Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Muslinger ell. Bladgjællede. — Blaamuslingen - Muspelsheim, se Gudelære, den nordiske - Muspratt, James. — James Sheridan Muspratt - Musschenbroek, Peter van - Musselin - Musset, Louis Charles Alfred de. — Paul Edme de Musset - Mustafa Bairaktar - Mustafa, Kara
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Muspelsheim
mangle Hoved og ved, at deres Legeme omgives
af en af to Klapper bestaaende Skal. Under denne
findes endnu en af Muskler sammensat ligeledes
toklappet Kappe, mellem hvis Lapper Munden og
for det meste to Par bladede Gjæller befinder sig.
Paa Bugen findes en skiveformet Fod, ofte med
en Bundt Skjæg (Byssus) ved Siden. Hos
Østersen mangler Foden. Skallerne er paa
Rygsiden fæstede til hverandre ved Tander, som griber
ind i hinanden og danner et Hængsel; hos nogle
Arter mangler dog dette. Skallernes Aabning og
Lukning foregaar ved egne dertil bestemte Musk
ler. — Alle Muslinger er Vanddyr, og de fleste
lever i Havet; deres Mdc beftaai af yderst smaa
Dyr og organiske Substanser. LEggene udklakkes
hos flere Arter indenfor Moderens Kappe, og
Yngelen undergaar en Forvandling. Muslinger
nes Klasse omfatter et stort Antal Slagter og
Arter af forskjellig Størrelse og med forskjellig
formede Skaller; flere af dem er spiselige,
saaledes især Østersen (s. d.) og Blaamuslingen;
i andre Arter findes Perler, medens atter andre er
Skadedyr, som borer sig ind i Træverk under
Vand og ødelægger det.
Muspelsheim, se Gudelære, den nordiske.
Muspratt, James, bekjendt engelsk Fabrikant,
f. 1793, grundede 1822 en kemisk Fabrik i
Liverpool, hvor han fremstillede gult Blodludsalt og
andre Præparater; Aaret efter grundede han en
Sodafabrik, som tog stort Opsving og nu er den
største i England; ved Siden af Soda fremstillede
han ogsaa Saltsyre, Svovlsyre og forskjellige
kunstige Gjødningsstoffer. — Hans ældste Søn
James Sheridan Muspratt, f. 1821, d. 1871,
var en fremragende Kemiker.
Musschenbroek, Peter van, fremragende
hollandsk Fysiker, f. 1692, d. 1761 som Professor i
Leiden, var en af den experimentale Fysiks
Grundlæggere og forfattede en Række vigtige
videnskabelige Verker.
Musselin, saa kaldet efter Byen Mosul i
Mesopotamien, et glat, af meget fint Garn vævet
Bomuldstøi. I den senere Tid har man ogsaa
overført Navnet paa Tøier, vævede af Uld eller
Halvuld.
Musset (udt. Myse), Louis Charles Alfred de,
berømt fransk Digter, f. 1810, d. 1857,
beskjeftigede sig efter endt Skolekursus med forskjellige
Studier, Medicin, Jus, Malerkunst osv., indtil
han ved at træffe sammen med Victor Hugo,
Nodier o. fl. af den unge romantiske Skoles Heroer,
bestemte sig til udelukkende at ofre sig for
Digtekunsten. Han havde allerede som Skolegut
skrevet Digte, og de første Arbeider, som han
meddelte den literære Kreds, hvori han i Paris
begyndte at færdes, vakte stormende Bifald. Allerede
i en Alder af 19 Aar udgav han sine „Contes
d’Espagne et d’Italie“, en Samling Digte, som
ved sin trodsige Opposition mod al Konveniens
vakte den akademiske literære Verdens høieste
Forbitrelse. 1832 udkom „Le spectacle dans un
fauteuil“. Nu slog Musset sig for en Tid til
Ro uden at udgive noget, men stadig sværmende
fra den ene Nydelse og Udsvævelse til den anden;
hans Liv var ligesaavel som hans Digte stridende
mod Konveniensen, og Byrons Exempel paavirkede
ham ikke alene literært, men ogsaa med Hensyn
Mnftllfll
til det private Liv. Til Madame Dudevant
(George Sand) traadte han i et inderligt
Kjærlighedsforhold og gjorde med hende en Reise til
Italien; underveis fandt der imidlertid et Brud
Sted, uvist af hvilken Grund; George Sand og
Mussets Broder Paul søgte senere gjensidig at
vælte Skylden over fra den ene paa den anden.
1840 udkom hans fire større Digte „Les nuits“,
der betegner Høidepunktet af hans lyriske Talent;
senere skrev han paa Prosa en Række Noveller
samt Proverber (s. d.), oprindelig ikke bestemte til
at opføres paa Scenen, men som dog senere for
en stor Del er blevne opførte med stort Bifald.
I disse Arbeider viser han sig som Prosaforfatter
af første Rang; der hviler en Ynde over disse
Smaafortællinger og dramatiske Situationer, som
er uforlignelig. Af Proverberne og Komedierne
kan isar navnes „Le caprice“, „Le chandelier“,
„Les caprices de Marianne“, „Il ne faut jurer
de rien“, „On ne badine pas avec l’amour“ m. fl.
Som Lyriker er Musset uden Tvivl Frankriges
Ypperste i den nyere Tid; den „Weltschmerz“,
som Paavirkningen af Byron indførte i hans
Digtning, fik et mere blødt og elegisk Udtryk end
hos Byron selv. En med digterisk Frihed be
handlet Selvbiografi leverede han i „La Confession
d’un enfant du siècle“. Allerede i sin kraftigste
Alder bukkede imidlertid Musset under for
Følgerne af sit uregelmæssige Liv, efterat hans
Optagelse i Akademiet, der var bleven ham negtet
af den samme Grund, endelig havde fundet Sted
1852. Hans samlede Skrifter er udgivne i 10
Bd. 1865—68 og senere. — Hans Broder Paul
Edme de Musset, f. 1804, d. 1880, skrev
flere Noveller og Romaner, hvoraf den mest
bekjendte er „Lui et Elle“ (1859), i hvilken han
forsvarer Broderen ligeoverfor George Sand og
ftger at valte Skylden for Bruddet over paa denne.
Han forfattede ogsaa en interessant
Reisebeskrivelfe fra Italien. Uden at besidde det samme
overlegne Talent som Broderen eiede han et
tiltalende kunstnerisk Maadehold og udmærkede sig
ved sin Stils Elegans.
Mustafa Bairaktar, tyrkisk Storvezir, f.
1755, d. 1808, kjæmpede 1806 som Pascha af
Rustschuk mod Russerne. Han var en Tilhænger
af den 1807 afsatte Sultan Selim den tredie og
vendte tilbage fra et Felttog for at forsøge paa
at gjenindsætte ham. Selim var imidlertid
bleven myrdet, og Mustafa afsatte nu den nye
Sultan Mustafa den fjerde og satte Mahmud
den anden paa Tronen i hans Sted. Selv blev
han Storvezir og modarbeidede ivrig
Janitscharerne, som derfor gjorde Oprør i November
1808. Mustafa Bairaktar dræbte nu i sidste
Øieblik den afsatte Sultan Mustafa, som
Janitscharerne vilde gjenindsætte, og sprengte sig selv
i Luften.
Mustafa, Kara, tyrkisk Storvezir under
Muhamed den fjerde, var Søn af en Spahi og gjorde
sig tidlig berygtet ved sine Grusomheder mod de
Kristne. 1676 blev han Storvezir og erklærede
som saadan n. A. Rusland Krig, der imidlertid
førtes uheldig og afsluttedes ved Vaabenstilstanden
i Radzim 1681. 1682 begyndte han Krig med
Keiser Leopold den første, trængte 1683 med
200,000 Mand frem mod Wien og beleirede
Byen, men maatte efter en kort Tids Forløb
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
