Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mosdyr - Mose. — Bladmoser. — Jomfruhaar. — Rødmose. — Lever- eller Halvmoser. — Bryologi - Mosebøg, se Sumpbøg - Mosel, fr. Moselle - Moselle - Moselvine. — Brauneberger - Mosen, Julius - Mosenthal, Salomon Hermann von - Moser, Johann Jakob - Moser, Gustav von
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mosdyr (Bryozoa), en talrig Gruppe af
Smaadyr, som lever i Havet i Kolonier, der har
Lighed med Koraller; Mosdyrene er dog af en
fuldkomnere Organisation end de egentlige
Koraldyr og nærmer sig Sjøpungene. De har i
tidligere Jordperioder bidraget meget til Dannelsen
af mægtige Kalklag.
Mose (Musci ell. Muscineae), en stor Gruppe
af Sporeplanterne, danner Mellemledet mellem
disses lavere Klasser (Alger, Lav og Soppe) paa
den ene Side og de høiere (Bregner og Hestehaler)
paa den anden. Moserne er i Almindelighed smaa
Planter uden egentlige Rødder; deres Blade
udmærker sig derved, at de med overordentlig stor
Lethed opsuger Vand. Flere Mosarter kan tørres
og henligge i denne Tilstand i længere Tid, men
leve op igjen, naar de lægges i Vand. De
fleste har en smuk grøn eller gulgrøn Farve;
enkelte er dog, paa Grund as Mangel paa
Chlorofyl, bleggrønne, hvide eller rødlige. — Moserne
deles i to Grupper, Bladmoser (Musci
frondosi) og Lever- eller Halvmoser (M. hepatici).
De første har en tydelig adskilt Stilk og Blade.
Af deres Sporer fremkommer en traadformet
Forkim, paa hvilken der udvoxer Knopper, hvoraf
igjen de egentlige Mosplanter udvikler sig.
Forplantelsesorganerne er dobbelte; de mandlige
kaldes Antheridier og de kvindelige Archegonier;
begge er enten adskilte paa forskjellige Planter eller
samlede paa én. Archegoniernes Kimblære voxer
efter Befrugtningen ud og danner et kapselformet
Sporehus, som sidder paa en tynd Stilk og ved
Modningen aabner sig med et Laag, over hvilket
der sidder en Hætte. Kapselen indeholder en
Midtstøtte, omkring hvilken Sporerne er anbragte. Af
Bladmosernes forskjellige Arter, hvoraf der ogsaa
i Norge findes et overordentlig stort Antal, kan
nævnes Jomfruhaar (Polytrichum), hvis Blade
er temmelig stive og tykke, staar tæt sammen
rundt hele Stilken og har en mørkegrøn Farve,
og hvis Kapsel er endestillet og forsynet med en
langhaaret Hætte; Rødmose (Sphagnum), som
er blegrød, hvidlig eller rødagtig og forekommer
i store Mængder i Myrer, hvor den bidrager til
Torvdannelsen; den afgiver et meget brugt
Tætningsmateriale ved forskjellige Bygningsarbeider.
I den nyere Tid har den ogsaa været forsøgt som
Materiale for Papirfabrikationen. —
Levermoserne har tildels ikke tydelig adskilte Stilke
og Blade og fremkommer ikke af nogen Forkim;
Sporehuset aabner sig ved 4 Klapper og mangler
Midtsøile. — Videnskaben om Moserne kaldes
Bryologi.
Mosebøg, se Sumpbøg.
Mosel, fr. Moselle, en Biflod til Rhinen,
udspringer i det franske Departement Vosges,
løber først mod Nordvest og Nord, senere
afvexlende mod Nordvest og Nordost og falder i Rhinen
ved Koblenz; Længden er 67 Mil. Den er
seilbar fra Frouart. Dens vigtigste Bifloder er fra
høire Side Meurthe, Seille og Saar, fra venstre
Side Orne.
Moselle (udt. Mosell), tidligere Departement
i det nordøstlige Frankrige, 97 Kv.mil stort, med
ca. 450,000 Indb., aftraadtes efter den sidste
fransk-tyske Krig for Størstedelen til Tyskland;
Resterne er sammenslaaede med Departementet
Meurthe til et nyt Departement, Meurthe-Moselle.
Moselvine kaldes de Vine, som tilvirkes ved
Floden Mosel, især i den preussiske Rhinprovins.
De er dels røde og dels hvide, de fleste hvide,
lette sg behagelige og har Lighed med
Rhinskvinene, men er mindre sure og mindre
alkoholholdige. De bliver bedst efter ca. 1 Aars Forløb.
Den bedste er Brauneberger fra den venstre
Moselbred; den opnaar senere sin Godhed end de
fleste andre Sorter, men holder sig ogsaa længere
(indtil 6 Aar).
Mosen, Julius, tysk Digter, f. 1803, d. 1867,
studerede Retsvidenskaben og praktiserede som
Advokat, især i Dresden; 1844 blev han Dramaturg
ved Hoftheatret i Oldenburg. Af hans „Digte“
(1836) er der flere, som udmærker sig ved Liv,
Følelse og en folkelig Tone; enkelte, saaledes
„Andreas Hoser“ og „De sidste ti af fjerde
Regiment“ er blevne til Folkesange. Af hans
Prosaverker kan især nævnes Romanen
„Kongressen i Verona“ (2 Bd., 1842). Efter 1836
skrev han hovedsagelig for Scenen; af hans
temmelig talrige dramatiske Arbeider har dog næsten
kun „Keiser Otto den tredie“ holdt sig paa Scenen.
Mosenthal, Salomon Hermann von, tysk
dramatisk Digter, f. af jødiske Forældre 1821, d.
1877, blev 1851 Arkivar i
Undervisningsministeriet i Wien og adledes 1871. Af hans
Stykker kan især nævnes Folkeskuespillene „Deborah“
og „Sonnenwendhof“ samt Dramaet „De tyske
Komedianter“, af hvilke navnlig de to første
gjorde stor Lykke paa Scenen.
Moser, Johann Jakob, tysk Publicist og
Statsretslærer, f. 1701, d. 1785, blev allerede 19
Aar gl. extraordinær Professor i Retsvidenskaben
i Tübingen. 1721 gik han til Wien, men vendte
efter nogle Aars Forløb tilbage og beklædte
i en Del Aar Embedet som ordinær
Professor i Retsvidenskaben ved det fyrstelige
Kollegium i Tübingen. 1733 blev han
Regjeringsraad og 1736 preussisk Geheimeraad,
Universitetsdirektør og Professor i Frankfurt an der Oder.
1739 nedlagde han ogsaa disse Embeder,
hvorefter han 1747 af Landgreven af Hessen-Homburg
udnævntes til Kancellichef; da hans
Foranstaltninger imidlertid stødte paa Modstand, forlod han
ogsaa denne Stilling; 1751 kaldtes han til
Stuttgart som Landskabskonsulent. Da her udbrød
Konflikter mellem Hertugen og Stænderne,
beskyldtes Moser for at have forfattet nogle mod
Hertugen rettede Skrifter og blev 1759 sat i haard
Fæstningsarrest, hvor han uden at blive forhørt
maatte forblive til 1764, da Hertugen erklærede
ham for uskyldig og gav ham hans Embede igjen.
For Fremtiden levede han nu mest for sin literære
Virksomhed. Hans Skrifter udgjør over 400 Bind,
af hvilke de over den tyske Strafferet og over den
positive europæiske Folkeret er de mest fremtrædende.
Moser, Gustav von, tysk dramatisk Forfatter,
f. 1825, var indtil 1856 preussisk Officér, men
har senere levet udelukkende for sin
Forfattervirksomhed. Han har skrevet et større Antal Lystspil
og Farcer, hvoraf de fleste har gjort stor Lykke i
Tyskland, hvorimod kun faa har slaaet an
andensteds. Til de mest bekjendte hører „Ultimo“,
„Gardinprækener“, „Blomsterkongen“ („Der
Beilchenfresser[[** avsl. anf.tegn mgl. **]]), „Krig i Fred“ og „Reif von
Reiflingen“.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
