Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mouton, George - Movers, Franz Karl - Mozambique eller Mozambik. — Mozambiquekanal - Mozarabere ell. Mostarabere - Mozart, Johann Chrysostomus Wolfgang Amadeus. — Leopold Mozart. — Karl Mozart. — Wolfgang Amadeus Mozart (d. y.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Generalinspektør for Infanteriet, kjæmpede derpaa i
Spanien og Tyskland og blev efter Slaget ved
Aspern Greve af Lobau. Efter at have været med
paa Toget til Rusland fulgte han Keiseren til
Frankrige for at organisere en ny Armé, kjæmpede
derpaa 1813 ved Lützen og Bautzen, indesluttedes
senere i Dresden og kom ved Byens Overgivelse
i østerrigsk Fangenskab. Først efter Freden i
Paris blev han frigiven; under de 100 Dage blev
han Pair, toges til Fange ved Waterloo og maatte
derpaa til 1818 leve i Landflygtighed. 1828
indvalgtes han i Deputertkammeret og var 1830
med i den Municipalkommission, som overdrog
Ludvig Filip Regjeringen. S. A. blev han Chef
for Nationalgarden i Paris og 1831 Marskal.
Movers, Franz Karl, fremragende tysk
Orientalist, f. 1806, d. 1856 som Professor i den
gammeltestamentlige Theologi ved det
katholsk-theologiske Fakultet i Breslau, har gjort sig bekjendt
ved sine grundige Studier over Fønikernes og
Karthagernes Historie og Religion.
Mozambique eller Mozambik, portug.
Generalguvernement paa Østkysten af Sydafrika, skilt
fra Madagaskar ved den 230 Mil lange og
50—130 Mil brede Mozambiquekanal, strækker sig
fra Kap Delgado (10° 41′ s. B.) til Delagoabugten
(26° s. Br.) og har et Fladeindhold af 17,859
Kv.mil, hvoraf dog kun en mindre Del staar
under Portugiserne. Landet deles ved Zambesifloden
i to Hoveddele, det egentlige Mozambique i Nord
og Sofala i Syd; i Øst er det i Havets Nærhed
fladt, lidet indskaaret og fattigt paa Havne; i Vest
stiger det op mod det store afrikanske Plateau.
Klimatet er overordentlig varmt og især ved
Regntidens Ophør yderst usundt; i de høiere liggende
Strækninger er det dog noget sundere. Hele den
tropisk-afrikanske Plante- og Dyreverden forefindes
i Mozambique i yppig Fylde; foruden de
sædvanlige tropiske Brødfrugter trives Bomuld og mange
værdifulde Træarter. Disse Varer samt Huder og
Elfenben danner Udførfelsgjenstande. Af
Mineralier forekommer Jern, Kobber og Stenkul.
Indbyggerne hører til Kafferne, men er delte i
flere Stammer. Europæerne trives saa daarlig,
at, naar undtages Guvernørerne, næsten alle de
portugisiske Embedsmænd i Mozambique saavelsom
Soldaterne er deporterede Forbrydere. Under
Guvernøren staar 6 Underguvernører.
Forvaltningen og Landets Tilstand er trods de store
naturlige Hjelpekilder yderst slet. Portugisernes
Herredømme i Mozambique daterer sig fra 1498,
da Vasco de Gama tog Landet ved Zambesi
Munding i Besiddelse. — Hovedstaden
Mozambique ligger paa en liden Koralø nær Kysten,
har 8—9,000 Indb., er Sæde for
Generalguvernøren og Landets vigtigste Handelsplads.
Mozarabere ell. Mostarabere, d. e.
Fremmede blandt Araberne, kaldtes de Kristne i
Spanien under det arabiske Herredømme.
Mozart, Johann Chrysostomus Wolfgang
Amadeus, en af Verdens største Komponister, f. i
Salzburg 1756, d. 1791, viste sig allerede som
fireaarsgammelt Barn i Besiddelse af stor
musikalsk Begavelse og fik sin første Uddannelse af sin
Fader, Leopold Mozart, som var Kapelmester i
Salzburg. 6 Aar gammel kom han med sin
ældre Søster, der ogsaa var meget musikalsk
begavet, til München og Wien, hvor han vakte stor
Opmærksomhed ved Hoffet og i de fornemme
Kredse; efter derpaa at have lært at spille Violin
tiltraadte han sammen med Faderen og Søsteren
1763 en Koncertreise, der varede til 1766, og paa
hvilken han optraadte i Sydtyskland, Schweiz,
Paris, London og Holland. I denne Tid udgav
den unge Mozart tre Hefter Sonater for Piano
og spillede paa sine Koncerter væsentlig egne
Kompositioner. Efter Tilbagekomsten til Salzburg
vedblev han under Faderens strenge og
samvittighedsfulde Ledelse at udvikle sit Talent og
komponerede foruden en Del Kirkemusik ogsaa en latinsk
Opera. 1767 kom han atter til Wien, hvor han
fik opført en Operette, en Messe m. m. Efter
et nyt Ophold i sin Fødeby reiste Mozart med
Faderen til Italien, hvor han komponerede
Operaen „Mitridate“, som 1770 opførtes med Bifald
i Mailand. Ved en Række derpaa følgende
Arbeider viste den unge Musiker sig vel hjemme
i den italienske Opera; som Koncertmester i
Salzburg fik han ogsaa Anledning til at udvikle
sig i andre Retninger, bl. a. paa Kirkemusikens
og Instrumentalmusikens Omraade. 1777 tog
han som Følge af en mindre honnet Opførsel fra
Erkebiskopen af Salzburgs Side sin Afsked fra
sin Bestilling, opholdt sig derpaa i München,
Manheim og Paris, hvorhen hans Moder
ledsagede ham, men vendte efter hendes Død 1778
ifølge Faderens Ønske tilbage til Salzburg, hvor
han fik sin tidligere Stilling igjen paa rimeligere
Betingelser. 1781 opførtes i München hans
Opera „Idomeneo“, et Mesterverk, fremgaaet af
et nøie Kjendskab til den italienske Opera seria
samt til den ved Gluck bevirkede Reform i
Operamusiken. S. A. opgav han for altid sin
Koncertmesterpost i Salzburg og reiste til Wien, hvor
han bosatte sig og 1782 giftede sig. Det lykkedes
ham imidlertid ikke saa snart at finde en
Ansættelse, der svarede til hans Betydning. Først efter
at han 1782 med overordentligt Bifald havde
bragt ‚Bortførelsen fra Seraillet“, den første tyske
Opera, paa Scenen og 1786 havde feiret en ny
Triumf med den italienske Opera buffa „Figaros
Bryllup“, blev han 1787 udnævnt til keiserlig
Kammermusikus med 800 Gylden i aarlig Gage.
Hans Kompositioner kastede lidet af sig, og han
var derfor væsentlig indskrænket til at skaffe sig og
sin Familie Ophold ved Koncerter og
Musikundervisning. 1787 opførtes i Prag hans ypperste
Verk, der tillige er Perlen for alle indtil Nutiden
komponerede Operaer, „Don Juan“; hans næste
større Verk var „Cosi fan tutte“ (1790), paa
hvilken fulgte „Tryllefløiten“ (1791) og „Titus“ (s. A.).
Medens han var beskjeftiget med at komponere
„Tryllefløiten“, bestilte en ham ukjendt Mand
paa en hemmelighedsfuld Maade et Reqviem af
ham. Det er senere blevet bekjendt, at
Bestilleren var en Grev Walseck, der efter Mozarts Død
lod det herlige Verk opføre som sin egen
Komposition. Endnu førend dette Reqviem var ganske
fuldendt (det afsluttedes efter Mozarts Anvisning
af hans Elev Süssmaier), kasteoes den allerede
før svage og sygelige Mester paa Dødsleiet.
Hans Familie sad tilbage i Fattigdom, og da
Enken ikke kunde bestride
Begravelsesomkostningerne, blev han bisat i en Fællesgrav for Fattige,
og Stedet blev fuldstændig glemt; da der 1859
skulde sættes den udødelige Komponist en Mindesten,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
