Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mormoner eller „de sidste Dages Hellige“. — Joë Smith. — Mormons bog. — Mormon - Mornay, Philippe de - Morny, Charles Auguste Louis Joseph, Hertug
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mormoner
420 e. Kr. Tavlerne og lagde „Urim og
Thummim“ ved Siden deraf, idet han betegnede Smith
som den fremtidige Opdager af det hele. — Dette
er i Korthed Indholdet af „Mormons Bog“. Ikke
faa snart var denne udlommen, førend Enken efter
en afdød middelmaadig Forfatter, Salomon
Spaulding, offentlig erklærede, at det hele var Plagiat efter
et af hendes Mand forfattet Romanmanuskript, der
paa uretmæssig Maade var kommet i Smiths
Besiddelse. Smith opfordredes til at fremlægge de
Tavler, han sagde sig at have fundet, men
forgjeves; kun 8 Mænd af hans nærmeste Kreds
aflagde Ed paa at have set dem, men de fleste af [[** f er på plass i trykt original **]]
disse Mænd var rigtignok straffede Tyve og andre
Forbrydere. Trods alt dette fik den nye Lære
snart en Mængde Tilhængere, for hvem Smith —
naturligvis ifølge en Aabenbaring — optraadte
som Yppersteprest. Menigheden nedsatte sig først
i Missouri, men maatte snart flytte derfra til
Illinois, hvor den anlagde en egen By, Nauvoo.
Ogsaa her blev dog snart deres Stilling mindre
behagelig; Folk misundte dem den Rigdom og
Magt, de i forbausende kort Tid ved Flid og
Omtanke erhvervede, og man beskyldte dem for
allehaande Forbrydelser, især efter 1843, da Smith
ifølge en angivelig ny Aabenbaring forkyndte, at
de troende Mormoner skulde leve i Polygami.
Det saa endelig ud til at skulle komme til aaben
Kamp mellem Mormonerne og deres Naboer, da
Smith og hans Broder paa Guvernørens
Opfordring søgte at afværge dette ved frivillig at
fremstille sig for Retten. De holdtes foreløbig
arresterede; men Folkemassen stormede Fængslet
og dræbte dem begge 27de Juni 1844. Efter Joë [[** sic i trykt orig. **]]
Smiths Død blev der Strid om, hvem der skulde
blive hans Efterfølger; Valget faldt endelig paa
Brigham Young, en usædvanlig begavet og
energist Mand, som med stor Dygtighed ledede
Mormonernes Styrelse baade i geistlig og verdslig
Henseende i over 30 Aar. Ikke længe efter at
have opnaaet den yppersteprestelige Værdighed
begyndte Brigham Young at forberede nok en
Flytning af Mormonkolonien, idet Opløb og
voldsomme Angreb paa denne næsten daglig fandt
Sted i Illinois. Han fæstede sin Opmærksomhed
paa Landet vestenfor Klippebjergene, navnlig Egnen
omkring den store Saltjø i den nordlige Del af
det dengang endnu til Mexiko hørende Kalifornien.
Det var oprindelig hans Plan her at grunde et
ganske selvstændigt Rige. Efterat Mormonerne
havde tiltraadt Marschen vest over, idet den første
Afdeling paa 5,500 Mand havde forladt Nauvoo,
blev denne By 1846 angreben og ødelagt af den
omkringboende Befolkning; de Mormoner, som
var igjen, blev forjagede. Efter over et Aars
besværlig Reise under Møie og Savn af enhver
Art kom Fortroppen af Mormonerne i Juli 1847
til Saltsjødalen, som de tog i Besiddelse og kaldte
Utah; ved Bredderne af Sjøen grundede de en
By, Great Saltlake City, ogsaa kaldet det nye
Zion eller Jerusalem. 1848 blev Utah meget
mod Mormonernes Ønske af Mexiko afstaaet til
de Forenede Stater; derved forspildtes Udsigten
til at kunne danne et eget Rige, og man søgte da
ialfald at opnaa, at Landskabet maatte blive en
egen Stat i Unionen. Hellerikke dette lykkedes,
hvorimod Utah 1850 organiseredes som
Territorium med Brigham Young som Guvernør. Denne
Morny
forstod klogelig at benytte sin Magt, og i
Virkeligheden herskede ban nu saa uindskrænket som
mulig, idet han ordnede hele Territoriets
Administration theokratist med al Myndighed samlet
hos ham selv, Ypperstepresten, som Toppunktet.
Mormonstatens Rigdom tog hurtig til, og Folke
mengden Pgedes rast, idet man var meget ivrig
for ved udsendte Missionerer at. trakke nye Pro
selyter til, medens paa den anden Side Fler??
koneriet blev gjort til Institution. For en streng
lustits mod den, der vovede at opponere, sprgedes
der ved en hemmelig Morderbande, de saakaldte
??Straffens Enale", som i al Stilhed fjernede alle
mishagelige. Ringeagten for Unionens Overhpi??
hed og Love blev tilstut saa paatagelig, at man
fandt det Nf<dvendigt at gribe energisk ind; 1857
sendtes der Tropper mod Utah, men da de ??ar
mede sig, faldt Mormonerne tilseie og under
kastede sig den nye Guvernpr, Cumning. Flere
Mormoner, som ikke vilde taale det strenge Preste
herredMme, udvandrede; der opstod flere forstjel
lige Sekter blandt Mormonerne, og flere Ikke-
Mormoner bosatte sig i Utah. Under Borger
krigen holdt Utah med Unionen, men kunde dog
ikke opnaa at blive en egen Stat; tvertimod blev
dets Landomraade bestaaret ved Dannelsen af flere
nye Territorier, og 1862 udferdigedes der en Lov
mod Flerkoneriet. Denne Lov stjerpedes 1870,
og flere Mormoner sattes under Tiltale saavel far
Polygami som for Delagtighed i et Mord 1857;
blandt disse sidste var ogsaa Brigham Joung selv.
Ingen as dem blev dogdpmt. Senere foretoges
intet nyt Skridt mod Mormonerne ftrend i
1881—82, da Bestemmelserne om Flerkoneriets Util
ladelighed atter blev skjerpede og det fastsattes, at
alle, som gjorde sig skyldig deri, skulde miste sine
borgerlige Rettigheder. 1877 døde Brigham Young
og efterfulgtes som Yppersteprest af J. Taylor.
— Mormonerue vedbliver endnu i temmelig stor
Udstrækning at gjøre Proselyter, navnlig i
England og de skandinaviske Lande, hvorfra aarlig ikke
faa reiser til Utah.
Mornay (udt. Mornæ), Philippe de, Seigneur
du Plessis-Marly, fransk Statsmand, f. 1549, d.
1623, gik efter Faderens Død over til
Protestantismen og begav sig paa Reiser. 1575 traadte
han i den senere Konge Henrik den fjerdes Tjeneste
og benyttedes af ham i diplomatiske Ærinder.
Efter Kongens Overgang til Katholicismen gjorde
Mornay ham alvorlige Bebreidelser, men blev dog
udnawnt til Statsraad og Guvernør i Saumur,
hvor han oprettede et reformert Akademi. Ved
Hugenotternes Reisning 1620 søgte han at mægle
Fred og blev af denne Grund af Ludvig den trettende
afsat fra sin Guvernørpost. Han forfattede flere
historiske og religiøse Skrifter, hvoraf kan mærkes
??Den kristelige Religions Sandhed" (1580) og
??Memoirer og Korrespondancer som Bidrag til
Reformationens Historie i Frankrige" (1624).
Morny (udt. Morni), Charles Auguste Louis
Joseph, Hertug, fransk Statsmand, f. 1811, d.
1865, var en uægte Søn af Grev Flahault og
Dronning Hortense. Han adopteredes af Grev
Morny og gik 1832 som Underofficér til Algier,
men traadte 1838 ud af Arméen for at vie sig
til industrielle Foretagender og statsøkonomiske
Studier. 1842 indvalgtes han i
Deputeretkammeret, hvor han hørte til de konservative. 1849
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
