- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / K-R /
536

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Munch, Andreas. — Johan Storm Munch - Munch, Peter Andreas

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Munch

han dog ikle har holdt Forelesninger; 1866 blev
han extraordinar Professor. Munch optraadte
ftrst som Digter 1836 med ??Efemerer", paa
hvilte fulgte Dramaet ??Kong Sverres Ungdom"
(1837). Sine senere lyriske Digte har han udgivet
i flere Samlinger (??Digte, gamle og nye", 1848,
??Nye Digte", 1850. ??Nyeste Digte", 1861, ??Efter
sommer", 1867, ??Sorg og TrM", 1852). Des
uden har han udgivet Romancesamlingerne ,,lesu
Billede" (1865) og ??Kongedatterens Brudefart"
(1861) samt Dramaerne ??Salomon de Caus"
(1854), ??Lord William Russell" (1857), ??En
Aften paa Giske" (1855), ??Hertug Skule" (1864),
??Moder og SM" (1871) og ??Fangen paa Mlink
holm". Endnu maa ncevnes ??Billeder fra Syd
og Nord" (1848, en Rakke Skildringer fra Italien),
den historiske Roman ??Pigen fra Norge", samt
Digtet ??Pave og Reformator" (1880). Munch
er (ved Siden af Welhaven og Wergeland) den
tredie i det KlMrblad, med hvilket den norfle
Digtning i Trediveaarene tog et saa betydnings
fuldt Opsving. Men medens de to andre betegner
og i Kamp forfegter starte Modfatmnger, er Munch
den blidere Lyriker, som vesentlig besynger Hjer-??
tets blidere F??lelser. Fra Ungdommen af noget
suarmerfl anlagt, har han senere havet sig til en
mandigere Livsopfatning og navnlig i de dra??
matifle Arbeider fra hans kraftigste Alder, som
??Salomon de Caus", ??En Aften paa Giske",
??Lord Russel" og ??Hertug Skule", leveret betyd??
ningsfulde, stedfe af en ideal Lyrik gjennemaandede
hiftorifie Billeder. I de senere Aar har han
taget Bolig i Danmark, men belger jevnlig
Norge, ligesom han endnu i sin h>ie Alder stedse
vedbliver ved udsendte Digte at vise sin levende
Deltagelse for Personer og Begivenheder i sit
Fcrdreland. — Johan Storm Munch, fore??
gaaendes Fader, norsk Geistlig, f. i Vaage i
Gudbrandsdalen 1778, d. 1832, blev 1796 Stu
dent og 1799 theologifl Kandidat. 1805 blev
han residerende Kapellan i Skjeberg, var derpaa
en Tid Larer ved Fredrikshalds offentlige Skole,
udnavntes 1813 til Sogneprest i Sande, 1817
til Slotspreft paa Akershus og 1823 til Biskop i
Kristianssllnd. Munch har forfattet flere mindre,
tildels ret heldige Digte, ligesom han tidligere
var Medarbeider i forskjellige Blade og paa
anden Maade virtede som Forfatter og Oversat??
ter. Han skrev ogsaa Skuespillet ??Presten i Hal??
lingdal".

Munch, Peter Andreas, ber??mt norsk Histo.
riker, f. 15de Decbr. 1810 i Kristiania, d. 25de
Mai 1863, begyndte allerede som Skolediscipel at
beskjeftige sig med Studiet af Norges gamle Sprog
og Historie, hvilket Studium han fortsatte ved Uni<
versitetet under Keyser ester 1828 at vare bleven
Student. Som BrjZdstudium valgte han imidlertid
Retsvidenskaben og tog 1834 juridisk Embedsexamen.
1835 fit han det Hveru sammen med Keyser at for??
berede Udgivelfen af Norges gamle Love, i hvil??
len Anledning han 1835—37 opholdt sig i Sve??
rige ug Danmark; det sidstnavnte Aar udnavntes
han til Lektor i Historie ved det norfle Universitet
og 1841 til Professor i samme Fag. Senere
gjorde han i sine videnflabelige Forflningers In
teresse en Rakke UdenlandSreiser, deriblandt 1846
til England og Frankrige (Normandiet) og 1849
til Skotland og de skotske Ver. 1857 bevilgede

Munch

Storthinget ham 120 Spd. (480 Kr.) maanedlig i
Lpbet af to Aar for at undersFge saadanne uden??
landske Arkiver, hvor man kunde’ vente at finde Bi.
drag til Norges tidligere Historie. Ester et Ophold
i K??benhavn reiste han gjennem Tyskland til Wien,
hvor han afskrev flere vigtige historiske Aktstykker,
og derfra til Rom, hvor han med stor Beredvillig
hed gaves Adgang til de vigtige Samlinger i
Vatikanet. Han afssrev her alt, huad han lunde
overkomme vedr??rende de nordiske Lande; men
Stoffet var saa rigt, at han end ikke tilnarmelses
vis kunde blive fardig i den oprindelig fastsatte
Tid, hvorfor han 1860 fik et nyt Stipendium til
et forlanget Ophold i Rom. Baaren 1861 var
han fardig med det vasentligste af sit Arbeide og
vendte nu hjem, hvor han f. A. konstitueredes som
Bestyrer af Rigsarkivet. For at forbedre hanK
daarlige Flonomiste Stilling forestog Regjeringen
ham udnavnt til Rigshistoriograf med en stirre
Gage, men denne blev af Storthinget ikke bevilget.
Imidlertid blev han fritagen for at holde Fore
lasninger for derved at faa mere Tid tilovers til
sine literare Arbeider. Hans Dsd indtraf i Roin^
hvortil han var vendt tilbage for at afhente sin
Familie, som var forbleven der fra Opholdet
1858—61. Munch var en af den nyere Tids sjeldneste
Begavelser. Med en fabelagtig Hukommelse for??
mede han en marlvardig Skarpsindighed og Kom
binationsevne og en Arbeidskraft, der satte ham
istand til at udfolde en overordentlig Produktivitet.
Hans eminente Sprogbegavelse var ham ligeledeS
til stor Nytte, idet han derved kunde satte sig ind
i alt, hvad han behovede af hiftorifie Kildeskrifter
og larde Verker paa de forskjelligste Sftrog. At
han kom til at skrive faa overordentlig meget,
havde forresten foruden i hans Arbeidskraft og
Virkelyst ogsaa en Grund i hans ovenfor berMe
trange Mnomiske Kaar, der tvang ham til at
producere i en overdreven og for hans Helbred
snakkende Grad; Sporene af denne Arbeidsmaade
er heller ikke vanskelige at paavise i hans Skrifter
i Form af Brede, en mindre vel udarbeidet Stil
og undertiden bristende Grundighet??. Alt i alt
var han trods dette en af Norges mest frem??
ragende Videnskabsmand og ved Siden af Keyser
Grundlaggeren af den norske Historieskrivning.
Hans Theori om Nordmandenes Indvandring
nordenom den botniste Bugt og deres Stammes
senere Udbredelse til Danmark og Sydsverige, hvor
den fortrangte de oprindelige Indbyggere af tyst
Herkomst, er bleven skarpt kritiseret af de danske
Historieskrivere saavelsom ogsaa i Norge (fM af
L. Kr. Daa). Det er umuligt her at opregne
alt, hvad Munch har strevet; hans vigtigste Ar??
beider stal imidlertid navnes. De er hans ??Nor
ges, Sveriges og Danmarks Historie til Skole
brug" (1838), ??Hiftorifl-geografifl Beskrivelse over
Kongeriget Norge i Middelalderen" (1849), hans
Oversattelse af Snorres ??Heimskringla" (1859),
men fremfor alt ??Det norfle Folks Historie",
hvoraf der 1851—63 udkom 8 Bind, og som gaar
til Kalmarunionens Tid. Blandt flere geografiske
Skrifter og Afhandlinger udgav han ogsaa et
meget benyttet Kart over det nuvarende Norge.
Hans samlede Afhandlinger af historisk, sproglig
og tildels politisk Indhold udgaves ester hans
DM paa offentlig Foranstaltning ved G. Storm
(1873—77).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 16:04:30 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/haandlex/2/0538.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free