Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Moreau, Jean Victor - Morelia, tidligere Valladolid de Michoacan - Moreller, se Kirsebær - Morelli, Giacomo - Morelly - Mores. — „Lære en Mores“ - Morèto y Cavanna, Don Augustin - Moretonbai - Morfeus - Morfin ell. Morfium - Morfologi - Morgagni, Giovanni Battista - Morgan, Edwin - Morgan, Sydney, Lady
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
München og vandt 3die Decbr. den glimrende
Seier ved Hohenlinden, som ledede til
Vaabenstilstand og derpaa til Freden i Lunéville. Ved sin
Tilbagekomst til Paris blev han modtagen med
store Æresbevisninger, og Bonaparte søgte ved
alle Midler at knytte ham til sig; men den ærlige
Republikaner nærede Uvillie mod Førstekonsulens
monarkiske Lyster og traadte i aaben Opposition
til ham. Denunceret som Medskyldig i Pichegrus
og Cadoudals Komplot blev han 1804 fængslet og
erklæret for skyldig; men Bonaparte vovede ikke
at lade ham dømme til Døden, hvorfor han i
Stedet blev forvist, 1805 begav han sig til
Amerika og kjøbte sig en Eiendom i New-Jersey.
1813 vendte han tilbage til Europa for at hjelpe
til at styrte Napoleons fordærvelige Magt. Han
landede i Göteborg, havde i Stralsund en
Sammenkomst med Karl Johan og gik derpaa til Prag
til Keiser Alexander den første, hvem han
ledsagede paa Toget mod Dresden. I Slaget ved
Dresden 27de Aug. fik han begge Ben knuste af
en Kanonkugle og døde kort efter. Moreau var
næst Napoleon Bonaparte Revolutionstidens største
Hærfører og overgik ham i Karaktérens Ædelhed
og virkelig Sjelsstorhed. Ludvig den attende lod
hans Statue opreise i Paris 1819.
Morelia, tidligere Valladolid de
Michoacan, Hovedstad i den mexikanske Stat Michoacan,
paa en Slette, 6,400 Fod over Havet, har
37,000 Indb., et Presteseminarium og en høiere
Skole og er Sæde for en Biskop.
Moreller, se Kirsebær.
Morelli, Giacomo, italiensk Bibliograf, f. 1745,
d. 1819, var fra 1778 Bibliothekar ved
Bibliotheket San Marco i Venedig. Af hans om
usædvanlig omfattende Lærdom vidnende Skrifter kan
nævnes hans „Dissertazione storica intorno alla
pubblica libreria di San Marco“ (1774) og
„Bibliothek for græske og latinske Manuskripter“ (hvoraf
dog kun et Bind udkom 1802).
Morelly (udt. Moreli), fransk socialistisk
Forfatter i det 18de Aarh., var Søn af en
Embedsmand, som selv offentliggjorde flere moralfilosofiske
Skrifter. Sønnen udgav 1751 „Fyrsten, Hjertets
Glæder, eller Fremstilling af en stor Konges
Egenskaber“, hvori han skildrer en ideal Fyrste; det
samme Stof behandlede han senere ogsaa i et
Digt „Basiliade“. 1755 udkom hans Hovedverk
„Naturens Lov“, hvori han prædiker den rene
Kommunisme og til hvilket Forfatterskabet en
Tid feilagtig tillagdes Diderot.
Mores, lat., Sæder; Skikke. — „Lære en
Mores“ lære en, hvad der passer sig, give en en
alvorlig Irettesættelse.
Morèto y Cavanna, Don Augustin, spansk
Digter, f. ca. 1618, d. 1669 som Bestyrer for
Hospitalet del Refugio i Toledo, omgikkes i sin
Ungdom med Lope de Vega, Calderon, Quevedo
og andre berømte Digtere og forfattede selv et
stort Antal Komedier, som vel ikke udmærker sig
ved synderlig Originalitet, men derimod ved
kraftig Komik, dygtig Karaktértegning og scenisk
Effekt; en enkelt af dem, „El desden con el
desden“, regnes blandt det gammelspanske
Theaters fire klassiske Stykker.
Moretonbai, en stor Havbugt paa Østsiden
af det australske Fastland, i det sydlig [[** sic, ikke -e **]]
Queensland.
Morfeus, i den græske Gudelære
Drømmenes Gud, Søvnens Søn.
Morfin ell. Morfium, det vigtigste virkende
Stof i Opium, hører til Plantebaserne og danner
i ren Tilstand smaa, glinsende, farveløse Prismer,
smager bittert, er tungt opløseligt i koldt Vand,
noget lettere i kogende og Chloroform og let
opløseligt i Alkohol, næsten uopløseligt i Æther og
Benzol. Morfin forekommer i Opium i en
Mængde af indtil 15, gjennemsnitlig 8—10 %;
den udvindes ved at udtrække Opium med kogende
Vand og lade den derved fremkomne og
inddampede Vædske koge med Kalkmelk samt tilsætte med et
Overskud af Salmiak, hvorved Morfinen udskilles
sammen med lidt Narkotin (s. d.) og Farvestoffer.
Blandingen behandles nu med kogende, fortyndet
Saltsyre, hvori Morfinen opløses, men
Farvestofferne ikke. Den derved fremkomne saltsure Morfin
udkrystalliseres, opløses, koges med Kalkmelk,
filtreres og fældes med Salmiak. — Morfin er en stærk
narkotisk Gift, som i smaa Doser virker oplivende,
men senere bedøvende og i større Kvanta (⅕
à ⅒ Gram) medfører Lammelse og endelig
Døden. Som Modgift mod Morfin kan anvendes
stærk Kaffe, Tannin og garvestofholdige Vædsker
tilsat Salmiakspiritus. Morfin og dens Salte
benyttes meget i Medicinen som Tilsætning til
forskjellige Lægemidler og til Indsprøitninger
under Huden som lindrende Middel ved Krampe
og Nervesygdomme. I den senere Tid misbruges
ogsaa hyppig Morfinindsprøitninger som
stimulerende Middel, hvilket snart ødelægger Sundheden
og medfører Slappelse, Afmagring og ødelæggelse
af Nervesystemet.
Morfologi, i Zoologien Beskrivelsen af
Dyrenes ydre Form og Organer; i Botaniken Læren
om Planternes ydre Bygning, deri ogsaa
indbefattet de enkelte Organers Bygning.
Morgagni (udt. Morganji), Giovanni Battista,
berømt italiensk Læge og Anatom, f. 1682, d. 1771
som Professor i Anatomi (fra 1711) i Padua, var
Grundlæggeren af den pathologiske Anatomi. Hans
paa Latin skrevne Hovedverk er „Om
Sygdommenes Sæde og Aarsager“ (2 Bd., 1761). Foruden
Anatomien dyrkede han ogsaa Filologi og Arkæologi.
Morgan, Edwin, amerikansk Statsmand, f.
1811, d. 1883, havde fra en fattig ung Mand
arbeidet sig op til Chef for et betydeligt
Handelshus i New-York og blev Senator og Guvernør
i denne Stat. Som Guvernør udfoldede han
under Borgerkrigen 1861—1865 en storartet
Virksomhed, idet han i Løbet af 22 Maaneder udrustede
223,000 Mand og sendte dem i Felten. Selv var
han Generalmajor i Hæren. 1863—69 var han
Unionssenator og 1872 under den Valgkampagne,
som endte med Grants Gjenvalg, Præsident for
det republikanske Partis Valgkomité. 1865 afslog
han Posten som Finansminister, hvilket ogsaa var
Tilfældet i 1876, da han af Republikens Præsident
blev tilbudt den.
Morgan, Sydney, Lady, engelsk Forfatterinde,
f. 1783 (eller 1777), d. 1859, var Datter af en
Skuespiller og skrev allerede tidlig forskjellige Digte,
men vakte først Opmærksomhed ved Romanen
„The wild Irish girl“ (1806), paa hvilken fulgte
flere andre med livlige og anskuelige Skildringer
af Livet i Irland. Efter at have ægtet en Læge,
Sir Ch. Morgan, reiste hun 1816—23 i Italien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
