- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / K-R /
526

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mortifikation. — Mortifikationssag - Morus, egentl. More, Thomas - Morveau, Louis Bernard Guyton de - Morven - Moræne, se Jøkler - Mosaik. — Marquetteri. — Florentinsk Mosaik. — Romersk Mosaik - Mosambique, se Mozambique - Mosander, Karl Gustaf - Moscati, Pietro, Greve - Moscheles, Ignaz - Mosdok

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

vedkommende Dokument kjendt dødt og magtesløst, medens
den Forpligtelse, som knyttede sig til det, vedbliver
at bestaa (dette, hvis Mortifikationssagen er
anlagt af Kreditor, hvem Dokumentet er kommet
afhænde), eller ogsaa bortfalder selve
Forpligtelsen (dette, hvis det er Skyldneren, som har
anlagt Mortifikationssagen, f. Ex. naar han har
mistet et indfriet Gjeldsbrev). Forkomme [[** burde vel være -mne? **]]
Kontrabøger og lign. kan mortificeres efter en simpel
Indkaldelse af Ihendehaveren, udfærdiget af
Bestyrelsen for den Indretning, der har udfærdiget
Kontrabøgerne (altsaa uden Mortifikationssag);
men ogsaa i dette Tilfælde maa der for hver
Gang erhverves kongelig Bevilling.

Morus, egentl. More, Thomas, bekjendt
engelsk Statsmand og Retsfilosof, f. 1480, d. 1535,
studerede i Oxford Retsvidenskaben og blev
Sagfører samt Undersherif. Efter Henrik den ottendes
Tronbestigelse kom han i Gunst hos ham og
anvendtes i en Række diplomatiske Sendelser. Efter
at han 1529 med stor Dygtighed havde ledet
Fredsforhandlingerne i Cambrai, blev han udnævnt til
Lordkansler, hvilket Embede han forvaltede med
Dygtighed og Retfærdighed; dog viste han som
ivrig Katholik megen Strenghed mod
Protestanterne. 1532 nedlagde han sine Embeder, da han
ikke vilde samtykke i Kongens Ægteskabsskilsmisse;
han levede nu i Fattigdom i Chelsea indtil 1534,
da han sammen med Biskop Fisher kastedes i
Tower, beskyldt for Høiforræderi, da han ikke vilde
aflægge Ed paa det nye Sukcessionsstatut. I 13
Maaneder holdtes han fængslet, og man gjorde
paa alle optænkelige Maader Forsøg paa at
omstemme ham; tilsidst lod Kongen ham
Suprematseden forelægge til Underskrift, og da han
nægtede dette, blev han efter en kort og formløs
Proces dømt til at hænges. Kongen forvandlede
dog Straffen til Halshugning. Den 6te Juli 1535
besteg han med Ro og Fatning Skafottet. Han
var en af sin Tids mest fremragende og mest
alsidig dannede Aander; han var foruden Politiker
og Jurist ogsaa en dygtig Sprogmand og har
Fortjeneste af det engelske Sprogs Udvikling. Hans
fornemste Skrift er det berømte „De optimo
reipublicae statu deque nova insula Utopia“
(1516),
hvori han under Beskrivelsen af en opdigtet Ø i
Sydhavet fremsætter sit Statsideal og derved
tillige indirekte kritiserer det europæiske Statsvæsen.
Bogen vakte i sin Tid uhyre Opsigt og er oversat
til de fleste europæiske Sprog.

Morveau (udt. Morvaa), Louis Bernard
Guyton de, fransk Kemiker, f. 1737, d. 1816,
deltog ivrig i Revolutionen, var fra 1792 Præsident
i den lovgivende Forsamling og senere Medlem af
Konventet og hørte til det yderste Venstre („Bjerget“).
Senere foranstaltede han under Republikens Krige
oprettet et Korps af Luftskippere til
Rekognoscering; han havde ogsaa virksom Andel i
Oprettelsen af den polytekniske Skole i Paris. Som
Kemiker er han mest bekjendt for sine Undersøgelser
over Chlor som Desinfektionsmiddel og som en
af Ophavsmændene til den nu brugelige kemiske
Nomenklatur.

Morven, et Fjeldparti paa Grændsen af de
skotske Grevskaber Caithness og Sutherland,
bekjendt fra de ossianske Sange (se Ossian).

Moræne, se Jøkler.

Mosaik, Kunsten at sammensatte flade
Forsiringer eller Billeder af forskjelligfarvede Stykker
af et haardt Materiale. Træmosaiken adskilles
sædvanlig som en egen Gren, Marquetteri, og
man forstaar ved Mosaik i egentlig Forstand kun
Sammensætning af Stykker af Stene, Paster eller
farvede Glasfliser. De enkelte Stykker sættes stedse
ved Siden af hinanden i den Orden, som de i det
færdige Arbeide skal have, og befæstes indbyrdes
ved en eller anden Slags Kit; derpaa jevnes og
poleres Overfladen. Mosaiken er meget gammel
og synes fra Orienten at være kommen til
Grækenland og Rom, hvor den blomstrede i Oldtiden.
Det betydeligste Mosaikarbeide fra denne Tid, som
er opbevaret, er det i Pompeji fundne og nu i
Neapel opbevarede „Alexanderslag“. (Se forresten
Art. Malerkunst). I Middelalderens Kirker spiller
Mosaiken en stor Rolle t. Ex. i Markuskirken
i Venedig. I Nutiden trives Mosaiken især
i Italien; man skjelner mellem florentinsk
Mosaik, som udføres af Stene, der er tilskaarne
efter Billedernes Omrids, og hvis
Farveafskygninger benyttes i Maleriet, og romersk Arbeide,
som sammenfattes af ganske smaa firkantede Stifter
eller ogsaa af uregelmæssige Smaastykker, for det
meste af en Glaskomposition. Den vigtigste
Mosaikfabrik er for nærværende den pavelige i
Vatikanet.

Mosambique, se Mozambique.

Mosander, Karl Gustaf, svensk Kemiker, f.
1797, d. 1858, studerede ved det karolinske
medicinsk-kirurgiske Institut og blev 1829 ansat ved
denne Læreanstalt som Adjunkt i Kemi og Farmaci;
1846 udnævntes han til Professor i Kemi. Han
gjorde sig særlig bekjendt ved sine Undersøgelser
over Cerium og dets Forbindelser, ved hvilke
Undersøgelser han opdagede 4 nye metalliske
Grundstoffer, Lanthan, Didym, Erbium og Terbium.

Moscati, Pietro, Greve, italiensk Læge og
Statsmand, f. 1739, d. 1824, var en Tid
Professor i Pavia, tog derpaa ivrig Del i de politiske
Bevægelser som Patriot og Tilhænger af den
franske Revolution og blev 1798 Direktør og kort
efter Præsident i den cisalpinske Republik. Efterat
han 1805 havde været Medlem af den Consulta,
som tilbød Napoleon den italienske Kongekrone,
blev han Generaldirektør for den offentlige
Undervisning, Senator og Greve. Efter 1814 levede
han i Stilhed som Privatmand.

Moscheles, Ignaz, berømt bøhmisk Pianist
og Komponist, f. 1794 af jødiske Forældre, d. 1870,
uddannede sig under F. D. Weber og
Albrechtsberger og vandt fra 1816 paa en Række
Koncertreiser stort Bifald saavel for sit virtuose Spil som
for sine Kompositioner, men især for sin store
Evne til at improvisere Fantasier paa Pianoet.
1825 blev han Professor ved det musikalske
Akademi i London, hvilken Stilling han indehavde til
1846, da han flyttede til Leipzig for sammen med
Mendelssohn at lede Konservatoriet. Han
komponerede meget, navnlig for Piano, og hans
Arbeider (deribl. 8 Koncerter, en Septet, en Sextet
og en Trio, flere Sonater og Etuder m. m.)
indtager en høi Rang.

Mosdok, By i det russiske Distrikt Ter i
Kaukasien, ved Floden Terek, med 10,000 Indb.,
Vin- og Silkeavl.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:43:25 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/haandlex/2/0528.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free