- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / K-R /
548

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Müller, Johann Gottwerth, sædvanlig kaldet Müller von Itzehoe - Müller, Johann Heinrich Jakob - Müller, Johannes von - Müller, Johannes - Müller, Karl Otfried. — Eduard Müller - Müller, Morten - Müller, Otto - Müller, Paludan, se Paludan-Müller - Müller, Peter Erasmus. — Adam August Müller

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1744, d. 1828, var først Boghandler i Itzehoe i
Holsten og levede siden sammesteds som
Privatmann med en aarlig Pension af den danske Konge.
Han efterlignede hovedsagelig Smollett og
Fielding; blandt hans særdeles talrige Romaner, der
i sin Tid blev meget læste, kan især nævnes
„Siegfried von Lindenberg“ (1779) og „Komische
Romane ans den Papieren des braunen Mannes“
(8 Bd., 1784—91).

Müller, Johann Heinrich Jakob, tysk Fysiker,
f. 1809, d. 1875 som Professor i Freiburg,
bekjendt ved en Række fysiske Undersøgelser samt
gode Lærebøger i Fysik og Meteorologi.

Müller, Johannes von, berømt tysk
Historieskriver, f. 1752, d. 1809, studerede Theologi og
Historie i Göttingen og blev 1772 Professor i
Græsk ved Gymnasiet i Schaffhausen. 1774 blev
han Huslærer i Genf og tilbragte derpaa flere
Aar i denne By og dens Omegn, beskjeftiget
med sine historiske Studier. 1781 blev han
Professor i Statistik ved Collegium Carolinum i
Kassel og 1782 Bibliothekar sammesteds, men tog 1783
sin Afsked og levede derpaa atter nogle Aar i
Schweiz. 1786 blev han Hofraad og Bibliothekar
i Mainz; 1792 blev han østerrigsk Hofraad i
Hof- og Statskancelliet, og 1800 fik han et Embede
ved det keiserlige Bibliothek i Wien; 1804 gik han
i preussisk Statstjeneste som Geheime-Krigsraad
og Historiograf. Efter at være bleven vundet for
Napoleon udnævntes han af denne 1807 til
Ministerstatssekretær for det nye Kongerige Westfalen,
fra hvilket Embede han dog allerede n. A. tog
sin Afsked. Müllers Hovedverk er hans
„Schweizergeschichte“ (5 Bd., 1806—08), et fortræffeligt
Arbeide, om der end kan reises enkelte
Indvendinger derimod i kritisk Henseende; desuden skrev
han „Vierundzwanzig Bücher allgemeiner
Geschichte“, en tankerig, pragmatisk Fremstilling af
Verdenshistorien, samt en Række mindre Skrifter,
der alle vidner om stor Begavelse og Lærdom.

Müller, Johannes, tysk Fysiolog, f. 1801, d.
1858, blev 1824 Privatdocent og 1826 Professor
i Bonn; 1833 overtog han Professoratet i
Fysiologi ved Berlins Universitet, hvor han senere
virkede. Han var den egentlige Grundlægger af den
fysisk-kemiske Skole i Fysiologien; ogsaa
Medicinen har ham at takke for vigtige Fremskridt,
ligesom han gjorde grundige Undersøgelser paa
Zoologiens Omraade.

Müller, Karl Otfried, berømt tysk Arkæolog
oq Filolog, f. 1797, d. 1840, studerede i Breslau
og Berlin og kaldtes 1819 til Professor i
Göttingen, hvilket Embede han senere indehavde. 1839
tiltraadte han en Reise til Grækenland, hvor han
døde i Athen. Af hans talrige og mangesidige
Skrifter kan fremhæves „Geschichte hellenischer
Stämme und Staaten“ (1820—24), „Ueber die
Wohnsitze, Abstammung und ältere Geschichte des
macedonischen Volks“ (1825), „Die Etrusker“
(1828), „Handbuch der Archäologie der Kunst“
(1830), „Prolegomenen zu einer wissenschaftlichen
Mythologie“ (1825), „Geschichte der griechischen
Literatur“ (udg. paa Engelsk 1840, paa Tysk 1841).
Desuden foranstaltede han kritiske Udgaver af flere
klassiske Forfattere og oversatte bl. a. Æskhylos’s
„Eumenider“. Af hans talrige mindre Artikler og
Opsatser udkom efter hans Død en Samling. —
Hans Broder Eduard Müller, f. 1804, d. 1875
som Gymnasiedirektør i Liegnitz, gjorde sig
bekjendt ved sin „Geschichte der Theorie der Kunst
bei den Alten“ (1834—37).

Müller, Morten, norsk Landskabsmaler, f. i
Holmestrand 29de Febr. 1828, begav sig 1847 til
Düsseldorf, hvor Schirmer og Gude veiledede
ham. Men da de fleste Düsseldorferkunstnere 1848
vendte tilbage til Norge paa Grund af de
revolutionære Uroligheder i Tyskland, drog ogsaa
Müller hjem, og opholdt sig et Aarstid i Stockholm,
hvorpaa han atter tog Bolig i Dusseldorf. Her
forblev han til 1866, da han for en Række Aar
fæstede Bo i Kristiania og efter Eckersbergs Død
sammen med Knut Bergstien overtog den af
førstnævnte grundede Malerskole, der nød Statsbidrag.
I denne Tid besøgte han ogsaa nogle Dage
Stockholm efter Indbydelse af Karl den femtende. I
1873 flyttede han endelig tilbage til Düsseldorf,
hvor han fremdeles (1883) er bosiddende. Müllers
Begavelse ligger nærmere Gudes end Eckersbergs
Retning; han besidder mere Sans for
Naturstemningen end Eckersberg, men ikke dennes stærke
Kjærlighed til Naturen selv og til dens reale
Gjenfremstilling, ligesom han ikke altid med samme
Kjærlighed gjennemarbeider sine Motiver. Han
maler bredt og sikkert og har et smukt Blik for
det storslagen alvorlige i den norske Natur, og
navnlig maa hans Forkjærlighed for Fureskoven
fremhæves. „At skildre, hvorledes Solskinnet leger
i en Furetop, mens der er Mørke nede i
Skovbunden — det har maaske ingen gjort som Müller“.
Det norske Nationalgalleri eier af ham „Landskab
fra Omegnen af Kriftianiafjorden“ (1855) og
„Ved Hardangerfjordens Udløb“ (sandsynligvis
malet 1866). Sammen med Tidemand fuldendte
han 1876 “Sinclairs Landstigning i Romsdalen“,
der eies af Grosserer Astrup i Stockholm. —
Müller har gjentagne Gange erholdt
Udmærkelser for forskjellige af sine udstillede Arbeider;
1855 fik han saaledes paa Pariserudstillingen
Mention honorable for et norsk Skovlandskab, og
senere har han faaet Medaljer paa Udstillingerne
i Stockholm 1866 og Wien 1873 og 1882. Paa
sidstnævnte Udstilling fungerede han som
Kommissær for den norske Afdeling og nød den Ære, at
hans udstillede Maleri indkjøbtes til den af
Udstillingsbestyrelsen foranstaltede store Udlodning.

Müller, Otto, tysk Romanforfatter, f. 1816,
blev 1843 Medredaktør af „Frankfurter
Conversationsblatt“ og 1848 af „Manheimer Journal“;
i den senere Tid levede han hovedsagelig i
Stuttgart. Hans talrige Romaner og Noveller, af
hvilke flere behandler historiske eller biografiske
Emner, har faaet en ikke liden Læsekreds.

Müller, Paludan, se Paludan-Muller.

Müller, Peter Erasmus, dansk Geistlig og
Videnskabsmand, f. 1776, d. 1834, blev 1801
Professor i Theologien i Kjøbenhavn og 1830
Biskop i Sjællands Stift. Han redigerede 1805—10
„Kjøbenhavnske lærde Efterretninger“ og 1811—30
dette Skrifts Fortsættelse „Dansk Literaturtidende“.
Foruden endel theologiske Skrifter udgav han
flere arkaologiske, sprogvidenskabelige og historiske
Verker og Afhandlinger samt en for sin Tid
fremragende „Dansk Synonymik“ (1829). — Hans
Søn Adam August Müller, f. 1811, d.
1844, var en begavet Historiemaler, af hvis
Arbeider især kan nævnes „Luther for Rigsdagen i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jan 9 03:38:16 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/haandlex/2/0550.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free