- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / K-R /
528

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Moses - Mosfell. — Mosfellsætten - Mosheim, Johann Lorenz von - Mosjøen - Moskau, se Moskva - Moské - Moskhos - Moskitoer - Moskitokysten - Moskus eller Bisam - Moskusand - Moskushjort eller Bisamdyr - Moskusoxe

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Moses, Israeliternes Befrier fra den
ægyptiske Trældom og deres Lovgiver, levede efter de
Beregninger, man har kunnet gjøre paa
Grundlag af Tidsangivelser i de hellige Skrifter, ca.
1590 f. Kr. Han var Søn af Leviten Amram og
dennes Hustru Jochebeth og blev udsat i Nilen,
men frelstes af Kongens egen Datter og
opdroges ved Hoffet samt oplærtes i al Ægypternes
Visdom. Da han blev voxen, fik han høre en
Tratte mellem en Ægypter og en Israelit: han
antog sig sin Landsmands Sag, slog Ægypteren ihjel
og maatte nu flygte til Halvøen Sinai, hvor
han forblev i 40 Aar og ægtede Høvdingens,
Presten Reuels Datter. Derpaa vendte han paa
Guds Befaling tilbage til Ægypten for at føre
sine Landsmænd derfra til Kanaan. Dertil fik
han imidlertid ikke Tilladelse af Farao, hvorfor
Gud lod ti forfærdelige Landeplager hjemsøge
Ægypten, den ene efter den anden. Derved
opnaaede han endelig at faa Faraos Tilladelse til
at føre Israeliterne ud; da disse imidlertid var
komne et Stykke paa Veien, angrede Kongen den
givne Tilladelse og satte med sin Hær efter dem,
men Hæren omkom i det Røde Hav, efterat Moses
med Israeliterne ved et Under var komne tørskoede
over. Under Vandringen i Ørkenen besteg Moses
Sinai og modtog der af Gud de ti Guds Bud,
som han indgravede paa to Stentavler, og som
blev Midtpunktet i den hele Moselov, der
omfattede Bestemmelser saavel for det religiøse som for
det borgerlige og politiske Liv. Derpaa gjorde
Moses Forsøg paa at trænge ind i Kanaan, men
nødtes af Folket til at opgive det og maatte ifølge
Herrens Bestemmelse vandre med Israeliterne i
Ørkenen i 38 Aar, indtil en yngre, kraftigere
Slægt var opvoxet; selv kom han ikke ind i det
forjættede Land, men fik kun se det i det fjerne
fra Bjerget Nebo, hvor han døde 120 Aar
gammel. Josva, en af de to gjenlevende af dem, som
med Moses var udvandrede af Ægypten, fuldendte
hans Verk og førte Israeliterne ind i Kanaan.
Vi har af Moses fem Bøger, som begynder med
Verdens Skabelse og ender med Israels Ophold
paa Moabs Ødemarker, østenfor Jordan: 1)
Genesis eller Skabelsen, som fortæller om
Skabelsen, Syndfloden og Patriarkerne. 2) Exodus
eller Udgangen, som fortæller om Udgangen
af Ægypten og Lovgivningen paa Sinai. 3)
Leviticus eller Prestebogen, som handler om den
kirkelige og borgerlige Lov. 4) Numeri eller
Mandtallet, som indeholder Mandtal over alle
Vaabenføre, fra 20 Aar gamle og derover, og
fortæller om Vandringen fra Sinai til Moabs
Ødemarker, østenfor Jordan. 5) Deuteromum
eller den fornyede Lovgivning, i hvilken Moses
fornyer Lovgivningen paa Sinai og udlægger den
for den nye Slægt. Det sidste Kapitel, som
fortæller om Moses Død, er et Tillæg, som maaske
skyldes Forfatteren af Josvas Bog, der er en
Fortsættelse af dette sidste Kapitel.

Mosfell, Gaard paa Island, øst for
Reykjavik. Her boede den magtige Mosfellsæt, fra
hvem flere af Islands navnkundige Mænd
nedstammer, deriblandt Øens første Biskoper Isleif
og Gissur.

Mosheim, Johann Lorenz von, tysk Theolog,
f. 1??94, d. 1755, blev 1723 Professor i Helm
stedt, 1726 Konsistorialraad og 1747 Professor i
Göttingen, hvor han ved sin Død tillige var
Universitetets Kansler. Han gjorde sig fortjent af
Kirkehistorien, hvis pragmatiske Opfatning han
grundlagde; haus Hovedverk paa dette Omraade
var „Institutiones historiæ ecclesiasticæ“ (1755);
foruden flere andre kirkehistoriske Arbeider udgav
han ogsaa en „Anvisning til opbyggelig Prædiken“
samt en Række Prædikener.

Mosjøen, Ladested i Vefsen, Nordlands Amt,
med 800 Indb. Stedets vigtigste Udførsel er
Trælast.

Moskau, se Moskva.

Moské, muhamedansk Gudshus.

Moskhos, græsk Digter fra Syrakus i det
2det Aarh.f. Kr., digtede Idyller og sammenstilles
i Almindelighed med Bion og Theokrit; de under
hans Navn til Nutiden komne Arbeider pleier at
udgives sammen med de to nævnte Digteres.

Moskitoer kaldes flere i de varmere Lande
forekommende Mygarter, hvis Stik er ligesaa
smerteligt eller endnu værre end den almindelige
Mygs, og som ofte, ligesom Myggen i Norge, kan
optræde i stor Mængde og bliver en Plage for
Mennesker og Dyr, især da Saarene efter deres
Stik under den høiere Varmegrad lettere medfører
Betændelse.

Moskitokysten, den centralamerikanske
Østkyst langs det Karaibiske Hav i en Længde af 100
Mil, tilhører Republiken Nicaragua og har et
hedt, usundt Klima, men er rig paa værdifulde
Naturprodukter, især kostbare Træsorter.
Indbyggerne er for det meste Blandinger af Indianere
og Negre.

Moskus eller Bisam, en mørkebrun,
temmelig blød, kornet Substans, som afsondres i en
liden rundagtig Pung ved Kjønsdelen hos
Moskushjorten (se nedenfor). Den har en stærk,
gjennemtrængende, længe vedvarende Lugt, som
meddeler sig til alt, hvad den kommer i Berøring
med, og som er eiendommelig aromatisk, men for
mange Mennesker ikke behagelig. Den kommer i
Regelen i Handelen i Pungene, hvilket byder den
bedste Garanti mod Forfalskning; den af Pungene
udtagne Moskus forfalskes ofte med tørret Blod,
Galde, Asfalt o. lign. Moskus anvendes i
Medicinen samt tildels (tidligere mere end nu) som
Parfume. Den bedste er den tongkingske,
thibetske, kinesiske ell. orientalske Moskus,
som udføres over Kanton til England; en ringere
Sort er den kabardinske, sibiriske eller
russiske Moskus, som kommer fra de kaukasiske Lande
ved det Kaspiske Hav.

Moskusand (Anas moschata), en Andeart,
som skal stamme fra Sydamerika, men som ogsaa
findes vild omkring Volga og det Kaspiske Hav.
I de nordligere Lande holdes den undertiden som
Husfugl. Den er sortegrøn og hvid med røde
Ben og har en eiendommelig Moskuslugt.

Moskushjort eller Bisamdyr (Moschus
moschiferus
), en liden Hjorteart uden Takker,
men (hos Hannen) med lange Hjørnetønder i
Overkjæven, hvilke rager ud af Munden, er
omtrent af et halvaarsgammelt Raadyrs Størrelse
og lever paa Høiasiens Plateauer og Fjelde.

Moskusoxe (Ovibos moschatus), en liden
Oxeart, som lever vild i de nordamerikanske
Polarlande og for det meste nærer sig af Lavarter.
Den har lange, nedhængende Haar, som rækker

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 16:04:30 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/haandlex/2/0530.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free