med Overlæg og i
Hensigt at dræbe berøver et Menneske Livet. Mord
straffes ifølge den norske Kriminallov med livsvarigt
Strafarbeide eller med Døden.
Mordviner, et til den finske Stamme hørende
Folkeslag, som hovedsagelig bor i de russiske
Guvernementer Pensa, Simbirsk, Saratov, Samara,
Nishnei-Novgorod og Tambov. De udgjør omtr.
480,000 Mennesker og lever af Agerbrug, Fædrift,
Jagt, Fiskeri og Biavl.
More, Hannah, engelsk Forfatterinde, f. 1745,
d. 1833, optraadte 17 Aar gl. med Hyrdestykket
„The Search after happiness“, som gjorde stor
Lykke. Det følgende Aar udgav hun Tragedien
„The inflexible captive“, paa hvilket senere fulgte
„Percy“, „The fatal falsehood“ samt flere
religiøse og moralske Skrifter. Hun virkede ogsaa
med Iver for de ubemidlede Klassers
Undervisning.
More, Thomas, se Morus.
Morea, i Oldtiden og endnu ofte
Peloponnes, den store Halvø, som udgjør den sydlige
Del af Grælenland [[** sic l i kilden, trykkfeil **]] (s. d.).
Moreau (udt. Moraa), Jean Victor, berømt
fransk Hærfører, f. 1761, d. 1813, studerede
Retsvidenskaben, men overtog 1792 Ledelsen af en
Bataljon Frivillige og blev allerede 1794
Divisionsgeneral. Medens han i Nederlandene ud
førte den ene glimrende Vaabendaad efter den
anden, maatte hans Fader, en gammel Advokat,
i Paris bestige Skafottet; efter nogen Vaklen
besluttede Sønnen dog ikke derved at lade sig
afholde fra at tjene Republiken. 1796 blev han
efter Pichregru Anfører for Rhin- og Moselarméen,
slog Erkehertug Karl ved Ettlingen og drev Vster
rigerne tilbage til Donau, men maatte efter den
af lourdan lommanderede Maas- og Sambre
armés Uheld under store Vansteligheder trekke
sig tilbage, hvilket han udfMe saaledes, at Til
bagetoget i Krigshistorien nevnes som et Mester
stykke. Vaaren 1797 tog han Kehl og Offenbach,
men Freden stansede hans videre Fremrykning.
Da Krigen med Bsterrige udbrch 1798, fik han
under Schérer en Kommando i Italien, men
maatte kort efter aftræde Pladsen til Joubert;
efter dennes Fald ved Novi førte Moreau som
Øverstbefalende de slagne Tropper hjem. Hans
overlegne Dygtighed og uplettede Karaktér
bevægede et Parti, som vilde styrte Direktoriet, til at
tilbyde ham Diktaturet, men han afslog Tilbudet
og støttede i Stedet Bonaparte, hvorefter han
blev Øverstbefalende over Rhinarméen. Vaaren
1800 gik han over Rhinen, slog Østerrigerne den
ene Gang efter den anden og trængte frem over
Donau, seirede ved Hochstädt, Nördlingen og
Neuburg, trængte frem til Regensburg, besatte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
