Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Moritz (Kurfyrste af Sachsen) - Moritz (Prins af Oranien) - Moritz (Greve af Sachsen), bekjendt under Navnet „Marskallen af Sachsen“ - Morkel - Morkinskinna - Morlaix - Morlaker - Mormoner eller „de sidste Dages Hellige“. — Joë Smith. — Mormons bog. — Mormon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kurværdigheden og Johan Fredriks Lande. Han
indtog nu i kort Tid næsten hele
Kurfyrstendømmet Sachsen, men blev snart nødt til at vige det;
med Keiserens Hjelp gjorde han dog atter
Fremskridt, og efterat Kurfyrsten var fangen ved
Mühlberg 1547, tildelte Keiseren Moritz
Kurværdigheden offentlig. Keiseren vedblev imidlertid mod
Aftale at holde den nye Kurfystes [[** sic mgl -r-, trykkfeil **]] Svigerfader
fangen, og dette i Forbindelse med hans Stræben
efter at opnaa fuldstændigt Enevælde bevægede
Moritz til at forene sig med den franske Konge
Henrik den anden; han overfaldt pludselig Keiseren
i Innsbruck og tvang ham til at indgaa paa
Forliget i Passau 22de Aug. 1552. Da Markgrev
Albrecht af Brandenburg ikke vilde respektere dette
Forlig, begyndte Moritz Krig med ham 1553 og
seirede ved Sievershausen, men blev dødelig saaret
i Slaget. Han var en Mand af stor Begavelse
og Dygtighed, men lod sig af sin overdrevne
Ærgjerrighed forlede til ikke altid at tage det saa nøie
med Valget af de Midler, hvorved han søge at
opnaa sine Hensigter.
Moritz, Prins af Oranien, Greve af Nassau,
berømt nederlandsk Feltherre, f. 1567, d. 1625, var
Søn af Prins Vilhelm den første af Oranien
og Moritz af Sachsens Datter. Han
studerede i Leiden og blev 1584, da hans Fader
var bleven snigmyrdet, udnævnt til Statholder
i Provinserne Holland og Seeland, senere ogsaa
i Utrecht. 1590 erobrede han Breda, befriede derpaa
Geldern, Overyssel, Friesland og Groeningen fra
Spanierne og fik derpaa Overbefalingen over alle
de forenede Provinsers Krigsmagt samt blev
Statholder i alle Provinser undtagen Friesland og
Groeningen. Senere gjorde han yderligere
Fremgang og erobrede indtil Vaabenstilstanden 1609
40 Stæder fra Spanierne. Senere søgte han at
udvide sin Magt og benyttede sig til den Ende
af de theologiske Stridigheder mellem
Remonstranterne og Gomaristerne, hvilke sidste han ivrig
understøttede; hans Planer nød dog ingen
Fremgang. Han var personlig i høi Grad tapper,
energisk og ærgjerrig, og hans Hær gjaldt for den
bedste Skole i Datidens Krigskunst.
Moritz, Greve af Sachsen, bekjendt under
Navnet „Marskallen af Sachsen“, berømt Feltherre,
f. 1696, d. 1750, var en uægte Søn af Kong
August den anden af Polen og Grevinde Maria
Aurora v. Königsmark. Allerede 1709 deltog han
i Felttoget i Flandern under Eugen og
Marlborough, som udtalte sig rosende om ham;
1715—16 kjæmpede han i Polen og gil 1720 til
Frankrige, hvor han blev Maréchal de camp og
lagde sig efter Studiet af Mathematik og
Fortifikation, medens han samtidig førte et yderst
tøileløst [[** sic **]] og ødselt Liv. 1726 valgtes han af
Stænderne i Kurland til Hertug; men den polske
Rigsdag erklærede Valget for ugyldigt, og Faderen
befalede ham at forlade Kurland, som han heller
ikke senere kom i Besiddelse af. I den polske
Arvefølgekrig udmærkede han sig under Marskal
Berwick saaledes, at han 1784 blev
Generalløitnant; i den østerrigske Arvefølgekrig erobrede han
1741 Prag og 1742 Eger og blev efter
Fredsslutningen 1744 udnævnt til Marskal af
Frankrige, den første Protestant, som siden det nantiske
Edikts Ophævelse nød denne Udmærkelse. S. A.
ledede han Felttoget i Flandern med Mesterskab,
seirede 1745 ved Fontenay, 1746 ved Raucoux,
erobrede 1747 Bergen-op-Zoom og 1748
Mastricht, hvorved Krigen afsluttedes. Efter Freden
i Aachen levede han dels paa Reiser, dels paa
Slottet Chambord, hvor han døde. — Han
forfattede 1731 „Rêveries militaires“, der
indeholder mange nye og geniale Tanker om
Krigsvidenskaben. 1794 offentliggjordes hans Breve og
Memoirer.
Morkel (Morchella esculenta), en Sop af
Skivesoppenes Familie, har en kegleformet,
brunlig Hat paa en flere Tommer høi Stilk. Den
er vildtvoxende saagodtsom overalt i Europa og
i Norge hist og her lige til Alten (70°). Som
spiselig Sop har den været kjendt af de gamle
Romere; men i den nyeste Tid har man dog
fundet, at den har lidt giftige Egenskaber.
Morkinskinna („det morkne Skind“), et
Pergamentmanuskript fra Slutningen af det 13de
Aarh., indeholder Skildringer af Norges Historie
1035—1157. Det fandtes paa Island og
opbevares nu i Kjøbenhavn.
Morlaix (udt. Morlæ), By i det franske
Departement Finistère, med 15,000 Indb., en
hydrografisk Skole og betydelig Industri og Handel.
Morlaker, de serbiske Beboere af den
sydvestlige Del af Istrien, Qvarnersøerne og den
nordøstlige Del af Dalmatien.
Mormoner eller „de sidste Dages
Hellige“ (Latter-day saints), en religiøs Sekt, som
1827 stiftedes i Amerika af Joë [[** aksent sic i kilden **]] Smith (f. 1805).
Han havde faaet en daarlig Opdragelse og
færdedes i slet Selskab; en Tid streifede han om
som Skattegraver og indbildte lettroende Mennesker,
at han kunde tyde Drømme og give Anvisning,
paa, hvor der var underjordiske Skatte at finde.
Medens han opholdt sig i Staten New-York, fik
han efter sin egen Beretning den 22de Septbr.
1827 en Aabenbarelse, ifølge hvilken han i en Høi
skulde finde nogle guldglinsende Metalplader med
en egen Slags Skrifttegn paa. Han fandt dem
og tillige et magisk Seglas („Urim og
Thummim“), ved hvis Hjelp han blev istand til at
læse de mystiske Tegn. Det tog imidlertid efter
hans Udsagn lang Tid at oversætte Manuskriptet,
saa at dets Indhold først blev offentliggjort 1830
under Titelen „Mormons Bog“. Denne
fortæller i et Sprog, der er en plump Efterligning
af det bibelske, en opdigtet Historie om, hvorledes
Amerika paa Kong Zedekias’s Tid koloniseredes
af Israeliter, Nefiterne, hvilke senere, allerede før
Kristi Fødsel, kaldte sig Kristne. Efterat Kristus
var opstanden fra de døde, kom han til Amerika
og forkyndte der Evangeliet, ligesom han havde
gjort i Palæstina. Efter derpaa at have ført et
kristeligt, patriarkalsk Liv spaltedes Nefiterne ca.
320 e. Kr. i flere Partier, og der opstod Krige, i
hvilke Kristendommen næsten gik til Grunde. Da
optraadte Mormon, en tapper og from Mand,
som beseirede et af Partierne, Lamaniterne; disse
mistede til Straf for sin Ugudelighed sin hvide
Hudfarve og blev Stamfædre til de nuværende
Indianere. Mormon begyndte at forfatte det
mystiske Manuskript, som blev fortsat af hans Søn
Moroni indtil 400 e. Kr., paa hvilken Tid ogsaa
Nefiterne var aldeles frafaldne fra Troen og der
for blev udryddede af Lamaniterne. Moroni var
den eneste gjenlevende af dem; han nedgravede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
